Tingets Tilstand: Kævlekvinder, kokain og krydsforhør på talerstolen

placeholder

“Jeg er fucking ligeglad”.

Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til kritiske journalister, som vil forstå hans usædvanligt tætte forhold til investeringsfonden Copenhagen Infrastructure Partners. Sagen har rejst store spørgsmål om Løkkes ageren som minister, og hans yderst aggressive svar til pressen har kun bragt mere opmærksomhed på sagen.

Kan CIP-sagen blive alvorlig for Løkke? Og er hans højst alternative måde at håndtere medierne på overhovedet til hans egen fordel?

Den forgangne uge bød også på Folketingets åbning. Statsminister Mette Frederiksen (S) mindedes den kvindelige snedker bag talerstolens udformning, der fik en hård medfart af både medier og opposition, og så grillede en nådesløs opposition Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, om Løkkes forhold til CIP.

Fik Frederiksen leveret sin tale godt? Fik Vanopslagh pareret angrebene på hans nylige kokain-udmeldinger? Og hvem endte som åbningsdebattens vindere og tabere?

Alt det og mere tager Niels Jespersen og Benny Damsgaard en status på i denne udgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand’.

 

I studiet:

Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio

Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere pressechef i Det Konservative Folkeparti

 

Kunne du tænke dig at stille Niels og Benny et spørgsmål? Så smid en kommentar på Facebook eller Twitter, eller send en mail til tingetstilstand@gmail.com - så kan det være, at du får svar i næste uges afsnit.

Podcast-serie

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

Hver mandag går politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersen i studiet for at se nærmere på, hvad der er sket i dansk politik i den foregående uge. 

De dvæler ved den dramatiske politiske uge, hvor de sætter fokus på de mest væsentlige overskrifter og de oversete dagsordner.