Podcasts til din mobil

Lyt gratis,

På iPhone: Apple Podcasts

På Android: Podcast Addict

Søg efter Netavisen Pio i app'en og lyt med glæde.

Tingets Tilstand: Regering uden retning og prinsesse uden diadem

Nordic Waste, skolemad og kvindekampskommission. De seneste uger har budt på et væld af mere eller mindre offentlige slåskampe mellem de tre regeringspartier. Og hvis det ikke var slemt nok, fik regeringen endnu en hadegave i form af det skandaleombruste tidligere folketingsmedlem for Moderaterne Mike Fonsecas genkomst til Folketinget sidste uge.

Hvorfor er regeringen begyndt at lufte så mange af sine uenigheder i offentligheden? Og kan Moderaterne få vælgerne til at glemme Fonseca-fadæsen, så længe manden selv frekventerer Borgens gange?

Mai Mercado trådte tirsdag overraskende tilbage fra sin post som konservativ gruppeformand. Da Mona Juul blev udnævnt som hendes efterfølger, begyndte kronprinsesserygterne straks at murre i krogene.

Hvor længe kan Søren Pape Poulsen holde fast på sit formandskab trods de vigende meningsmålinger? Og er Mona Juul den ubestridte konservative kronprinsesse, selvom hun selv bedyrer, at hun ikke har noget diadem?

Det svarer Niels Jespersen og Benny Damsgaard på i denne uges udgave af Netavisen Pios politiske podcast Tingets Tilstand, hvor de også kommer omkring Dansk Folkepartis ønske om at stille krav til nogle af de helt små i folkeskolen.

I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør for Netavisen Pio

Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti