"Vi skal selvfølgelig gøre det under hensyntagen til, at vi i alle familier bevarer et stærkt incitament til at arbejde...", lyder det fra Mette Frederiksen!
Hvis man tror, at folk på nedsat integrations ydelse, efter en periode med inflation på 10% ikke skulle mene, at det ikke kan betale sig at arbejde, må man da, efter at køerne hos de gratis maduddelingsteder vokser, godt nok arbejde med hovedet begravet i et regneark godt afskærmet fra virkeligheden.
Den gode nyhed er så, at man kunne øge udbuddet af arbejdskraft ganske betydeligt, ved at tilskynde til, at mindstelønnen blev sat op.
Dels ville alle kontanthjælpsmodtagere så, syge, uarbejdsdygtige eller andre, der er tilovers nu hvor beskæftigelsen er tårnhøj, så bare lige gå ud og finde et job, og dels ville de ringeste virksomheder med lav værditilvækst gå nedenom og hjem, og derved frisætte arbejdskraft til mere kvalitetsbetonet og effektivt arbejde, f.eks. inden for den grønne omstilling.
Det er sådan Danmark i fortiden blev et rigt samfund, hvor rigdommen også i et vist omfang flød nedad til alle samfundslag. Men i bestræbelserne på at logre for Venstre, synes Mette Frederiksen helt at have glemt den floromvundne danske model, hvor vi som et af verdens rigeste lande både har formået at fordele rigdommen og bevare en stærk international konkurrenceevne, fordi vi gennem et ansvarligt lønpres i et velorganiseret arbejdsmarked har opnået, at virksomhederne gennem omstilling har levet med et incitament til at øge produktiviteten.
"Vi skal selvfølgelig gøre det under hensyntagen til, at vi i alle familier bevarer et stærkt incitament til at arbejde...", lyder det fra Mette Frederiksen!
Hvis man tror, at folk på nedsat integrations ydelse, efter en periode med inflation på 10% ikke skulle mene, at det ikke kan betale sig at arbejde, må man da, efter at køerne hos de gratis maduddelingsteder vokser, godt nok arbejde med hovedet begravet i et regneark godt afskærmet fra virkeligheden.
Den gode nyhed er så, at man kunne øge udbuddet af arbejdskraft ganske betydeligt, ved at tilskynde til, at mindstelønnen blev sat op.
Dels ville alle kontanthjælpsmodtagere så, syge, uarbejdsdygtige eller andre, der er tilovers nu hvor beskæftigelsen er tårnhøj, så bare lige gå ud og finde et job, og dels ville de ringeste virksomheder med lav værditilvækst gå nedenom og hjem, og derved frisætte arbejdskraft til mere kvalitetsbetonet og effektivt arbejde, f.eks. inden for den grønne omstilling.
Det er sådan Danmark i fortiden blev et rigt samfund, hvor rigdommen også i et vist omfang flød nedad til alle samfundslag. Men i bestræbelserne på at logre for Venstre, synes Mette Frederiksen helt at have glemt den floromvundne danske model, hvor vi som et af verdens rigeste lande både har formået at fordele rigdommen og bevare en stærk international konkurrenceevne, fordi vi gennem et ansvarligt lønpres i et velorganiseret arbejdsmarked har opnået, at virksomhederne gennem omstilling har levet med et incitament til at øge produktiviteten.