Sveriges statsminister hedder i hvert fald også de kommende 14 dage fortsat Stefan Löfven, men så kan det være slut. Men hvem der ellers skulle  danne regering efter ham er uvist. Mange muligheder er åbne.

Det er resultatet af det svenske valg søndag aften, som blev en nervepirrende tæt aften, hvor flertallet flere gange svingede undervejs i takt med at stemmerne blev talt op.

De rød-grønne partier står til 144 mandater, 40,6 procent af stemmerne, mens den borgerlige Alliansen står til 143 partier, 40,3 procent, mens Sverigedemokraterne – der udgør deres egen blok – fik 17,6 procent af stemmerne, hvilket giver 62 mandater. Det er det tætteste valg siden 1979, hvor Socialdemokraterne med Oluf Palme i spidsen tabte med et enkelt mandat til de borgerlige.

Rigsdagsvalget i Sverige, 2018

I faktiske tal, så er det lige nu 30.000 stemmer, der skiller de to blokke, og endnu mangler man at tælle de 50.000 stemmer fra svenskere bosat i udlandet.Og hvem skal så danne regering? Det er der på nuværende tidspunkt ikke nogen der ved. Vi oplistede nogle af mulighederne her.

Valgresultatet ligner den tendens man har set andre steder i Europa, hvor vælgerne flytter fra de traditionelle store partier og ud mod fløjene, til både højre og venstre.

Blokpolitikkens begravelse: Löfven kom tilbage
Valget blev en lidt mindre katastrofe for den svenske statsminister Stefan Löfvens socialdemokrater end de fleste havde spået.

Han og Socialdemokraterne gik blot tilbage med 2,8 procentpoint, hvilket var en mindre tilbagegang end samtlige meningsmålinger havde vist siden midten af maj.

Socialdemokraterne ender på 28,4 procent, hvilket er det dårligste valgresultat for partiet siden 1911, hvor det blev til 28,5 procent.

Blokpolitikken fordummer, svækker og risikerer at lamme det svenske demokrati.

Allerede på valgnatten rakte Stefan Löfven hånden ud til en af valgets vindere, Centerpartiet, om muligheden for at lave en regering henover midten.

”Der findes ingen side, som har fået flertal. Og derfor er det naturligt, at det er det blokoverskridende samarbejde, som gør, at Sverige kan regeres. Blokpolitikken fordummer, svækker og risikerer at lamme det svenske demokrati. Så uanset hvad burde den her aften blive blokpolitikkens begravelse,” sagde Stefan Löfven søndag nat, ifølge DR.

En anden europæisk tendens er, at juniorkoalitionspartneren i regering går tilbage. Det var også tilfældet for Miljøpartiet, som gik 2,4 procentpoint tilbage og endte på 4,3 procent. Lige netop nok til at komme over spærregrænsen.

Moderat optimisme hos Moderaterne
Det store borgerlige parti Moderaterne måtte også indkassere en stor vælgerlussing. Partiet fik 19,8 procent, hvilket var en tilbagegang på 3,5 procentpoint. Det dårligste resultat siden 2002.

Alligevel mente partiformand Ulf Kristersson, at vælgerne havde sendt et klokkeklart signal om at Löfven skal gå af. Hvilket primært bunder i, at han ikke tæller Vänsterpartiet med i mandatregnskabet, fordi partiet har en kommunistisk fortid.  

På trods af det dårlige valgresultat, så har Ulf Kristersson stadigvæk en - i hvert fald  teoretisk mulighed - for at danne en ny regering.

Det kræver dog at han kan finde flertal sammen med tre øvrige partier i Alliansen og Sverigedemokraterne. Det kan dog blive svært, for flere af partier som Centerpartiet og Liberalerne, er gået til valg på netop at holde Sverigedemokraterne uden for indflydelse.

Sverigedemokraterne skuffede
Valgets store vinder, i hvert fald når man måler i den procentvise fremgang, blev Sverigedemokraterne. Det indvandrerkritiske parti gik frem med 4,7 procent og lander på 17,6 procent af stemmerne.

Jeg ved, hvem der har vundet dette valg, det er Sverigedemokraterne.

Selv om det er en pæn fremgang, så er det alligevel et stykke fra partiets egen udtalte ambition om at komme over 20 procent og blive det største parti. Sverigedemokraternes formand Jimmie Äkesson var dog ikke i tvivl om, at han var valgets egentlige vinder.

"Jeg ved, hvem der har vundet dette valg, det er Sverigedemokraterne. Vi styrker vores rolle som tungen på vægtskålen, vi øger vores mandat i riksdagen. Vi ser, at vi vil få en stor indflydelse på, hvad der sker i Sverige i de kommende uger, de kommende måneder og de kommende år. Det kan ingen kan tage fra os,” sagde han på valgnatten.

Sverigedemokraternes Jimmie Äkesson gjorde på valgaftenen valget meget klart for Moderaternes Ulf Kristersson. Han kunne vælge mellem at lade Löfven fortætte eller indlede samarbejde med Sverigedemokraterne.

Sverigedemokrater havde håbet på, at de som ved tidligere valg var blevet undervurderet i målingerne, fordi folk ikke skulle have lyst til at sige, at de stemte på den, men det lader til at institutterne har ramt valgresultatet rimelig pænt. På svensk TV kunne man søndag aften høre, at institutterne havde forsøgt matematisk at opveje denne tendens, hvilket var lykkedes.

Små partier gik frem
Mens der var stor fremgang til Sverigedemokraterne, som har kørt benhårdt på udlændingepolitikken, så var der også fremgang til de to partier, som har stået for den mest udlændingevenlige politik.

Både det liberale Centerpartiet, som minder om de radikale og Vänsterpartiet, som kan sammenlignes med Enhedslisten gik frem. Begge partier, som i valgkampen, har gjort kampen mod Sverigedemokraterne til en central del af partiernes platform. Med et godt valgresultat i ryggen sidder Centerpartiets leder Annie Löof med en af nøglerne til at kunne danne en ny regering henover midten.

Selv om der var fremgang for Vänsterpartiet blev valget dog alligevel en lille skuffelse. Partiet havde i de sidste meningsmålinger ligget omkring 10 procent, men de endte kun på 7,9 procent.

Fremgang var der også for det lille parti Kristdemokraterne, hvis leder Ebba Busch Thor med en energisk valgkamp, formåede at kæmpe partiet op over spærregrænsen på fire procent, hvilket flere målinger ellers havde spået som usandsynligt helt frem til august.

Der var i alt 6,3 million svenskere der stemte og valgdeltagelsen lå på 84,4 procent, en anelse mindre end for fire år siden, hvor valgdeltagelsen nåede 85,8 procent.