Podcasts til din mobil

Lyt gratis,

På iPhone: Apple Podcasts

På Android: Podcast Addict

Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.

Tingets Tilstand: Folkemøde 2023, bristede Nato-ambitioner og stendød minksag

Årets folkemøde på Bornholm er vel overstået. Det blev et væsenligt mindre konfliktfyldt et af slagsen sammenlignet med sidste års folkemøde, der som bekendt fandt sted i skyggen af et forestående folketingsvalg. Hvad der ved dette folkemøde lod til at få sindene i kog var de stadigt stigende priser på kaffe og sandwiches. 

Folkemødet var i høj grad præget af de vedvarende spekulationer om statsminister Mette Frederiksens (ikke-)planer om at blive Nato's næste generalsekretær. Men mens Folkemødet stod på, kunne et norsk medie melde, at den amerikanske præsident, Joe Biden, skulle have bedt Jens Stoltenberg om at tage yderligere en tørn som Nato-generalsekretær.

Kan alle spekulationerne om Mette Frederiksens snarlige exit fra dansk politik hermed definitivt lægges i graven? Eller er statsministeren en "lame duck", som i alles bevidsthed er på vej ud af døren?

Mandag aften har fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, indkaldt partilederne til møde og et efterfølgende pressemøde om Forsvarets Efterretningstjeneste, FE's muligheder for at genskabe slettede sms'er. I denne forbindelse er der opstået spekulationer om en eventuel genoptagelse af undersøgelsen af mink-sagen.

Blev mink-sagen definitivt lukket ned, da Venstre valgte at gå i regering med Socialdemokratiet, eller vedbliver sagen med at spøge i kulissen? 

Alt dette, og meget mere, kan du lytte til i denne uges udgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand - med Niels Jespersen og Benny Damsgaard’.

I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør for Netavisen Pio.
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere pressechef for Det Konservative Folkeparti.