Tingets Tilstand: Christian Friis Bach og rokaderygter

placeholder

 

 

I dagens afsnit kommer vi naturligvis ind på regeringens genfundne flertal. Christian Friis Bach er rykket fra de Radikale, og over til Venstre. SVM regeringen har derfor igen 87 mandater. Men hvad betyder det for regeringen som helhed, og Venstre i særdeleshed?

Christiansborg er ferieramt, men rygtebørsen er blevet sendt på overarbejde. Alle venter i spænding på den kommende regeringsrokade, som også meget vel kan sende den nye danske kommissær til Bruxelles.

Kan regeringen bruge rokaden til at relancere det vingeskudte midterprojekt? Og hvem skal vi forvente at få - eller miste - deres taburetter?

Det spår Benny Damsgaard og Niels Jespersen om i denne uges udgave af Tingets Tilstand, hvor de også forsøger at forstå, hvorfor der har været så påfaldende stille hos oppositionen i sommermånederne.

 

I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio

Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti

Podcast-serie

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

Hver mandag går politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersen i studiet for at se nærmere på, hvad der er sket i dansk politik i den foregående uge. 

De dvæler ved den dramatiske politiske uge, hvor de sætter fokus på de mest væsentlige overskrifter og de oversete dagsordner.