Lyt gratis,
På iPhone: Apple Podcasts
På Android: Podcast Addict
Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.
I weekenden afholdt SF landsmøde i Kolding, og flere fagbosser deltog.
Både Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Henning Overgaard fra 3F, Mona Striib fra FOA og Anja C. Jensen fra HK troppede op som gæstetalere.
SF-formand Pia Olsen Dyhr kaldte det et “oplagt tidspunkt”, at fagbosserne indtager talerstolen foran SF-medlemmerne. Det er set i lyset af krigen om store bededag, der har skabt et konfliktfyldt uvenskab mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet.
Er den spirende flirt mellem SF og fagbevægelsen en reel udfordring for Socialdemokratiet, der har fået den kolde skulder? Eller er fagbossernes deltagelse og ord fra talerstolen blot varm luft?
Socialdemokratiet står, ifølge en intern måling, til at få endnu en valglussing ved næste kommunalvalg i København. Det er dårlige nyheder oven på sidste valg i 2021, hvor Enhedslisten endte med at blive det største parti.
Hvad skal Socialdemokratiet gøre for at vende prognoserne? Er der et internt opgør på vej?
Det er dagsordenen i dagens udgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand - med Benny Damsgaard og Niels Jespersen’.
I studiet:
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere pressechef for De Konservative.
Niels Jespersen, chefredaktør for Netavisen Pio.