Information-analyse skaber røre i rød blok, men udstiller i virkeligheden regeringens svaghed og afhængighed af Socialdemokratiet. Netavisen Pio præsenterer analysens fem egentlige pointer.

De har leget stole-leg på Dagbladet Information med en ny opgørelse fra analysevirksomheden Buhl Rasmussen, der har afdækket hvilke partier, der stemmer sammen i folketingssalen.

Konklusionen, som Information - på baggrund af en række adspurgte eksperter - præsenterer i overskriften, lyder: ”Socialdemokratiet stemmer oftere med de borgerlige end med oppositionen”.

Sådan stemmer Socialdemokratiet i Folketinget
Grafen herunder viser, hvor ofte Socialdemokratiet i gennemsnit stemmer sammen med henholdsvis rød blok (Enh., SF, R og Alt.) og blå blok (V, K, LA og DF) ved afstemninger i Folketinget.

Kilde: Information,  Buhl & Rasmussen 2017 og ft.dk

Forargelses-guf til de sociale medier
Analysen er -  ikke overraskende - blevet genstand for en masse forargelse på de sociale medier. Flere politikere og andre har udnyttet analysen som en mulighed for at skælde ud på Socialdemokratiet og skabe splittelse i rød blok:

Før man sætter sine politiske reaktioner på autopilot og lader SoMe-forargelsen løbe af med sig, så burde man måske spørge sig selv, hvad man egentligt kan konkludere på baggrund af opgørelsen og hvorfor resultatet falder ud, som det gør. Analysen fejler som sådan ikke noget, men konklusionen synes særdeles letkøbt og ensporet.

Jeg vil gerne tilbyde Information og alle andre interesserede fem alternative vinkler

Jeg vil derfor gerne tilbyde Information og alle andre interesserede fem alternative overskrifter og vinklinger, som vil give betydeligt mere mening, end det som Information selv præsterer:

1. Uhørt svag V-regering
At Venstre-regeringen rækker indover midten handler jo om, hvor mange mandater den har til rådighed og dermed også om, hvor dygtig den er til at få opbakning fra den samlede højrefløj. Og det har den ikke været særlig god til.

Det er velkendt, at især DF og LA utallige gange har stukket i sprint i hver sin retning, hvilket kun bekræfter, at Lars Løkke har utroligt svært ved at navigere og utroligt svært ved at skaffe de 90 nødvendige mandater. Det ustabile politiske miljø betyder, at man er afhængig af blandt andet Socialdemokratiet og andre centrum-venstre partier for at sikre en minimum af politisk handlekraft.

2. V-regering er rykket massivt til venstre
Hvis man har fortolket resultatet så simpelt, som Information lægger op til, så kunne konklusionen jo lige så godt være, at det er Venstre, der rykket mod venstre.

Hvis det, at S stemmer sammen med V, skulle udtryk for en højredrejning hos Socialdemokratiet, så burde det, at V stemmer med S, jo helt tilsvarende være udtryk for at Venstre er rykket mod venstre. Problemet i den sammenhæng er dog, at artiklen i Information kun sammenligner Socialdemokratiets stemmeafgivning med rød blok, men ikke har set på Venstres stemmeafgivning med blå blok. Det burde man naturligvis have gjort for at kunne sige noget om, hvorvidt der er tale om nye og generelle tendenser i Folketinget.

3. Blokpolitikken er stendød – klap nu
Blokpolitikken har i årevis været noget, som mange på centrum-venstre har snakket om med ærgrelse og opgivelse i stemmen.

Blokpolitikken var noget, som vi for gud skyld skulle lægge bag os og putte i graven. I stedet for at klappe i hænderne over, at der er langt mindre blokpolitikken nu end tidligere, så hidser de fløjpolitiske kritikere sig nu op og skælder ud. Glæden ved et mindre polariseret politisk system er i hvert fald til at overskue.

Det efterlader et indtryk af, at de fløjpolitiske kritikere egentlig kun var kritiske så længe fløj-flertallet var hjemhørende hos på højrefløjen. Hvis fløjpolitikken blev ren rød, så ville piben nok få en anden lyd

4. Flygtningepolitikken af alt overskyggende betydning
Endelig er væsentlige anke mod de hurtige konklusioner også, at politikken i den anførte periode fra folketingssamlingen 2015-2016 har haft et særligt og unikt fokusområde.

Det var netop i den periode, hvor de historiske flygtningestrømme ramte Danmarks grænser. Det har skabt enormt politiske forskydninger. Situationen har fået alle folketingets partier til at indrømme, at antal betyder noget, det har sat gang i udviklingen nye løsningsmodeller især i EU og så har det selvfølgelig også haft stor betydning for de politiske flertal på Christiansborg. Det betyder, at den periode, som undersøgelsen er baseret på, er helt unik og måske ikke så god at træffe generelle konklusioner på baggrund af.

5. Socialdemokratiet som ansvarets stemme
Endelig kunne man også træffe den simple konklusion, at Socialdemokratiet, som altid, er den ansvarlige stemme i danske politik.

Socialdemokrater stiller sig ikke på bagbenene med armene over kors – de tager ansvar, laver løsninger og lægger stemmer til de kompromisser, som hver eneste dag former Danmark. Sådan har det altid været og skal i al fremtid fortsætte med at være. Det handler både om flygtningepolitikken og den ustabile parlamentariske situation. Socialdemokratiet vil altid være tilbøjelig til at skabe de kompromisser, der betyder, at samfundet rykker sig fremad i små skridt frem for at vente på den store revolution.

Konklusionen virker enormt forsimplet, ureflekteret og formet til at ophidse folk på de sociale medier

Det er hverken nyt eller overraskende, at danske medier elsker at lege stoleleg, ligesom der som sådan heller ikke er noget galt med selve analysen. Det er derimod konklusionen og fortolkningen, som virker enormt forsimplet, ureflekteret og formet til at ophidse folk på de sociale medier. Hvis man – som jeg selv – ikke har stor tiltro til medier og eksperter, så ville man næsten kunne tænke, at konklusionen var skrevet på forhånd.

Jens Jonatan Steen, er chefredaktør på Netavisen Pio