Mattias Tesfaye: Kloge hænder

Det er de færreste debattører, der formår at bringe helt nye emner og synspunkter ind i den offentlige debat. Ofte spilles der videre på de velkendte melodier om globalisering, værdikamp og velfærdsreformer. Men med bogen ’Kloge hænder’ har murersvenden Mattias Tesfaye netop formået at opmærksom på håndværkets oversete betydning, og hvordan tidligere tiders faglighed undergraves af en akademiseret managementkultur. Bogen er ikke blot et forsvarsskrift for godt håndværk og faglig dygtighed, som giver mening og stolthed i den enkeltes daglige arbejde; bogen dokumenterer også sammenhængen mellem en dygtig faglært middelklasse, høje lønninger og den udbredte lighed i det danske velfærdssamfund. Hvis centrum-venstre partierne er blot lidt fornuftige læser de denne bog mere end én gang, når de fremover skal udvikle det politiske projekt.

Mark Halperin and John Heilemann: Double Down

For fire år siden forfattede de to politiske journalister Mark Halperin og John Heilemann den fremragende bog Game Change om det amerikanske præsidentvalg i 2008. Bogen rekonstruerede valgkampen mellem Obama, Clinton og McCain ned til mindste detalje og afslørede ikke så få hemmeligheder om, hvad der i virkeligheden foregik bag facaden. Med bogen Double Down forsøger de to journalister at gentage den samme øvelse for præsidentvalgkampen 2012. Selvom 2012-valget ikke var ligeså spændende som det foregående valg – eksempelvis er Romney ikke rablende vanvittig i samme omfang som Sarah Palin – er historien stadig velskrevet, velunderbygget og vidunderligt underholdende. Enhver, der interesserer sig for amerikansk politik, bør have denne bog den fireogtyvende december.

Lars Olsen: En bygning slår revner

Lars Olsen var én af de få, der op igennem 00’erne kritiserede den stigende opsplitning og ulighed i det danske samfund. Med sin seneste bog lægger han sig i forlængelse af forgængeren ’Eliternes Triumf’ og analyserer, hvordan Socialdemokratiets position som folkeparti er eroderet de sidste femten år. Bogen kommer vidt omkring - fra økonomisk krisepolitik til den stigende akademisering af politik – men har to klare konklusioner: Socialdemokratiet er på den ene side det eneste venstrefløjsparti, der for alvor appellerer til de faglærte og ufaglærte. På den anden side er partiet netop ved at miste taget i netop disse grupper.

Robert Skidelsky: How Much Is Enough?

Den britiske økonom John Maynard Keynes er mest kendt for sin teori om, hvordan staten kan styre økonomien og sænke arbejdsløsheden i krisetider. Mindre kendt er Keynes’ idéer om, hvordan økonomisk vækst burde omsættes til mere fritid i stedet for konstant højere forbrug. Det er med udgangspunkt i disse tanker af den økonomiske historiker Robert Skidelsky har sammen med sin søn forfattet bogen ’How Much Is Enough? The Love of Money, and the Case for the Good Life’.  Bogens grundlæggende pointe er, at velfærd er andet og mere end størrelsen på bruttonationalproduktet. Hvor jagten på økonomisk vækst tidligere førte til en forbedring af ’det gode liv’ i form af bedre sundhed, tryghed og fritid, er det modsatte i dag tilfældet, hævder forfatterne. Bogen er bevidst provokerende og udgør et perfekt modspil til den eksisterende konsensus om, at højere vækst og større privatforbrug bør være de primære mål i den økonomiske politik.

Yahya Hassan: Yahya Hassan

Mens J.K. Rowling formåede at få børn, der ellers ikke kunne trækkes væk fra deres PlayStation, til at opnå en bog, har den unge Yahya Hassan fået titusindevis af danskere til at stifte bekendtskab med en digtsamling. Kristian Madsen beskrev i Politiken, hvorfor digtsamlingen bør læses ivrigt af politisk interesserede: ”Hans kritik udfordrer (både) venstrefløjens traditionelle håndskyhed og de værdipolitiske markeringer, der har været dominerende siden 2001. Men tørklædeforbud og frikadeller i vuggestuen er jo ikke svaret på de sociale og klassebaserede problemer, Hassan beskriver.  Snarere end en ny omgang i Roses værdikamp er svaret på Hassans udfordring et langt mere pågående velfærdssamfund, der tør sparke døren ind med nye, håndfaste sociale initiativer for at sikre en anden fremtid for ghettoens drenge end som rettroende kriminelle”.