Tingets Tilstand: Take the money and run

placeholder

Det er blevet finanslovsæson i dansk politik, og SVM-regeringen lover masser af gaver til vælgerne.

Dog er der ikke meget plads til, at de andre partier kan få del i gildet, for regeringen har kun afsat 500 millioner kroner til at blive forhandlet om.

Hvordan kommer regeringen de andre partier i møde, når der er så lidt til forhandling?

Den konservative krise stikker dybere, for hver dag der går, og mange konservative og tidligere konservative stiller sig stærkt kritisk over for Søren Pape Poulsens ledelse.

Kan Pape overleve den storm, han og hans parti befinder sig i? Og hvem ville overhovedet kunne tage over som konservativ leder?

Alt dette, og meget mere, kan du lytte til i denne uges udgave af Netavisen Pios politiske podcast ‘Tingets Tilstand - med Niels Jespersen og Benny Damsgaard’.

I studiet:
Niels Jespersen, chefredaktør for Netavisen Pio
Benny Damsgaard, politisk kommentator, lobbyist og tidligere pressechef for Det Konservative Folkeparti.

Podcast-serie

Tingets tilstand med Damsgaard og Jespersen

Hver mandag går politisk kommentator Benny Damsgaard og chefredaktør Niels Jespersen i studiet for at se nærmere på, hvad der er sket i dansk politik i den foregående uge. 

De dvæler ved den dramatiske politiske uge, hvor de sætter fokus på de mest væsentlige overskrifter og de oversete dagsordner.