Københavns Storkreds består af 12 opstillingskredse, hvoraf ni ligger i Københavns kommune, to på Frederiksberg og en der dækker Dragør og Tårnby kommune.

Ved sidste valg i 2011 fik Socialdemokraterne et opsigtsvækkende dårligt resultat med kun 18,9 procent af stemmerne, hvilket udgør et tab på 5,3 procent og ligger et godt stykke under landsresultatet. Det bedste valg fik man i Valbykredsen, hvor partiet reddede 23,1 procent i land og værst i Indre Bykredsen, hvor det kun blev til 13,8 procent.

Det betød, at partiet kun fik valgt tre mandater. Foruden partiformand Helle Thorning-Schmidt var det nu tidligere justitsminister Karen Hækkerup og den nuværende miljøordfører Mette Reissmann. Siden valget er Karen Hækkerup stoppet og er blevet erstattet af Yildiz Akdogan.

Men hvor Socialdemokraterne på landsplan var presset fra højre, var det i stor stil de øvrige partier i rød blok der trak stemmerne væk fra socialdemokraterne. 45,7 procent stemte på de radikale, SF eller Enhedslisten. En samlet fremgang på 9 procent.

Troløse københavnersnuder
De københavnske vælgere er notorisk troløse. Der er en klar tendens til at landspolitiske tendenser slår endnu hårdere igennem i København end de gør i resten af landet. Det så man i 2005 med de radikale, i 07’ med SF og i ’11 med Enhedslisten. Om Dansk Folkeparti bliver ’15-valgets store vinder i København bliver meget interessant. Desuden stemmer de københavnske vælgere også i langt mindre grad personligt.

Siden sidste valg er der, på grund af ændringer i befolkningstallet, flyttet et kredsmandat fra Københavns Omegn til København Storkreds og det forbedrer jo Socialdemokraternes muligheder for et fjerde mandat. Vi regner dog fortsat med tre.

Men fordi det er de færreste vælgere der er interesserede eller ligefrem klar over, om de nu lige bor i Brønshøj-, Bispebjerg-, Nørrebro- eller Indre Bykredsen, giver det ikke så meget mening at tale om gode og dårlige kredse, men om stærkere og svagere kandidater.

I København tager statsministeren hovedparten af stemmerne og derfor er det efterfølgende mandater meget, meget billige, målt i personlige stemmer. Sidste gang kom Mette Reissmann ind på en svag tredjeplads med 3.154 personlige stemmer. Et resultatet, der blot ville have givet en plads som femtesuppleant, hvis hun havde været stillet op i hjembyen Esbjerg.

I Københavns storkreds stiller flere fremtrædende politikere fra de andre partier også op. Det er blandt andet kandidater som Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen og SF’s formand Pia Olsen Dyhr mens de radikale stiller med Manu Sareen og tidligere miljøminister Ida Auken. Hos de borgerlige afspejler udbuddet af kandidater Københavns røde tendenser, og det er kun Søren Pind og Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der trækker mange personlige stemmer.

(I tilfælde af, at en kandidat har både en Facebook-profil og en Facebook-side er det siden med det højeste antal venner eller synes godt om, der er valgt. Peter Hummelgaard har nået det maksimale antal venner på sin side og har desuden 970 følgere)

Hvor meget har ansvaret slidt Thorning?
Statsminister Helle Thorning-Schmidt, der er opstillet i Østerbrokredsen, er jo ikke overraskende den helt store stemmesluger og trækplaster, men hvis partiet skal gøre sig nogen forhåbninger om fire mandater, så skal hun trække flere personlige end sidst, hvor det kun (!) blev til 33.546. Kun fordi der var tale om en tilbagegang på 32 % i forhold til 2007, hvor Thorning fik lige knap 50.000 personlige stemmer.

Den forgangne periode har været meget ned og en smule op. De to første år var noget værre rod, hvor betalingsring, kuldsejlede trepartsforhandlinger, dagpenge, barselsorlov til mænd, generel diskussion om løftebrud og en regering med talrige udskiftninger fik hendes ledelse til at se meget forpjusket ud og meningsmålingerne var da også derefter. Så meget at rygterne på et tidspunkt kørte om at andre skulle tage over.

Siden SF trådte ud af regeringen har det hele virket lidt mere, om ikke harmonisk, så stabilt. Økonomien er i bedring og der er blevet længere med sagerne. Det kan også ses på meningsmålingerne, hvor mange af vælgerne er vendt tilbage til S og hendes egne troværdighedstal i forhold til Lars Løkke er steget markant, dog stadig uden at være prangende.

Helle Thorning-Schmidts egen kampagne i hovedstaden bliver noget mindre end sidst, hvor et stort antal ansatte og frivillige sørgede for at lave telefonbank, går dør-til-dør og hænge plakater op.

Der skal ca. 40.000 stemmer til to kredsmandater og spørgsmålet er om Thorning er i stand til at trække det?

Tre om to pladser
Med udsigt til kun tre mandater, så er der kamp imellem to siddende folketingsmedlemmer Mette Reissmann og Yildiz Akdogan, der overtog Karen Hækkerups mandat, der tog springet over til landsbrugslobbyen på Axelborg, samt den tidligere DSU-formand Peter Hummelgaard.

Mette Reissmann, der er opstillet i Valbykredsen, blev som nævnt valgt i 2011 med 3.500 personlige efter en kort periode på Københavns Rådhus og har siden ført en omskiftelig tilværelse, hvor hun gik fra i sidste valgkamp at kalde 24-års reglen for ”latterlig” til at betegne flygtninge for ”uønskede gæster”. Det skifte har gjort hende til en af regeringens mere markante defensorer af den ”fast og fair” udlændingepolitik. Hun gjorde har desuden gjort sig internt bemærket ved at stille sig i spidsen for et hold af ”ultra-loyalister”, hvis formål var at banke uenige partifæller på plads.

