Den danske regering trak overskrifter i går, da de på et pressemøde kunne meddele, at det skandaleombruste Skat vil blive lukket ned og erstattet af syv nye styrelser fra juli 2018.

Netavisen Pio har i den anledning interviewet den tidligere skatteminister Ole Stavad, som i dag frygter, at regeringens initiativ handler mere om signalpolitik, end politisk indhold.

Han spår, at opstartsfasen bliver lang og usikker.

 

Problemerne startede med Fogh

Ole Stavad fortæller, at dysfunktionaliteten slog sine rødder i Skat helt tilbage i 90erne, da Anders Fogh Rasmussen (V) sad på posten som skatteminister.

”Anders Fogh var optaget af at være en populær skatteminister. Han ville gå forrest og vise, at den offentlige sektor kunne drives med langt færre ressourcer og færre ansatte”, fortæller Ole Stavad, og fortsætter:

”Men man begik den fundamentale fejl, at man troede, at edb-systemer kunne erstatte medarbejdernes kompetencer og erfaringer.”

Ole Stavad var skatteminister ad to omgange, først fra 1993-94 og dernæst fra 1998-2000, begge gange under statsminister Poul Nyrup.

Den nordjyske politiker (født i 1949) kan se tilbage på en lang karriere i dansk politik. Han har trukket sig fra landsdækkende politik, men er stadig aktiv socialdemokrat – han sidder blandt andet i kommunalbestyrelsen i Jammersbugt Kommune.

 

Forvitringen var i gang

”Meget af det der skete i 00erne, kan jeg genkende, fra dengang jeg først flyttede ind i skatteministeriet, efter at Fogh havde været skatteminister. Dengang var butikken allerede i opløsning,” fortæller Ole Stavad.

Han overtog embedet fra Peter Brixtofte (V), som sad der en kort overgang, men inden da havde Anders Fogh Rasmussen siddet på posten i fem år fra 1987-92.

”Systemet var allerede i gang med den samme form for forvitring,” fortæller Ole Stavad og henviser til problemet med ’selskabstømninger’ - et svindelnummer, der stod på fra 1989-94, på grund af en række huller i den danske selskabs- og skattelovgivning, som kostede statskassen i omegnen af 2 milliarder kroner.

Fogh iværksatte blandt andet besparelser og startede en centralisering af vurderingsområdet, som ellers lå i kommunerne.

Den kommende statsminister var således allerede startet på sit ideologiske projekt, der handlede om, at minimere staten og at give mere plads til markedet:

”Fogh ønskede at gå forrest og vise, at den offentlige sektor kunne drives med langt færre ansatte. Og Fogh leverede, udgifterne blev reducerede, men helt uden, at man skelede til konsekvenserne.”

 

S bremsede problemet

”Vi tog fat i de her problemer, først og fremmest Mogens Lykketoft og jeg selv, men med solid opbakning fra Poul Nyrup. Vi kørte erstatningssager og vi brugte meget store beløb på at rydde op. Det allervigtigste var nok, da vi i 1993 fik aflyst nogle meget store planlagte besparelser, og i stedet tilførte Skat nye ressourcer.”

Ole Stavad vurderer, at når det ikke allerede gik galt tilbage i 90erne, så handlede det om, at der stadig var et lokalt forankret system på plads, hvor kommunerne spillede en central rolle, og at det ikke endnu var staten, der alene stod for skatteinddrivelsen.

”Hvis ikke vi var grebet ind i forhold til disse ting, var det formentlig gået galt allerede dengang. Vi fik hanket op i nogle ting, men ikke nok til, at det ikke kunne gå galt igen i 2001, da Venstre og de Konservative kom til magten.”

 

Personale kan ikke erstattes af systemer

Ifølge Ole Stavad tog problemerne fart i 00erne, hvor man centraliserede skatteforvaltningerne, ikke mindst i forbindelse med kommunesammenlægningen.

I 2004 blev antallet af kommuner skåret fra 271 til 98, og samtidig sammenlagde man kommunernes og statens skatteforvaltning i én statslig forvaltning: Skat.

Skat barslede helt tilbage i 2005 med et nyt digitalt inddrivelsessystem – EFI – et Fælles Inddrivelsessystem, som skulle overtage opgaven fra kommunerne, politiet, Økonomistyrelsen og Told & Skat.

Systemet blev lanceret i 2013, efter knap ti års forsinkelse og blev dernæst lukket ned igen i 2015 efter massiv kritik og efter at have kostet millioner af kroner.

”Man ville skære ned på udgifterne, men man begik den fejl at tro, at erfarent personale bare kan erstattes af digitale systemer. Men der er brug for mennesker, for der opstår fejl i systemer.”

 

EFI = Kejserens nye klæder

Det har taget ufattelig lang tid at gribe ind over for problemerne i Skat. En del af forklaringen herpå, mener Stavad, er, at der ikke har været nok opbakning fra de forskellige finansministre: ”En skatteminister kan ikke stå alene – et oprydningsarbejde kræver, at der er en finansminister, som vil afsætte de rette ressourcer, ellers er man handlingslammet,” forklarer han.

Ole Stavad fastslår, at han ikke er i tvivl om, at skandalerne er blevet skabt under den borgerlige regering, men han udtrykker dog ærgrelse over, at man ikke er skredet hurtigere ind:

”For mig som socialdemokrat er det slemt, at den socialdemokratiske regering ikke fik sat ind, da de overtog magten i 2011 – for da var de jo på ingen måde ansvarlige for alt det, der var gået galt. ”

Han forklarer, at det – også under Thorning-Schmidt-regeringen fra 2011-15 –har været en løbende udfordring med de mange skiftende skatteministre, hvoraf ”flere ikke har haft nok erfaring med skatteområdet.”

Han forklarer, at det har krævet sin mand eller kvinde, at skulle gå frem og kritisere hele funktionsgrundlaget for Skat:

”Det er jo en næsten umenneskelig lederopgave at skulle være den nye minister, der stopper et prestigeprojekt som EFI, der har kostet millioner, og som alle har ventet på i årevis. Det er rent ’kejserens nye klæder.’ Det kræver, at man erkender noget, der er næsten ubærligt.”

 

Skandalerne kan bane vej for ny begyndelse

Regeringen annoncerede i går, at Skat vil blive nedlagt i juli 2018 og blive erstattet af syv styrelser, som skal fordeles over landet.

Det vækker ambivalente følelser i Ole Stavad:

”Jeg er bekymret for, at drivkraften bag ændringen er, at man vil sende et meget kraftigt signal. Jeg er ikke sikker på, at det klogeste lige nu er at rive ned.”

Stavad vurderer, at hele opstartsfasen kan blive lang og usikker, og at det sagtens kan tage et par år, før det nye skattesystem vil fungere effektivt. Han spår derudover, at det kan blive svært, at få centrale medarbejdere til at flytte med ud til de nye styrelser.

På længere sigt er han dog optimistisk:

”Skatteområdet er selve omdrejningspunktet i velfærdssamfundet, det er helt afgørende, at borgerne har tiltro til, at det bare fungerer. Midt i al ulykken og elendigheden, som hele det her forløb har været, så kan den opmærksomhed, som Skat har fået, måske være med til at sikre, at Skat vil blive tilført nye ressourcer. Det kommer måske til at tage lang tid, men jeg er trods alt optimistisk.”

 

 

Ole Stavad, skatteminister for Socialdemokratiet fra 1993-94 og 1998-2000.