Annonce

Ugens citat: Et meget, meget flot resultat for Venstre

Ugens citat går til Lars Løkke, som trods massiv tilbagegang erklærer, at valget gav et "meget, meget flot resultat" for Venstre.

Netavisen Pio udvælger løbende citater, som på den ene eller anden måde fortæller noget om ugen der gik eller fortjener at blive fremhævet for enten det gode eller det dårlige. Citatet er derfor også kun udtryk for personens egen holdning.
I denne går Ugens citat til statsminister Lars Løkke Rasmussen, som trods en tilbagegang på 3,5 procentpoint, tab af mindst 10 borgmesterposter og 1 regionsformandspost ikke tøver med at erklære, at kommunalvalget gav et rigtig flot resultat for Venstre:
"Alt tegner til, at vi får et fornuftigt valg, nogenlunde på niveau med det, vi havde sidst, hvor vi fik omkring en fjerdedel af stemmerne. Det er jeg meget godt tilfreds med ... Specielt i en situation, hvor vi på landsplan har valgt at tage ansvar. Det har ligget i vores partis DNA igennem en årrække. Vi har taget hovedansvaret, og på trods af det, så har vi leveret et meget, meget flot resultat derude."
– Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister, den 22. november ifølge DR Nyheder.

 


Flere artikler om emnet