Podcasts til din mobil

Lyt gratis,

På iPhone: Apple Podcasts

På Android: Podcast Addict

Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.

Tingets Tilstand: Lars Løkke vil ikke være popsmart

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har lanceret regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi under overskriften "pragmatisk idealisme."

Strategien er udformet med udgangspunkt i en, efter Lars Løkkes eget udsagn, “usikker, uforudsigelig og kompleks” geopolitisk virkelighed. 

Niels Jespersen og Benny Damsgaard analyserer strategiens vigtigste pejlemærker og sammenligner dem med den tidligere udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

I weekenden afholdte Alternativet deres landsmøde, hvor debatten blandt andet handlede om, hvorvidt postevand skal være gratis på restauranter.

Der blev også plads til en diskussion om partiets parlamentariske rolle. Særligt en sætning i partiets nye strategipapir stjal opmærksomheden: "Alternativet er ikke et protestparti." 

Dette fik kritiske alternativister til at protestere, og afstemningen måtte afblæses og strategipapiret blev lagt tilbage i skuffen.

Men hvis Alternativet ikke længere er et protestparti, hvad er det så?

Alt dette, og meget mere, kan du lytte til i denne uges udgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand - med Niels Jespersen og Benny Damsgaard’. 

 

I studiet: 

Niels Jespersen, chefredaktør for Netavisen Pio.

Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere pressechef for Det Konservative Folkeparti.