Det er kabalernes tid i dansk politik. Først skulle Socialdemokratiet nå til enighed omkring et ’forståelsespapir’ med SF, De Radikale og Enhedslisten. Nu kommer så næste kabale, som handler om Mette Frederiksens ministerhold for en ren socialdemokratisk regering.

Den nye ministerliste skal tage højde for en række forhold. Det handler om antallet af ministerposter, hvor et-parti regering må forventes at have færre end 22 ministre, som den afgående VLAK-regering har. Det betyder, at Ældreministeriet og Ministeriet for Offentlig Innovation formentlig forsvinder. Det samme gør formentlig også Ministeriet for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde.

Rygtebørsen på Christiansborg

Det er suverænt Mette Frederiksen, der sætter sit eget ministerhold. Og derfor er det også rendyrket spekulation og kendetegnet af massiv usikkerhed at gætte på hvem, der bliver udpeget til hvad.

Det handler om at sikre en nogenlunde lige kønsbalance mellem mænd og kvinder. Det handler om at ministerier skal understrege Socialdemokratiets topprioriteter og sikre en geografisk balance mellem Jylland og hovedstaden.

Men hvis Mette Frederiksen vælger at hente ind udefra til en kommende S-regering, så er her nogle af de bud, der florerer rundt om Christiansborg:

1) Den kommunale bagland

De mest oplagte og kvalificerede bejler til ministerposterne i S-regeringen kommer uden tvivl fra det kommunale bagland, hvor flere har både evner, motivation og netværk til at slå igennem på Slotsholmen

Her er Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen, Roskilde-borgmester Joy Mogensen og Region Hovedstadens formand Sophie Hæstorp Andersen, den som oftest bliver nævnt på rygtebørsen. Borgmestrene kan bruges både i Indenrigsministeriet, men også på flere af velfærdsområderne ift børn, uddannelse eller bolig. Også Københavns overborgmester Frank Jensen nævnes som et bud på en ny finansminister.

Det er politikere som alle er markante på den nationale scene, har betydelig politisk erfaring og som loyalt og offentligt har støttet den nuværende politiske linje og ledelse i Socialdemokratiet.

Andre der nævnes i den sammenhæng, er Bornholms borgmester - og ”Folkemødets moder” - Winni Grosbøll og den nordjyske stemmesluger, Frederikshavns Birgit S. Hansen og Køges borgmester Marie Stærke.

2) Bud fra bevægelsen

Der bliver vanen tro spekuleret i hvorvidt fagbevægelsen kan levere slagkraftige kandidater, der kunne besætte afgørende poster som blandt andet beskæftigelsesminister.

Vi skal efterhånden tilbage til Ove Hygum fra HK Stat, der blev hentet ind som arbejdsminister af Poul Nyrup Rasmussen tilbage i 1998.

Et bud fra arbejderbevægelsen kunne være direktøren fra AE-Rådet, Lars Andersen, som i mange år har været en vigtig stemme i den økonomiske debat. Det ville ikke være første gang, at AE-rådet stiller med en minister. Det skete også tilbage i 1980, hvor den daværende afdelingsleder i tænketanken, Mogens Lykketoft, blev skatteminister og igen i 1994, hvor daværende direktør Carsten Koch blev hevet ind på samme post.

Et andet bud er Socialdemokratiets nuværende partisekretær Jan Juul Christensen, der har styret partiets organisation siden 2016. 49-årige Jan Juul Christensen har en fortid som privat top-lobbyist og kunne være et bud på en erhvervsminister. Det vil ikke være første gang at en minister hentes på partikontoret. Det samme gjorde Anders Fogh Rasmussen i 2001, da han gjorde Claus Hjort Frederiksen til beskæftigelsesminister.

Men hvis man skal kigge på de mest oplagte kandidater fra den valgte del af fagbevægelsen, som samtidig har stærke relationer til Socialdemokratiet, så vil en som Kim Simonsen fra HK/Danmark være et bud. Et andet bud kunne være 3Fs forbundssekretær Søren Heisel, der også er byrådsmedlem for Socialdemokratiet og har været meget engageret i kampen mod social dumping.

Det vil uden tvivl sende et vigtigt signal om sammenhold i arbejderbevægelsen, men tiden hvor man går direkte fra fagbevægelsen til top-politik kan måske være et afsluttet kapitel.

3) Eksperter med anderledes profil

Mens Socialdemokratiet fremstår en anelse svækket i København og samtidig har været på kant med dele af kulturlivet, så kunne det her være oplagt med fornyelse og forandring. Et alternativ og lidt kontroversielt bud kunne her være Nationalmuseets direktør Rane Willerslev.

Han har gjort sig bemærket i den socialdemokratiske kulturdiskussion og skulle samtidig være medlem af partiet , hvilket kunne gøre ham til et interessant wildcard.

Og hvis ikke Rane Willerslev er spiselig, så kunne også Vibe Klarup, der har været direktør for Danner, været formand for Frivilligrådet og har haft en række posten indenfor det frivillige sociale arbejde. Et oplagt bud på en socialminister eller måske en kombination af noget familie- og ligestilling.

4) Grønne klimafyrtårne

Det vakte opsigt og trak store overskrifter, da Mette Frederiksen under regeringsforhandlingerne indkaldte Connie Hedegaard som ekspert i forbindelse i klima-diskussionen. Den tidligere konservative toppolitiker er i dag formand for de grønne tænketank Concito.

Hedegaard kunne være et interessant bud på en grøn profil som samtidig viser en vilje til at række henover over midten.

Der er ikke den store tradition for den slags udnævnelser henover midten i Danmark, men i USA er der nærmest kutyme at præsidenter henter profiler fra det modsatte parti ind i regeringen.

Et andet bud på det grønne område kunne være Klimarådets tidligere formand, professor Peter Birch Sørensen, som også er bredt anerkendt for sin viden og indsigt på området.

5) Økonomisk sagkundskab

Mange i det socialdemokratiske bagland nævner den tidligere overvismand Christen Sørensen, som var opstillet til Folketinget for netop Socialdemokratiet ved det overståede folketingsvalg. Her fik han i andet forsøg 1.893 personlige stemmer.

Et andet bud, der ligeledes nævnes på rygtebørsen, er den tidligere overvismand Nina Schmidt. At skulle udskifte det trygge professorsæde med en ministerpost må dog siges at være stærkt tvivlsomt.

Spændingen om hvem der skal have de forskellige ministerposter udløses formentlig allerede torsdag.