Tingets Tilstand: Landsmøde langt fra salonerne
“Er man et soloprojekt, når vi i dag er samlet 700 mennesker og stille og roligt vinder frem i hele landet med medlemmer og folk i kommunalbestyrelser? Vel er man da ej”.
Sådan spørger - og svarer - partileder Inger Støjberg retorisk i sin tale ved Danmarksdemokraternes første landsmøde, som blev afholdt i weekenden.
Men kan Støjberg være så sikker på, at hendes parti ikke er et soloprojekt, som hun giver udtryk for? Og hvem vil Danmarksdemokraterne pege på som statsminister efter næste valg?
Sidste uge var også ugen, hvor sløret endelig blev løftet for den længe ventede 2030-plan, som viser sig at byde på både store velfærdsinvesteringer og en foreløbig fredning af seniorpensionen.
Er 2030-planen en socialdemokratisk sejr? Eller bare endnu et mageligt kompromis mellem teknokrater af forskellige farver?
Alt dette søger Niels Jespersen og Benny Damsgaard svar på i denne uges udgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand’.
I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør for Netavisen Pio.
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere pressechef for Det Konservative Folkeparti.
Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen
Hver mandag går politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersen i studiet for at se nærmere på, hvad der er sket i dansk politik i den foregående uge.
De dvæler ved den dramatiske politiske uge, hvor de sætter fokus på de mest væsentlige overskrifter og de oversete dagsordner.