Men mest markant, så er hun i dette forår vendt tilbage til tv-programmet Luksusfælden, hvor hun hjælper danskere ud af økonomiske vanskeligheder. Det program er der sikkert mange der ser – også i København.

Yildiz Akdogan, der er opstillet i Brønshøjkredsen, blev første gang valgt til folketinget i 2007, hvor hun med 1.467 personlige stemmer, fik reddet sig et af valgets billigste mandater. I ’11 røg hun så ud på en hårfin afgørelse, hvor et socialdemokratisk tillægsmandat i sidste øjeblik skiftede fra København til Østjylland. I ’13 blev hun så i stedet valgt til borgerrepræsentationen med et pænt stemmetal. Her blev hun efter lidt offentlig ballade gjort til politisk ordfører og udmærkede sig derved ved blandt andet at beskylde 3F for at mangle solidaritet med udenlandske arbejdere.

Da Karen Hækkerup sidste år stoppede blev Akdogan så indsuppleret i folketinget igen. Hækkerups exit til grisebasse og grøntsagsdyrkerne betød også, at den store Tårnbykreds blev ledig. Den tog den tidligere DSU-formand (og tidligere chefredaktør på denne netavis) Peter Hummelgaard Thomsen sig af.

Han har siden regeringen tiltrådte gjort sig meget bemærket som en af de mest vokale kritikere både af bankerne og det manglende opgør med finanssektoren efter finanskrisen og med af store dele af regeringens arbejdsmarkeds- og finanspolitik, ikke mindst dagpengereformen og salget af energiselskabet DONG. Det gjorde ham i 2013 til en af de mest hyppigt gæstende debattører i DR2’s debatprogram Deadline, så meget at han på et tidspunkt fik en ”cooling down”-periode.

Den indignerede og idealistiske retorik har skabt Peter Hummelgaard en stor fanskare hos store dele af den københavnske fagbevægelse, der aktivt støtter hans kampagne.

Peter Hummelgaard er udover at være kandidat i Tårnbykredsen også reelt kandidat i Bispebjergkredsen, hvor man har opstillet Ditte Brøndum med det eneste formål at stå på stemmesedlen, fordi partiets regler ikke tillader kandidater at stille op i flere kredse. Alle kredsens ressourcer går til Hummelgaard. Hans største udfordring kan vise sig at være kønnet, hvor København ved de seneste valg udelukkende har sikret S-mandater til de kvindelige kandidater.

Så han har en stor og veltilrettelagt kampagne, en synlig profil i medierne og masser af støtte, som de fleste regner med bliver omsat til nok personlige stemmer til at han bliver valgt.

Lokalpolitikere følger trop
På de næste pladser kommer to lokalpolitikere, nemlig politisk ordfører i borgerrepræsentationen Lars Aslan Rasmussen, der er opstillet i Nørrebrokredsen og kommunalbestyrelsesmedlem Sine Heltberg fra Frederiksberg, der er opstillet i Slotskredsen, men reelt er kandidat i begge Frederiksbergkredse. Bo Kømler er skyggekandidat i Falkonerkredsen.

De to har tidligere været stillet op til kommunalvalg og burde begge kunne ende på mellem 1000 og 2000 stemmer, alt efter hvor meget Thorning-Schmidt trækker. Lars Aslan Rasmussen fik ved 1.511 personlige til sidste valg, mens Sine Heltberg, der var nummer tre på listen på Frederiksberg, fik 702.

Resten
Endelig er der, foruden de to førnævnte skyggekandidater, kandidaterne Özkan Kocak (Sundbyøster), Dennis Schnell-Lauritzen (Sundbyvester), Kristian Westfall (Vesterbro) og Simon Sjørup Simonsen (Indre By) er alle opstillet for første gang til folketinget, men uden de store chancer for válg. Her bliver det mest interessante hvor mange af indvandrerstemmerne som Özkan Kocak, der ligesom Yildiz Akdogan har tyrkisk baggrund, vil snuppe. Det bliver en lille kamp i kampen.
Pio forudser!
Bliver helt sikkert valgt
Helle Thorning-Schmidt, Østerbrokredsen

Bliver sandsynligvis valgt
Peter Hummelgaard Thomsen, Tårnbykredsen
Mette Reissmann, Valbykredsen

Bliver sandsynligvis ikke valgt
Yildiz Akdogan, Brønshøjkredsen

Bliver helt sikkert ikke valgt
Lars Aslan Rasmussen, Nørrebrokredsen
Sine Heltberg, Slotskredsen
Özkan Kocak, Sundbyøsterkredsen
Kristian Westfall, Vesterbrokredsem
Dennis Schnell-Lauritzen, Sundbyvester
Simon Sjørup Simonsen, Indre Bykredsen

Skyggekandidater der slet ikke gider blive valgt
Bo Kømler, Falkonerkredsen
Ditte Brøndum, Bispebjergkredsen

Frem mod folketingsvalget valget bringer Netavisen Pio en serie af analyser af hvilke af de socialdemokratiske kandidater, der lige nu står til at blive valgt.

Her er analysen af Københavns Omegns Storkreds
Her er analysen af Fyns Storkreds
Her er analysen af Sydjyllands Storkreds
Her af analysen af Nordjyllands Storkreds

Update: Vi havde i første omgang skrevet om Utterslevkredsen. Den har, siden sidste valg, skiftet navn og hedder nu Bispebjergkredsen. Kredsen dækker det samme område, nemlig det nordvestlige område af København omkring Ryvang, Utterslev og Bispeengen. Vi beklager.