☰
☰
Annonce
Gentofte kører med klatten, mens Lolland halter bagefter: “De svage unge bliver tilbage”
Der er mærkbare forskelle på, hvor henne i Danmark de unge er i uddannelse og i arbejde. En borgmester aner dog håb for fremtiden
I adskillige år har mantraet været, at unge skulle uddanne sig - eller i det mindste væk fra sofaen og ind på arbejdsmarkedet.
Men der er markant forskel på, hvor henne i Danmark de unge gør det.
I en kommune som Gentofte strømmer de unge ind på uddannelser og på arbejdsmarkedet, mens Lolland Kommune oplever, at det er sværere at få alle unge med.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De unge vil til universitetsbyerne
I hele Danmark er der 43.000 unge uden job og uddannelse, hvilket svarer til 6,3 procent af alle unge i aldersgruppen 14-24 år.
Kigger man på Gentofte Kommune, er der kun 3,6 procent af kommunens unge, som er uden job og uddannelse.
Sammenligner man med kommuner som Langeland og Lolland, er det næsten hver ottende af de 15-24-årige, som ikke har job og uddannelse - det vil sige cirka 13 procent.
Ifølge Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), skyldes tendensen, at Lolland Kommune bliver påvirket af en større landspolitisk tendens.
“Man har i Danmark hen over de sidste 30-40 år lavet en mekanisme, hvor de stærke unge flytter hen til de fire universitetsbyer, og de svage unge bliver tilbage. Samtidig flytter de unge, som ikke kan klare sig i universitetsbyerne til Lolland, fordi de kan få en billig bolig, man ikke har råd til i hovedstaden,“udtaler han til Netavisen Pio.
En ny tid på vej
Nu påpeger du, at det er en udvikling, som er foregået over flere årtier, men hvad kan man gøre i dag for at ændre på den?
Det er et spørgsmål om, hvor vi placerer vores fælles værdier.
“Det er et spørgsmål om, hvor vi placerer vores fælles værdier. I 1990 var der under 10 procent af de unge mennesker, der tog en akademisk videregående uddannelse. I dag nærmer vi os 30 procent,” siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer:
“Hvis man kunne have set i krystalkuglen i 1990 og sagt, at vi skal uddanne langt flere, men måske skal det ligge i Nykøbing Falster, Tønder eller Skive”
Er der noget, som din kommune kan gøre inden for den ramme, I er i?
“Har du nogle forslag? For så hører jeg gerne om dem,” siger Holger Schou Rasmussen.
Han peger på, at lovgivningen har snævre rammer for eksempelvis at anlægge nye industriområder eller lave projekter ved kysterne.
“Mens man i København bygger kunstige øer. Jeg undrer mig over, hvad der kan lade sig gøre der, og hvad der kan lade sig gøre uden for København,” siger Holger Schou Rasmussen.
Men alt er ikke tabt for Lolland. Der er lys for enden af tunnelen, lyder det fra Holger Schou Rasmussen.
“Det er ikke sådan, at jeg er utilfreds, for vi er faktisk lige pludselig blevet midtpunkt i et hovedinfrastrukturspor ned gennem Europa med Femern Byggeriet. Vi har fået tilført 6.000 arbejdspladser, og jeg kan kun se en fremtid for Lolland, hvor det kommer til at gå den anden vej,” understreger Holger Schou Rasmussen.
Flere artikler om emnet
×
Tegn gratis abonnement på Netavisen Pios nyhedsbrev.
Indtast din email-adresse og få daglige opdateringer fra Netavisen Pio.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
Kommentarer
- "I 1990 var der under 10 procent af de unge mennesker, der tog en akademisk videregående uddannelse. I dag nærmer vi os 30 procent,” siger Holger Schou Rasmussen
Det er absolut en væsentlig pointe, at vi nu "overuddanner" (eller i hvert uddanner helt forkert) ift., hvad samfundet har brug for. Bl.a. fordi universiteterne udbyder en lang række studier baseret på vrøvl, pseudovidenskab og tosset aktivisme forklædt som forskning. Og det er altså sygeplejersker, SOSUer, håndværkere, pædagoger mv., vi har brug for.
Men når det er sagt, tror jeg stadig, der vil være et betydeligt træk af unge mod de store byer, simpelthen fordi livet på landet ikke kan tilbyde det, de fleste unge ønsker. Og det kan man altså ikke gøre en pind ved. Måske flytter de tilbage, når de er ældre, og har løbet hornene af sig, men det er en anden sag.
Så byg rigeligt med nyt omkring de store byer - ikke i de dyreste områder men indenfor en rimelig afstand og med god adgang til offentlig transport. Det vil trykke både ejer- og lejepriser ned, og samtidig bliver der med tiden mere plads til rigtig natur i udkantsområderne, hvor det giver bedst mening at have det.