Podcasts til din mobil

Lyt gratis,

På iPhone: Apple Podcasts

På Android: Podcast Addict

Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.

Tingets tilstand: DF-nedtur og dominant munkemarxisme i Enhedslisten

Morten Messerschmidt har dedikeret sin politiske karriere til at minimere den radikale indflydelse i dansk politik. 

Derfor kan det synes ironisk, at Dansk Folkeparti for første gang er blevet mindre end Radikale Venstre – og så på hans vagt. 

Det sker efter, at flere fremtrædende profiler fra partiet mandag valgte at forlade den synkende skude. 

Men hvor stort et nedelag er det for partiformanden, risikerer Messerschmidt at stå tilbage som vinder af den interne krig med flertal i både folketingsgruppen og hovedbestyrelsen, men tabe freden og hvilken fremtid er der for Arn-pensionen, når Dansk Folkeparti bliver mindsket? 

”Ugens oversete” handler i denne omgang om Enhedslistens udenrigspolitik.

I sidste uge ville Enhedslistens Internationale Udvalg arrangere en demonstration mod amerikanske tropper i Danmark – en demonstration, der senere blev taget afstand til af samme partis Forsvars- og Udenrigspolitiske ordfører Eva Flyvholm. 

På trods af ordførerens udtalelse valgte Enhedslistens Forretningsudvalg, at partiet bakker op om en anti-amerikansk demonstration, der bliver afholdt den 5. marts. 

Denne sag sætter ikke blot spørgsmålstegn ved, hvem der har magten internt i partiet – den unge nye generation eller de ældre munkemaxister i Forretningsudvalget? – men rejser også spørgsmålet; hvem er det reelt set regeringen og folketingets øvrige partier forhandler med, når Enhedslisten er indblandet? 

Få politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersens analyse her.

Du kan lytte til Tingets Tilstand her: 

Spotify

Google Podcasts

Apple