Jakobsen blegnede. Så væltede undskyldningerne ud af ham. “Jamen jeg vidste det jo ikke,” snøftede han med ansigtet og tårerne skjult i hænderne. “Jeg ville jo ikke skade dig, Anker. Det er jeg meget, meget ked af.””. 

Sådan beskrives mødet mellem daværende statsminister Anker Jørgensen og den mangeårige socialdemokrat Erhard Jakobsen i bogen Anker af Alex Frank Larsen, da Erhard Jakobsen meddeler statsministeren sin afgang. Kort tid efter stiftede Erhard Jakobsen Centrum Demokraterne, som kom i Folketinget ved Jordskredsvalget i 1973.

Kimen var så småt lagt få år forinden med stiftelsen af Socialdemokratisk Centrum. Socialdemokratisk Centrum var en fraktion af højreorienterede socialdemokrater, der mente at Socialdemokratiet var under en bekymrende venstredrejning, og et modsvar på stiftelsen af Socialdemokratisk Samfund, som havde haft til formål at dreje partiet til venstre.

Erhard Jakobsens politiske karriere blev grundlagt i Socialdemokratiet. Han var som ung med til at stifte den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum i 1943. I 1953 blev han første gang valgt til Folketinget for Socialdemokratiet, og siden blev han også socialdemokratisk borgmester i Gladsaxe.

Partiet svigtede kernevælgerne
Der var flere årsager til at Erhard Jakobsen forlod sit gamle parti i protest, men den primære årsag var, at han mente Socialdemokratiet havde foretaget en venstredrejning på bekostning af sine kernevælgere. Her spillede særligt boligforliget i 1973 en stor rolle. Forliget medførte en øget beskatning på de parcelhusejere, som for Jakobsen repræsenterede en af velfærdsstatens blomster. Socialdemokratiet havde i årtier kæmpet for gode boliger til arbejderne, og med parcelhusene kom almindelige menneskers drøm om at få foden under eget bord endelig indenfor rækkevidde.

Også på et mere åndeligt plan var Jakobsen utilfreds med landets ledelse. Med stiftelsen af foreningen Aktive Lyttere og Seere, der blandt andet beskrives indgående i Jakobsens bog Et Opgør, blev Jakobsen kendt for sin kamp mod de venstreorienterede journalister, som han mente dominerede Danmarks Radios sendeflader med egne holdninger. På visse punkter var CD-stifteren dog stærkt kontroversiel. Blandt andet tog han ikke afstand fra apartheid-regimet i Sydafrika og han kaldte Anker Jørgensens kritik af Vietnamkrigen for ”hysterisk”.

Til gengæld var der – i modsætning til nutidige partistiftere – en indigneret rød tråd igennem hele Erhard Jakobsens politiske virke. Han interesserede sig for almindelige mennesker, og han var drevet af et ønske om at skabe gode rammer for familieliv for flest muligt. Derfor skulle boliger og biler ikke brandbeskattes, og en kulturel elite skulle ikke på belærende vis tale nedsættende til danskerne.

Ved Frit Forums 50 års jubilæum i 1993 skulle Erhard Jakobsen efter sigende have udtalt, at hvis Poul Nyrup Rasmussens kurs havde været gældende tyve år tidligere havde han stadig været socialdemokrat. Det endelige skridt tog Jakobsens datter, Mimi Jakobsen, der efterfulgte ham som partiformand. Senere forlod hun CD og meldte sig ind i Socialdemokratiet. Til Berlingske sagde hun i september i år: ”Jeg er ikke i tvivl om, at han [Erhard Jakobsen, rshn] ville stemme på Socialdemokratiet. Jeg tror, at han ville være inderligt fornøjet.”

Frem mod jul vil Netavisen Pio hver søndag bringe en adventskalender med historier, der tager udgangspunkt i markante socialdemokratiske personligheder.

Du kan læse den første adventshistorie om C.V. Bramsnæs her.
Du kan læse den anden adventshistorie om H.C. Hansen her.

Næste uge: Bodil Koch

Indlægget bygger på:
- Erhard Jakobsen. Et Opgør. (1975). Udgivet af Stig Vendelkær.
- Carl Emil Arnfred og Annette Bonde: http://www.b.dk/politiko/hvis-socialdemokraterne-havde-set-ud-paa-denne-maade-saa-var-cd-aldrig-blevet-stif
- Alex Frank Larsen. Anker. (1999). Gyldendal.
- Gads Historieleksikon. (2005). Gads Forlag.
- Studenter under rødt flag, den socialdemokratiske studenterbevægelses historie. (1980). Udgivet af Socialdemokratiet og Frit Forum.
- Tak til Martin Ejner Olsen Grunz for konstruktive input og henvisninger.