Henter indhold
Annonce:
Opinion
Enhedslisten: Der er råd til 30 timers arbejdsuge
Netavisen Pios kritik af Enhedslistens forslag om 30 timers arbejdsuger bygger på myter og fejlantagelser, mener Enhedslistens to folketingsmedlemmer Pelle Dragsted og Finn Sørensen.
19. december 2016

Tak til Lars Wernblad og Netavisen Pio for at sætte fokus på Enhedslistens 30 timers kampagne. Det er dejligt at opleve, at også socialdemokratiske medier vil diskutere muligheden for at sænke arbejdstiden. Det viser, at der er villighed til at se på alternativer til nødvendighedens politik og Corydonismens krav om at sætte arbejdstiden op, som blev lanceret op til forrige regeringsperiode.

Samtidig er Lars Wernblads indlæg en glimrende mulighed for at tilbagevise nogle af de myter, som desværre trives af modstanderne af 30 timers ugen. For Lars Wernblads indlæg fremhæver flere kritikpunkter, som slet ikke forholder sig konkret til Enhedslistens udspil og principper for en overgang til 30 timer.

Enhedslisten vælger og vrager ikke dynamiske effekter
For det første er det ikke korrekt, som Wernblad skriver, at Enhedslisten afviser, at der eksisterer såkaldte dynamiske effekter. Det er givet, at folk vil ændre adfærd, når man ændrer beskatningen, eller regler for arbejde, investeringer og virksomheder. Men Enhedslisten er uenige i de antagelser om hvilke ændringer i adfærden og størrelsen af dem, som Finansministeriet anvender.

I september 2016 fremlagde vi en rapport om det forskningsmæssige belæg for at lempelser af topskatten skulle føre til positive samfundsøkonomiske effekter. Vores konklusioner var helt klare: Der er meget ringe belæg for at effekten af topskatte-sænkninger skulle være særligt store. Med andre ord kan vi klart afvise, at Enhedslisten tilfældigt vælger og vrager mellem adfærdsantagelser. Og til forskel fra Finansministeriet skriver vi åbent, at dette er et skøn, som alene bygger på forsøg.

Flere ansatte og kortere arbejdstid vil sænke sygefravær
For det andet er det helt rigtigt, at vi regner med, at det vil have en gavnlig virkning på sygefraværet, hvis man – som Enhedslisten foreslår – både sænker de offentligt ansattes arbejdstid og ansætter flere til at klare opgaverne.

Det vil reducere det voldsomme pres på de offentligt ansatte som de sidste 3 årtiers borgerlige regeringer har påført dem, herunder den seneste S-R-regering som med folkeskolereformen, spareprogrammet i kommunerne og det fortsatte produktivitetskrav på 2 pct. på sygehusene har været med til at presse de ansatte til det yderste. Men det er forkert at skrive, at dette skulle være en afgørende forudsætning for at kunne gennemføre 30 timers arbejdsuge.

Deltidsansatte skal arbejde mere
For det tredje er det forkert, når Lars Wernblad skriver at det er meget afgørende, at de deltidsansatte i den offentlige sektor arbejder så meget mere, som vi skønner. Vores holdning er, de deltidsansatte skal have lov at arbejde mere og 30 timers normalarbejdsuge vil åbne disse muligheder.

Faktisk er det sådan, at hvis arbejdskraftbehovet dækkes af folk, som ellers er på overførselsindkomst vil det være en mindre udgift for de offentlige finanser, fordi overførslerne ville spares samtidig med at der ville komme flere skattekroner i kassen.

Vil give plads til flere
For det fjerde er det misforstået at kritisere os for at personalekompensationen indebærer et træk på arbejdskraftreserven på ca. 66.000 personer. Dette løft kan ske over en årrække, hvor der kommer flere hænder til på arbejdsmarkedet. Samtidig er vi uenige med Lars Wernblad i, at arbejdskraftreserven kan isoleres til det nuværende antal dagpenge- og job-parate kontanthjælpsmodtagere, som han fejlagtigt opgør til 69.000. Danmarks Statistik opgør tallet til 198.000 (AKU-ledigheden), som er alle 15-74-årige, der mangler et job eller vil arbejde mere.

I den seneste Økonomisk Redegørelse, viser ministeriet, at en stor del af beskæftigelsesfremgangen ikke kun er dækket af folk, som passer ind i den registrerede ledighed. Med andre ord er der en positiv effekt af stigende beskæftigelse, som giver folk i udkanten af arbejdsmarkedet mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Behov for kvalificeret arbejdskraft
For det femte er det en misforstået kritik af vores økonomiske skøn ved personalekompensation, at det beregningsteknisk er antaget, at trækket på arbejdskraftreserven går direkte fra ledighedskøen til det offentlige arbejdsmarked. Det er i økonomisk henseende underordnet, om de ansatte kommer direkte fra ledighedskøen og ind i den offentlige sektor eller om den offentlige sektor rekrutterer medarbejdere i den private sektor. Hvis sidstnævnte er tilfældet, så åbner det jo en stilling i den private sektor, som skal udfyldes af en ledig. Det kan så godt være, at den ledige er kontanthjælpsmodtager og ikke dagpengemodtager. Det er en relevant anke mod skønnet, som vil reducere størrelsen på de sparede overførsler, men til gengæld øge tilbageløb af skatter og afgifter, fordi forskelsbeløbet så vil være større.

Vi anerkender, at der kan komme flaskehalse og mangel på kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Men det skyldes ikke Enhedslistens forslag om 30 timers arbejdsuge, men tværtimod en kombination af virksomhedernes vægring ved at tage elever og Folketingets underminering af erhvervs- og professionsuddannelserne.

Kortere arbejdstid vil forstærke behovet for handling, men det kan bestemt nås, idet arbejdstidsnedsættelsen vil indfases gradvist, som resultat af overenskomstforhandlingerne, og dermed kan der kvalificeres et tilstrækkeligt antal faglærte og professionsuddannede over de næste 5-7 år. Det er alene et spørgsmål om politiske vilje og at virksomhederne selv tager et ansvar.

Skatten skal op – for de rigeste
For det sjette kan vi bekræfte, at Enhedslisten vil lade skatten stige – for de rigeste og for virksomhederne. I samme ombæring kan vi dementere myten om, at der ikke er råd til at lade skatten stige for de rigeste. Der er masser af penge i det danske samfund, som betyder, at købekraften kan fordeles og dermed at arbejdstiden kan sænkes uden at folk skal gå ned i løn.

For eksempel udbetalte danske selskaber i 2015 udbytter for i alt 86 milliarder kroner. Samtidig har den seneste Økonomisk Redegørelse opgjort opsparingsoverskuddet i erhvervsvirksomhederne til over 120 milliarder kroner i både 2014 og 2015. Og de rigeste husholdninger fortsætter med at blive rigere. Fordeler man disse midler for eksempel via skatten i stedet for at lade topdirektører og aktionærer forgylde sig selv, så er der råd til 30 timers arbejdsuge.

Pelle Dragsted og Finn Sørensen er begge folketingsmedlemmer for Enhedslisten.

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Designed by SKARP & GACELA 2018 PIOPIO