Det hollandske valg gik meget præcis som forudset. Premierminister Mark Rutte fik, på trods af tilbagegang, genvundet magten. Socialdemokraterne fik en historisk øretæve. Højrepopulisten Geert Wilders gik marginalt frem. Og så var der fremgang til stort set alle andre, ikke mindst det grønne parti.

”Vi gjorde det,” kunne mange af de hollandske politikere i går sige til sig selv og deres partifæller. For massiv tilbagegang til socialdemokraterne i PvdA og ingen stor fremgang til Wilders betød, at alle andre partier på den ene eller den anden måde kan glæde sig.

Helt kort valgte hollænderne højrepopulismen og Socialdemokratiet fra, men de valgte samtidig Europa og borgerlig økonomisk politik til. Valget blev en stor succes for centrum-højre. De tre venstrefløjspartier gik fra 36,8 procent til 23,8 procent og to tredjedele af vælgerne stemte på partier til højre for midten. Let omregnet svarer det til at de borgerlige ville tage 115 mandater i Folketinget.

Valgdeltagelsen var efter hollandske standarder høj. 80,4 procent af vælgerne deltog, hvilket er næsten 10 procent mere end ved valget i 2012.

Rutte fortsætter
Premierminister Mark Ruttes liberale VVD fik en halvstor øretæve og tabte otte mandater, men han fortsætter formentlig på posten. Der lød et lettelsens suk fra partiet efter resultatet.

”De hollandske vælgere har sat en bremseklods op for den forkerte populisme og for tredje valg i træk gjort VVD til det største parti. Vi er meget taknemmelige for tilliden og er meget motiverede for at gøre Holland et skridt bedre,” skrev VVD på deres hjemmeside.

Rutte får nu til opgave at strikke en eller anden koalition sammen med et eller flere af følgende partier, det liberale parti D66, de konservative CDA og kristendemokraterne CU. Men også Socialdemokraterne og de grønne kan blive en mulig deltager.

Mark Rutte kan i den forbindelse sende en særlig venlig tanke til Tyrkiets præsident Recep Erdogan, hvis mærkelige udtalelser om at Holland var nazister, formentlig har givet Rutte et boost på et par procent i slutfasen.

Ung, grønt alternativ sejrede
Valgets store sejrherre blev GroenLinks, det grønne venstreparti, der kraftigt inspireret af Alternativet gik fra 4 til 14 mandater. Det bedste resultat i partiets historie.

GroenLinks, der er ledet af 30-årige Justin Trudeau-klon, Jesse Klaver, fik kæmpe opbakning fra de unge, på en platform der minder meget om Alternativets, beskyttelse af natur og miljø, forsvaret for liberale frihedsrettigheder og åbenhed over for indvandring.

Klaver har igennem valgkampen givet udtryk for, at der var en mulighed for at lave en centrum-venstre koalition uden om Rutte, men som mandaterne faldt ud lader det til at blive en drøm.

Men at de var glade for opbakningen hos GroenLinks er der ingen tvivl om. Inden valgresultatet kom frem sendte partiet det her tweet ud.

#tk2017 pic.twitter.com/Vo6oVKjBI1
— GroenLinks (@groenlinks) March 15, 2017

Socialdemokratisk katastrofevalg
Det hollandske arbejderparti, PvdA, fik et endnu større valgnederlag end ventet. Partiet gik hele 19,1 procent tilbage og endte med 5,7 procent af stemmerne og tabte hele 29 mandater. Det er det største nederlag for et politisk parti i hollandsk historie, og man skal kigge dybt i historiebøgerne for at finde en tilsvarende nedsmeltning noget andet sted på kloden.

”Vores parti har i de seneste år, sammen med VVD, styret Holland igennem krisen på en ordentlig og retfærdig måde. Vores land er så meget bedre nu, end det var i 2012,” sagde partiformand Lodewijk Asscher til de slukørede partifæller.

”Men, vi var uheldigvis ikke i stand til at overbevise vores vælgere med de resultater, vi har skabt som regering eller med vores planer for de næste fire år. Min tro på vores idealer og visioner for Holland er ikke falmet. En social økonomi og et ordentligt samfund er fortsat mit kompas og mit anker. Vores idealer deler vi med millioner af hollændere, selvom de denne gang har stemt på andre partier,” sagde han.

Tallene viste, at PvdA havde tabt stort overalt. Vælgerne havde forladt dem både i arbejderbyerne Amsterdam og Rotterdam og i deres traditionelle bastioner i de protestantiske Friesland i nord.

De hollandske socialdemokrater har endnu ikke meldt ud om de vil fortsætte som regeringspartner, men de fleste regner med at partiet har brug for en tænkepause på sidelinjen.

Læs også: Hollandske socialdemokrater på vej ud over afgrunden

Moderat fremgang til Wilders
Skulle man tro pressedækningen, så skulle valget være blevet en kæmpesucces for højrepopulisten Geert Wilders og hans parti PVV. Den udenlandske pressedækning af Wilders har været massiv, fordi Wilders skriver sig ind i historien om Brexit, Trump, Le Pen i Frankrig og AfD i Tyskland.

Partiet gik fire mandater frem og er nu det næststørste i parlamentet. Spørgsmålet er hvor meget Wilders kan bruge resultatet til, for ingen af de andre borgerlige partier virker opsatte på at indgå i et regeringssamarbejde med Wilders.

PVV fik deres bedste valg i Limburg-provinsen i det overvejende katolske sydøstlige Holland. Det er også heromkring at partileder Wilders er født. Han er fra Venlo på den hollandsk-tyske grænse. Selv om man for længst er kommet sig økonomisk over minelukningerne i området tilbage i 70erne, så har man i Limburg en klassisk udkantsproblematik, med at de unge flytter væk.

Opblomstring på midten
Valget blev også en succes for de hollandske konservative, CDA, som gik seks mandater frem til 19. Der er dog fortsat et stykke vej op til de 44 mandater som tidligere premierminister Jan Peter Balkenende fik ved valget i 2003.

CDA har siden 2012 rykket partiet kraftigt ind mod midten og anlagt en mere socialkonservativ kurs og det har givet pote for partileder Sybrand Buma.

Og mens de unge og den kreative klasse i Amsterdam og Rotterdam flokkedes om GroenLinks, så svingede universitetsbyerne Utrecht, Leiden og Groningen mod det hollandske svar på det radikale venstre, D66.

Det lille liberale, meget pro-europæiske parti fik sit bedste valg siden 1994 og partileder Alexander Pechtold kan nu se frem til en plads i regeringen.

Mange små partier
Det hollandske valgsystem opererer ikke med en spærregrænse og derfor ender det med at hele 13 partier deler de 150 pladser.

De to kristne partier ChristenUnie og SGP, holdt deres fem og tre mandater fra sidste valg, mens dyrerettighedspartiet og pensionsistpartiet 50PLUS gik frem med henholdvis tre og to mandater.

To helt nye partier er det også blevet plads til, partiet DENK, der er et parti stiftet af to tidligere medlemmer af Arbejderpartiet med tyrkisk baggrund og Forum voor Democratie (FvD) som er et euro-skeptisk, anti-indvandringsparti meget i stil med AfD i Tyskland. DENK fik tre mandater og FvD fik to.

Se hele valgresultatet her.