Hans Stavnsager: i Tolkiens univers holder jeg fri fra hverdagen

Kulturserie: Men Ringenes Herre er også grundlæggende en bog om magt, og hvad magten gør ved folk. Det giver Hans Stavnsager perspektiv som borgmester
Foto: Socialdemokratiet
Kandidatfoto

Kultur kan være alt fra sport, over scenekunst, madfællesskaber, hvad vi ser i fjernsynet, til det diffuse danskhedsspørgsmål. Det kan være svært at definere, og er derfor også en underlig størrelse i den politiske debat. Men politikere er jo mennesker ligesom alle andre med hobbyer, fritidsinteresser og kulturforbrug.

Derfor har Netavisen Pio i en serie af artikler sat sig for at undersøge, hvad politikere går og sysler med i deres fritid, og hvilke særlige kulturelle oplevelser, der har sat sig spor hos dem.

Hans Stavnsager (S) er til dagligt borgmester i Faaborg-Midtfyn kommune, men når han dukker op som oplægsholder på det lokale bibliotek, så taler han ikke kun om normeringer, hjemmehjem og trafikforhold. Der bliver også plads til at snakke om elverfolk, hobbitter og orker. 

I I sin fritid dyrker Faaborg-borgmesteren nemlig en helt særlig interesse for Tolkiens fantastiske univers. Litteraturen har været med ham hele hans liv, fra han første gang mødte de forunderlig og fantastiske verdener og historier, som kan komme til live på bøgernes sider. Bilbo, Gandalf, Elrond, Gollum, Aragorn, Gimli og alle de andre Tolkien-figurer er mere end almindeligt velkendte for Hans Stavnsager.

Den første fascination bunder nok i tanken om, at et enkelt menneske kan udtænke og formidle sin helt egen verden.

Du holder oplæg om Ringenes Herre, hvad er det for en særlig interesse?

”Den første fascination bunder nok i tanken om, at et enkelt menneske kan udtænke og formidle sin helt egen verden. Selvfølgelig er nogle af temaerne også nogle, som eksisterer i den rigtige verden. Men han gør det med sin egen historie, sin egen mytologi og sit eget sprog også. Tolkien var jo sprogforsker, så i virkeligheden startede det jo med, at han udviklede sit eget sprog, som han så brugte til at udvikle den her verden. Det synes jeg, fra jeg læste det for første gang, var dybt fascinerende. At et menneske, med sådan en fantasi også kunne formidle det til andre, så man tror på det.”

Hvor ofte genlæser du noget af Tolkien?

”Det gør jeg løbende. Udover de egentlige bøger og fortællinger, som er blevet udgivet, så er der en meget stor del af efterladte noter og ufuldstændige historier, som er blevet fundet efter hans død. Der er nu 12 bind på 5000 sider i alt, som jeg har brugt det sidste års tid på at tygge mig igennem. Det, som fascinerer mig ved at læse alt det, det er, at man kan komme bagom skabelsesprocessen.”

Hans Stavnsager kan dog ikke nøjes med karaktererne fra Ringenes Herre i bogform, men dyrker dem også på computerspil. Her lever Tolkien videre på en online-server med flere tusinde mennesker fra hele verden.

Hvad giver det dig blandt andet at gå ind i den her online-verden?

”Det er sådan et sted at møde andre nørder, der har den samme interesse. Samtidig så snakker vi også alt muligt andet, men selvfølgelig også Tolkien. Det er jo bare ligesom når du møder folk i en forening. Her er det bare i et virtuelt univers. I spillet findes der det man kalder klaner, som svarer til foreninger. Jeg er så med i en klan, hvor der er medlemmer fra hele verden, og vi har kendt hinanden i 11 år nu. Vi fejrer vores fødselsdag i klanen hvert år på en fast dag, og der dukker nogle gange nogle af de gamle op, som man ikke har set længe.”

Jeg kan stadig huske i dag, hvordan det eventyr talte til mig, og det var nok første gang at litteratur virkelig gav mig noget. Derfra åd jeg stort set alt hvad jeg kunne komme til af romaner.”

Hvad er din mest mindeværdige oplevelse med litteraturen?

”Den første virkelig mindeværdige oplevelse, som jeg havde med litteratur, der har jeg ikke været ret gammel. Jeg har måske gået i tredje eller fjerde klasse. Her læste jeg første gang en bog af Jack London. Da jeg var barn, var der en serie, hvor man havde taget sådan nogle romanklassikere og gjort den lettere tilgængelige for børn også, og der læste jeg en roman af Jack London, som hed ’Når naturen kalder’, som virkelig fascinerede mig. Det var en historie om guldgraverne i Alaska i starten af 1800-tallet, ser fra en slædehunds perspektiv.

Jeg kan stadig huske i dag, hvordan det eventyr talte til mig, og det var nok første gang at litteratur virkelig gav mig noget. Derfra åd jeg stort set alt hvad jeg kunne komme til af romaner.”

Som politiker og borgmester, så kan man godt bruge 24 timer i døgnet på at tænke over de udfordringer, der er i kommunen. Men det er der ikke nogen af os, som kan holde til. Så derfor er det jo sundt at kunne interessere sig for noget helt andet engang imellem.

Udover J.J.R. Tolkien og Jack London, så fortæller Hans Stavnsager også om, hvordan han i sine yngre år var med at oprette et både tegneserieforlag og senere et bogforlag, der ifølge borgmesteren blot understreger den store kærlighed til litteraturen.

Hvad betyder din interesse i dit arbejde? Er det noget du tager med?

”Jeg tror først og fremmest at det giver en mulighed for at komme væk fra arbejdet engang imellem. Som politiker og borgmester, så kan man godt bruge 24 timer i døgnet på at tænke over de udfordringer, der er i kommunen. Men det er der ikke nogen af os, som kan holde til. Så derfor er det jo sundt at kunne interessere sig for noget helt andet engang imellem.

Hvis man vender tilbage til Ringenes Herre, så handler den bog jo grundlæggende set om magt, og hvad magten gør ved folk. Den der overvejelse og refleksion over, at når man har magt – som man har som politiker – hvordan bruger man den så, og bliver man påvirket den anden vej rundt? Den refleksion har jeg brugt i forhold til mit politiske arbejde.”

Én ting er, at vi skal arbejde, tjene penge og være produktive. Men man skal ikke kun have noget at leve af, man skal også have noget at leve for.

Hvorfor er kultur så vigtigt – og prioriterer vi det nok?

”Nu kan jeg jo kun udtale mig på min egen kommunes vegne, men jeg synes, at vi har en fornuftig prioritering. Vi bruger ressourcer på det, og et af de projekter, vi har, hedder ’den kulturelle rygsæk’.

Grunden til at vi prioriterer det, er fordi vi tror på, at kulturen giver os indhold og værdi. Én ting er, at vi skal arbejde, tjene penge og være produktive. Men man skal ikke kun have noget at leve af, man skal også have noget at leve for. Der er det kulturoplevelserne, som giver indhold i tilværelsen og sammenhold og en fællesskabsfølelse i lokalsamfundet.”

Artiklen er en del af en ny kulturserie på Netavisen Pio, hvor vi over de næste uger vil præsentere forskellige politikeres kulturelle interesse. 

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce