Podcasts til din mobil

Lyt gratis,

På iPhone: Apple Podcasts

På Android: Podcast Addict

Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.

Tingets Tilstand: Ellemann ofrer departementschef og Konservative slås om EU-kandidat

"I fredags erklærede jeg for departementschef, Morten Bæk, at min tillid til ham som leder af Forsvarsministeriets departement ikke længere eksisterer," sagde forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre fredag i sidste uge. 

Beslutningen kom, efter at det blev afsløret, at ministeriet begik fejl i rapporten om det israelske våbenkøb.

Under mink-sagen kritiserede Ellemann Mette Frederiksen for at ofre embedsmænd. Men Barbara Bertelsen sidder stadig i sin stilling. 

Kan hykleriet blive tydeligere? 

Regeringscheferne træder frem i et genstartsinterview i Berlingske, hvor de diskuterer regeringens kommende dagsorden: En nyskabende skattereform, befrielse af velfærden, styrkelse af uddannelsessystemet og fremdrift inden for grøn vækst.

Men hviler der en fortælling i regeringen, som formår at omsætte visionerne til håndgribelige resultater? 

Den konservative vælgerforeningsbestyrelse på Fanø har valgt at indstille Pernille Weiss som Det Konservative Partis spidskandidat til valget tl Europa-Parlamentet i 2024.

Denne udmelding kommer i kølvandet på tumult om en intern undersøgelse, som partiet påstår afslørede dårligt arbejdsmiljø under Weiss' ledelse. Undersøgelsen førte ellers til, at partiets ledelse droppede Weiss som kandidat.

Normalt nedtoner partier den slags sager, og formænd forholder sig tavse. Men i dette tilfælde er beskyldninger og uenigheder foregået i fuld offentlighed.

Vil Weiss dominere landsmødets dagsorden eller vil partiledelsen forsøge at kvæle debatten?

Alt dette, og meget mere, kan du lytte til i denne uges udgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand - med Niels Jespersen og Benny Damsgaard’.

I studiet: 

Niels Jespersen, chefredaktør for Netavisen Pio.
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere pressechef for Det Konservative Folkeparti.