Podcasts til din mobil

Lyt gratis,

På iPhone: Apple Podcasts

På Android: Podcast Addict

Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.

Tingets Tilstand: Hvad er den radikale plan - hvis der er nogen? - med Naser Khader

De Radikale spillede gennem meget af det 20. århundrede en afgørende rolle i dansk politik som tungen på vægtskålen. Nu kæmper de med stillestående målinger og skarp konkurrence fra det nye midterparti, Moderaterne, der på mange måder synes at have overtaget De Radikales gamle plads på det politiske landkort.

Men hvorfor formår De Radikale ikke at gå frem, selv når Moderaterne går tilbage? Er der uenighed om linjen i den radikale folketingsgruppe? Hvad er Martin Lidegaards plan for at finde tilbage i regering - hvis der er en - og hvilke partier kan De Radikale overhovedet sidde i regering med?

Det diskuterer Benny Damsgaard med ugens gæst, bogaktuelle Naser Khader, som selv har en fortid i De Radikale.

I studiet:
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti
Naser Khader, tidligere folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og De Radikale og forfatter til bl.a. ‘Vejen - fra koranskole til folkekirke’