Når mediernes sender spørgeskemaer ud til de politiske partiers baglande, så har de en klar dagsorden, som de ikke altid fortæller deltagerne om. Det er i hvert fald opfattelsen hos det store flertal, der har svaret på Netavisen Pios spørgeskema.

I stedet oplever et stort flertal, at medierne bruger spørgeskemaundersøgelser til at fiske efter potentielle konflikter mellem baglandet og den politiske ledelse på Christiansborg. Konflikter, som mediernes journalister så efterfølgende kan bruge til at skabe store overskrifter, lave kritiske interviews med partiledelsen og skrive endeløse politiske kommentarer og analyser.

Netavisen Pio har sendt spørgeskemaet ud til godt 1.164 borgmestre, byråds- og regionspolitikkere samt kredsformænd. 373 har svaret på spørgsmålene, hvilket giver en svarprocent på 32. Dermed er undersøgelsen, i lighed med lignende undersøgelser fra eksempelvis Politiken og Ritzau, ikke nødvendigvis repræsentativ for hele det socialdemokratiske bagland.

Medierne vil have historier om intern uenighed
Et stort flertal svarer i Netavisen Pios undersøgelse, at de ikke oplever, at medierne stiller spørgsmål af ren nysgerrighed, men allerede på forhånd har en vinkel, de gerne vil have bekræftet. Hele 69 procent oplever, at mediet har en ’skjult dagsorden’ med sine spørgsmål, som respondenten ikke oplyses om i forbindelse med undersøgelsen. Blot 9 procent mener ikke, at der er en skjult dagsorden.

Endnu flere, hele 79 procent, erklærer sig helt eller delvist enige i, at medierne bruger rundspørger til at ”fiske” efter historier om intern uenighed i partiet. Blot 6 procent er uenige. 77 procent oplever da også, at når de efterfølgende læser journalistens artikel på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, så er fokus på de områder i spørge skemaundersøgelsen, hvor der kan være intern konflikt.

Dermed tegner der sig altså et klart billede af, at et stort flertal blandt dem, der har besvaret undersøgelsen, oplever, at mediernes rundspørger mest af alt handler om at skaffe ammunition til at kunne skrive artikler om intern uenighed og splittelse, frem for at være neutrale målinger af, hvad der rør sig i baglandet.

Medierne stillede ledende spørgsmål
Der har jævnligt været kritik af, at konkrete rundspørger fra medier var vinklet på en sådan måde, at deltagerne sad tilbage med en fornemmelse af, at medierne har forsøgt at puste interne konflikter op.

Sidste år fortalte vi her på Netavisen Pio, hvordan en spørgeskemaundersøgelse fra Politiken udløste kritik fra det socialdemokratiske bagland. Deltagerne skulle blandt andet forholde sig til, hvorvidt de var enige eller uenige i en række udlændingepolitiske betragtninger fra Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen.

Spørgsmålene var ifølge flere fremtrædende socialdemokratiske borgmestre formuleret så ledende, at de offentligt kritiserede Politikens spørgestil. ”Det ligger jo klart i hele den måde, Politiken har stillet spørgsmålene på, at man håber, at folk bare vil nikke ja til den præmis, Politiken har stillet op, og sige man er uenig med Henrik Sass”, udtalte Herlev-borgmester Thomas Gyldal ved den lejlighed til Netavisen Pio.

Tidligere i år fortalte vi også om, hvordan en rundspørge fra Ritzau om forholdet mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indeholdt en række problematiske spørgsmål. Undersøgelsen blev i øvrigt efterfølgende flittigt citeret i flere medier, selvom den ikke var repræsentativ.

Gavner ikke den politiske debat
Overordnet set er det socialdemokratiske bagland lunkent over for brug af spørgeskemaundersøgelser. Halvdelen af respondenterne erklærer sig således helt eller delvist uenige i synspunktet om, at rundspørger generelt er gavnlige for den politiske debat i Danmark. Blot 22 erklærer sig helt eller delvist enige.

Og de må vide, hvad de taler om, for ifølge respondenterne selv har de haft rig lejlighed til at forholde sig til spørgeskemaer. Knap 70 procent svarer således, at de er blevet kontaktet af medier mere end 7 gange for at svare på spørgeskemaundersøgelser. 32 procent svarer i øvrigt, at de aldrig svarer på spørgsmål – men de har altså valgt at gøre en undtagelse denne gang.