Så gik den ikke længere. Efter tre års rød gaveregn er nødvendighedens politik tilbage. Lønmodtagerne skal løbe hurtigere og længere, så der bliver råd til det hele. De røde faner må hænge til tørre, mens eksperterne fikser problemerne på god teknokratisk vis.

Det er cirka budskabet fra den forhenværende socialdemokratiske finansminister, Bjarne Cordyon. Han fører sig frem med en selvbevidsthed, hvor man skulle tro, at det var ham og ikke Mette Frederiksen, der havde dannet en regering over midten. Analysen står ikke alene. Den deles af en række politiske kommentatorer.

Men som forfatteren Lars Olsen skriver i Altinget, så er fortællingen om Mette Frederiksens forvandling fra ildrød ideolog til halvborgerlig administrator primært populær, fordi den samler hendes kritikere både på højrefløjen og venstrefløjen. Og i medierne.

Fik Corydon ret?

Noget andet er, om den passer. Bliver den kommende midterregering en genopførsel af Thorning-tiden med et socialdemokrati, der går forrest i angrebet på lønmodtagernes rettigheder?

I sidste ende handler det om en markant højredrejning af Folketinget,

Først det negative. Der er ikke nogen tvivl om, at den nye regering kommer til at føre en både mere borgerlig og mere teknokratisk politik. Det er en logisk følge af udvidelsen med Venstre og Moderaterne.

I sidste ende handler det om en markant højredrejning af Folketinget, hvor rød blok trods fremgang til Socialdemokratiet tabte 11 mandater. Det er valgets mest triste lektie. Selv om politikken var populær, så satte De Radikale flertallet bag forståelsespapiret over styr. Det er et problem for hele rød blok.

S-ministerne kan trække på mange års idéudvikling

Men her stopper sammenligningen også. Thorning-regeringen stod bag markante forringelser af dagpenge og efterløn. I den kommende regering er de borgerlige tidsler opvejet af solide socialdemokratiske indrømmelser. Arnepension, forhøjet fagforeningsfradrag, styrkelse af erhvervsskolerne.

Og skattelettelserne? Selv om topskatten er løbet med opmærksomheden, er de fleste lettelser givet i bunden.

De socialdemokratiske ministre er ikke bare mere erfarne og sidder på tungere poster end deres borgerlige kolleger.

En ting er indholdet af regeringsgrundlaget, noget andet er, hvordan det skal føres ud i livet. Her bliver det afgørende, hvem der sidder på hvilke ministerier, og hvem der sidder for bordenden, når de mange nedsatte råd og kommissioner skal komme med deres konklusioner.

Her må man bare sige, at Socialdemokratiet står stærkt.

De socialdemokratiske ministre er ikke bare mere erfarne og sidder på tungere poster end deres borgerlige kolleger. De kan trække på et klart lederskab og en skattekiste af idéer og debatbøger, som kan bruges til at give magtudøvelsen en klar socialdemokratisk profil.

Det betaler sig at skrive bøger

Når Socialdemokratiet i dag står i en anden og bedre situation end i 2011, så skyldes det i høj grad, at partiet har kunnet rumme tænksomme ideologer. Politikere og debattører, der er i stand til både at formulere visioner og føre dem ud i livet.

Værdien af idéudvikling er svær at måle

Det har især givet sig udtryk i mængden og kvaliteten af socialdemokratiske debatbøger. Den socialdemokratiske forfatterklub er omfangsrig, og som det også var tilfældet med den smalle S-regering, er der i dag få S-ministre, der ikke på et tidspunkt har skrevet en bog.

Værdien af idéudvikling er svær at måle, men det er nærliggende at se en sammenhæng mellem bøgerne og Socialdemokratiets fortællerkraft. Den forrige valgperiode var karakteriseret af en historisk hård opposition og fjendtlige medier. Alligevel lykkedes det S at fastholde forbindelsen til sine vælgere og endda gå frem.

Venstre er skræmmebilledet

Vil man se prisen på at forsømme idéudviklingen, kan man bare kigge over på Venstre. Et parti, der mangler retning i en grad, hvor det er resten af blå bloks uformåen, der redder Venstre fra ligegyldigheden.

Derfor er det vigtigt, at den socialdemokratiske folketingsgruppe prioriterer at fastholde idé- og politikudviklingen. En række unge socialdemokrater er vendt tilbage med ministererfaring. De må have nogle bud på, hvordan partiets ideologi kan forblive relevant i opgaveløsningen.

Alle de stemmer skal frem, og her på Netavisen Pio påtager vi os gerne ansvaret for, at det sker.

Og hvad med Ida Auken og Rasmus Stoklund? De repræsenterer hver især to forskellige strømninger, der er med til at gøre Socialdemokratiet til et folkeparti. De må hver især have masser af bud på, hvordan positionen fastholdes og styrkes.

Dertil kommer alle os andre. Der er masser af gode analyser og idéer, der aldrig kommer ud over fagbevægelsens forbundshuse. Dygtige eksperter og borgere i civilsamfundet der kan se perspektivet i et stort progressivt folkeparti.

Alle de stemmer skal frem, og her på Netavisen Pio påtager vi os gerne ansvaret for, at det sker.