Da Berlinmuren faldt i 1989, blev de to Tysklande forenet, og kommunismen kollapsede herefter i land efter land i Østeuropa.

Under Cubakrisen i 1962 stod Sovjetunionen og USA overfor hinanden, øje mod øje og verden så på, mens man frygtede en atomkrig mellem supermagterne.

Efter Første Verdenskrig var de sociale modsætninger så grelle, at de udløste en revolution i Rusland i 1917.

Herhjemme var der optræk til oprør og vilde strejker, da venstrefløjen i efteråret 1918 kaldte til protestmøde på Grønttorvet i København.

Oprøret ulmede

’Slaget på Grønttorvet’ tager netop udgangspunkt i begivenhederne på Grønttorvet den 13. november 1918.

På torvet, der i dag kaldes Israels Plads, samledes op imod 40.000 demonstranter under paroler som "Ned med klassetyranniet" og "Leve arbejderklassens frigørelse".

Talerne var udbrydere fra Socialdemokratiet.

De kritiserede partiet for dets accept af militæret, dets accept af det fagretslige system, der begrænsede strejkeretten og ikke mindst Socialdemokratiets valgalliance med regeringspartiet De Radikale.

I de følgende dage bølgede kampene frem og tilbage

Ved slutningen af mødet på Grønttorvet sprang en ungersvend op på taget af en sporvogn, svingende med en rød fane.

Det udløste kampe mellem 400 politibetjente, heraf 16 til hest og de demonstrerende arbejdere.

Det udviklede sig til slaget på Grønttorvet. I de følgende dage bølgede kampene frem og tilbage.

Mere end 100 demonstranter blev anholdt. Politifolk blev bragt til Kommunehospitalet.

Protesterne på Grønttorvet i 1918 var måske en isoleret begivenhed, men "Begrebet Novemberoprøret henviser [..] til et stadigt mere omfattende krav om social forandring, som kulminerede i november 1918", skriver Søren Kolstrup i ’Slaget på Grønttorvet’.

I 1918 opstod der vilde strejker blandt havnearbejdere og bygningshåndværkere, boligløse krævede tag over hovedet, arbejdsløse krævede kompensation, kvinder ville ikke bare have stemmeret, men også ligestilling med mænd.

Arbejdsløsheden var oppe på 18 procent

På landet organiserede Husmandsbevægelsen småkårsfolk.

"Der opstod altså en historisk åbning, hvor repræsentanter for både landets og byens underklasse krævede reformer på ét og samme tidspunkt," skriver Kolstrup.

Arbejdsløsheden var oppe på 18 procent, samtidig med at såkaldte gullaschbaroner skiltede med deres nyvundne, hurtigt tjente penge.

"Første Verdenskrig udløste social nød, skærpede klassemodsætninger og politisk aktivisme", lyder det i ’Slaget på Grønttorvet’.

Der var uro i luften, oprøret ulmede blandt utilfredse arbejdere og revolutionære, og politisk frygtede mange i 1918 en revolution, som den man havde set i Rusland året før.

Reformoffensiven

I den situation mødtes Socialdemokratiets formand, Thorvald Stauning, med den radikale statsminister, Carl Theodor Zahle, for at formulere et reformprogram, "som kunne bidrage til at knække oprørets fane", som Kolstrup melodramatisk skriver i ’Slaget på Grønttorvet’.

For Socialdemokratiet var det afgørende at genvinde den faglige og sociale dagsorden og fremdrift.

Socialdemokratiet og De Radikale skabte et reformprogram, der blandt andet indeholdt kravet om otte timers arbejde, otte timers fritid, og otte timers hvile, der af Kolstrup kaldes for socialdemokratisk "hjerteblod".

Som nyudnævnt social- og arbejdsminister fik Stauning vedtaget kravet om otte timers arbejde i 1919.

"Nu blæste forandringens vind", skriver Kolstrup. I perioden 1916-20 fik sygekasserne tilført flere og flere statstilskud, der erstattede tidligere tiders personlige kontingenter.

Reformprogrammet blev en hel reformoffensiv

I 1919 blev ulykkesforsikringens dagpengemaksimum fordoblet. Til invaliditetsramte blev der indført en hel ny ydelse. Også minimumstakster til arbejdsløse fik Stauning vedtaget.

Ligesom lige løn til kvinder og mænd blev vedtaget flere og flere steder. I samme periode opstod de almennyttige boliger.

Reformprogrammet blev en hel reformoffensiv, båret af principper om samfundsansvar, skattefinansiering og rettigheder til de fattige, gamle og udsatte.

"Ved indgangen til 1920erne havde Danmark udviklet den mest omfattende skattefinansierede socialsektor i Norden", kan man læse i ’Slaget på Grønttorvet.’

Fra Stauning til Frederiksen

På venstrefløjen kritiseredes Stauning for opportunisme, knæfald for de borgerlige og klasseforræderi, da han indledte samarbejdet med De Radikale, fik del i magten og satte kurs fremad mod det moderne velfærdssamfund, som ikke mindst Jens Otto Krag (S) var med til at realisere tre-fire årtier senere.

De danske arbejdere valgte som bekendt Stauning fremfor kaos.

Hvad fik Stauning til at satse på resultater i stedet for retorik og vilde strejker? 

Ingen ved i dag, hvad der var sket, hvis venstrefløjen havde vundet folkeflertallet over på sin side i november 1918.

Men vi ved, at Staunings reformoffensiv blev begyndelsen på det samfund, vi kender i dag.

Søren Kolstrups ’Slaget på Grønttorvet’ er fagfællebedømt formidling af hans forskning som ph.d. og fhv. lektor ved SDU.

Den er en guldgrube af viden og en appetitvækker til en periode, som er nøgle til forståelse af vores tid.

Jeg synes dog den skriftlige formidling er noget rodet og ufokuseret. Man sidder tilbage med spørgsmålet, hvad vil Kolstrup egentlig med denne udgivelse?

Jeg savner mere formidling af de tanker, der lå bag samarbejdet mellem Socialdemokratiet og De Radikale.

Hvad fik Stauning til at satse på resultater i stedet for retorik og vilde strejker? 

Og hvorfor valgte danskerne Staunings konkrete, små skridt fremad i stedet for venstrefløjens mere vidtløftige krav om vilde strejker og gang i gaden?

Spørgsmålene er fortsat relevante.

Hvad skete der lige fra Stauning til Frederiksen?

Nu har en socialdemokratisk statsminister inddraget store bededag og opfordret til, at danske lønmodtagere arbejder mere.

Hvad skete der lige fra Stauning til Frederiksen? Kan vi stadig lære af Staunings reformoffensiv? 

Og hvordan kommer vi videre, nu hvor Stauning og Krag har sikret den materielle velfærd, men folk fortsat er ensomme, lider af stress og mangel på mening med livet?

Den diskussion er stadig relevant.

Søren Kolstrup: ’Slaget på Grønttorvet’. 100 sider. Illustreret. Pris: 129,95 kr. Aarhus Universitetsforlag. 2024.