Tingets tilstand: En grøn-rød Statsminister og FE-skandalen
Statsminister Mette Frederiksen er tilsyneladende tilbage i Aalborg, hvor hun denne gang købte regnskov før smykker og var grøn før rød - det skriver hun i denne uge i en kronik i Politiken.
Er det Socialdemokratiets forsøg på at vinde storbyerne tilbage, og hvordan vil produktions-Danmark modtage dette skifte?
Regeringen er for alvor kommet i modvind i forbindelse med FE-sagen.
Det skyldes håndteringen af tilsynsrapporten der førte til hjemsendelsen af daværende chef for Forsvaret Efterretningstjeneste Lars Findsen og de efterfølgende sigtelser af ham og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.
Nu strømmer kritikken ind af regeringens håndtering af sagerne, der både kommer fra tidligere fremtrædende embedsmænd og toppolitikere.
Hvor stort et pres er det her på Socialdemokratiet, og kan det potentielt koste dem regeringsmagten?
Få politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersens bud her.
Husk, at du kan høre ”Tingets Tilstand” på YouTube, Spotify, ITunes, eller der hvor du lytter til dine podcasts.
Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen
Hver mandag går politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersen i studiet for at se nærmere på, hvad der er sket i dansk politik i den foregående uge.
De dvæler ved den dramatiske politiske uge, hvor de sætter fokus på de mest væsentlige overskrifter og de oversete dagsordner.