Annonce

Journalister jager sensation og splittelse

Mediekritik: Medierne ynder at udsende spørgeskemaundersøgelse til de politiske baglande, men før man går på jagt efter sensationen bør man sikre, at der ikke går futurisk komik og direkte irrelevans i spørgsmålene.
Spørgeskemaer er en udfordrende og ikke ukompliceret journalistisk metode at anvende. Både Venstres partisekretær Claus Richter, det socialdemokratiske bagland, Dagbladet Politiken og journalisterne på Ekstra Bladet har således sået tvivl om denne metodes skudsikkerhed.

Alligevel så bliver den ofte brugt af journalister til at skabe overskrifter og fremprovokere interne uenigheder i de politiske partier. Uenigheder er selvfølgelig altid til stede i politik, men når de bliver pustet op, gjort sensationelle og principielle bliver de et problem.

Det seneste eksempel er Ritzau Bureau, der har lavet en spørgeskemaundersøgelse, der går på forholdet mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Den slet skjulte intention, er at skabe en konflikt mellem baglandet og ledelsen i partiet. På mange måder simpelt og uskadeligt, men når man kigger på de konkrete spørgsmål er der alligevel noget der springer i øjnene. Man skal nemlig være mere end almindelig god til at se langt ud i fremtiden for at kunne svare.

Hvorfor spørge til det, som ingen tror på
For første stiller Ritzau spørgsmål til et scenarie, som både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har afvist; nemlig at de skulle indgå i regering sammen. For Dansk Folkeparti er Lars Løkke Rasmussen stadig førstevalget. Det giver derfor meget lidt mening, når begge partier har afvist muligheden.

Et af spørgsmålene lyder: ”Synes du at det ville være ok, hvis Socialdemokratiet danner regering med DF efter næste folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2019”

Derfor jagten Ritzau altså svar på spørgsmål, som ikke synes relevant  for nogen af de to partier. Det bliver med andre ord et decideret fatamorgana, som Ritzau her sætter op.

Hvor langt ude i fremtiden er længere ude i fremtiden
Dernæst går det helt ”Tilbage til Fremtiden” i den, når Ritzau gerne vil have respondenterne i undersøgelsen til at svare på en decideret hypotetisk spørgsmål om hvorvidt man kunne forestille et regeringssamarbejde engang ude i fremtiden.

Eller som spørgsmålet lyder: ”Synes du at det ville være ok, hvis Socialdemokratiet danner regering med DF længere ude i fremtiden?”

Det spørgsmål giver ikke mening, når man ikke ved, hvordan Dansk Folkeparti udvikler sig I fremtiden. Hvordan skal man nogenlunde sobert kunne vurdere, om man om 10, 20 eller 50 år vil synes, det er en god idé at gå i regering med Dansk Folkeparti, når vi ikke ved, hvordan samfundet, den parlamentariske situation og Dansk Folkeparti ser ud til den tid?

Den slags futuristiske spørgsmål bør man hellere overlade til Micheal J. Fox og resten af holdet bag ‘Tilbage til fremtiden’.

Søger simple svar på komplekse spørgsmål
Andre spørgsmålet i spørgeskemaet går givetvis an, selvom de unægteligt kan være vanskelige at svare præcis på.

Det gælder eksempelvis spørgsmålet “Støtter du et tættere samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet på landsplan?”

Hvad nu hvis man varmt støtter samarbejdet mellem de to partier på topskat, pensionsalder og progressiv boligskat, men er mere lunken overfor udlændingepolitikken. Så er det svært at svare enten ja eller nej, som de eneste svarmuligheder spørgeskemaet tillader.

Det samme gælder også spørgsmålet “Har Socialdemokratiet mest til fælles med Dansk Folkeparti eller De Radikale?”.

Går det de generelle og historiske forhold eller handler det mere specifikt om den aktuelle situation, hvor blandt andet pensionsalderen og økonomiske udbudsreformer, synes at skille de to partier. Spørgsmålet er nærmest umuligt at besvare spørgsmålet, uden en mere konkret kontekst og nærmere afgrænsning.

Spørgeskemaer kan sagtens give mening, men spørgeren må som udgangspunkt bestræbe sig på at udforme spørgsmålene, som man rent faktisk kan svare på dem, ellers går der alt for hurtigt sensationsjagt og gætteleg i den, hvor formålet ikke bliver at afdække hvad de politiske partiers bagland mener, men i stedet kan skabe en stor overskrift om ”intern uenighed”.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør for Netavisen Pio.

Fakta om undersøgelsen
Ritzau har stillet følgende spørgsmål til en række personer i Socialdemokratiets kommunale bagland.

1) Støtter du et tættere samarbejde mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet på landsplan?
2) Har Socialdemokratiet mest til fælles med Dansk Folkeparti eller De Radikale?
3) Er du overordnet set enig i den udlændingepolitiske linje, som Mette Frederiksen har lagt som Partiformand-
4) Synes du at det ville være ok, hvis Socialdemokratiet danner regering med DF efter næste folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2019
5) Synes du at det ville være ok, hvis Socialdemokratiet danner regering med DF længere ude i fremtiden
6) Hvilket parti tror du der vinder mest vælgeropbakning på S-DF alliancen?
7) Hvordan vil du karakterisere samarbejdet mellem DF og S i din kommune / region?
8) Tror du at den spirende landspolitiske alliance mellem S og DF vil påvirke kommunal og regionsrådsvalget i efteråret?

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet