Arbejderhistorie: Derfor er der uenighed om Socialdemokratiets grundlæggelse

Blev Socialdemokratiet grundlagt i 1871 eller i 1878? Bag det spørgsmål gemmer der sig en ideologisk kamp mellem socialdemokrater og kommunister, fortæller historiker.
Foto: Arbejdermuseet
Forleden demonstrerede en lille gruppe nordjyske fagforeningsaktivister foran det lokale partikontor for Socialdemokratiet i Aalborg. Formålet var at begrave Socialdemokratiet som arbejderparti.

Som blikfang til deres demonstration havde de demonstrerende medbragt en lille kiste og en gravsten, hvorpå man kunne læse teksten “1878-2023 Social demo kratiet som Arbejderparti er afgået ved Døden”.

placeholder

Socialdemokratiet mener selv, at det blev grundlagt tilbage i 1871 og derfor kunne partiet altså forrige år fejre sit 150 års jubilæum.

Men var der blot tale om en fejl, eller ligger der en mere ideologisk forklaring bag.

Det har vi spurgt arbejderhistoriker og historisk konsulent i Socialdemokratiet, Martin E.O. Grunz om:

“Den historiske forklaring er, at en del håndværkerlaug søgte ind i Den internationale Arbejderforening for Danmark i 1871-72. Dér blev de kaldt “sektioner”, og der var altså sektioner for henholdsvis murere, tømrere eller smede etc. Men den ledende sektion var den ”blandede sektion”, hvor alle - også kvinder - kunne være medlem,” fortæller han til Netavisen Pio og fortsætter:

“Det var altså vælgerforeningen, der var toneangivende, og man kaldte sig allerede socialdemokrater dér (men også socialister). Den organisation blev forbudt i 1873, og efterfølgende blev en række nye fagforbund dannet.”

“De fagforbund havde også et samarbejde, som overtog udgivelsen af avisen ‘Socialisten’ og ved den lejlighed omdøbte den til ‘Social-Demokraten’. Derfra kom først LO og i dag FH’s ejerskab af arbejderbevægelsens medievirksomhed A-pressen.’”

“I 1875 blev Socialdemokratiet dannet, og Louis Pio overtog ledelsen. Det var de samme folk som i 1871 - men navnet var nyt, da det tidligere parti var blevet forbudt. Fagbevægelsen meldte sig igen ind.”

“I 1878 mente fagbevægelsen dog, at det var mere effektivt at være organiseret udelukkende gennem fagene - og ikke som foreninger under et politisk parti.”

“Deraf kommer påstanden om “stiftelsen” i 1878, men det er altså fagbevægelsen - mere nøjagtigt den københavnske fagbevægelse - der kan regne sin selvstændige organisering derfra.”

Gør Pio til en slags kommunist

Men hvorfor vælger nogle folk på venstrefløjen så at bruge det årstal?

“Der er naturligvis tale om et forsøg på politisk framing, der skal vise at Louis Pio var en slags kommunist eller marxist, og at Enhedslisten og og de tilbageværende kommunistpartier kan trække deres historie tilbage dertil. Det kan de selvfølgelig ikke,” siger Martin E.O. Grunz og forklarer:

“Enhedslisten og kommunistpartiernes organisatoriske rødder er derimod den gamle socialdemokratiske ungdomsorganisation Socialdemokratisk Ungdomsforbund, SUF, som blev stiftet i 1906.”

“Flertallet af SUF’s medlemmer brød i 1919 med Socialdemokratiet og mange af dem var med til at stifte Venstresocialistisk Parti og senere Danmarks Kommunistiske Parti, DKP”.

“Derfra udspringer de talrige venstrefløjspartier organisatorisk. Men der er altså tale om partistiftelser, der fandt sted på et tidspunkt hvor Første Internationale, den internationale organisation som både Karl Marx og Louis Pio var medlem af, for længst var opløst.”

“Det skete allerede i 1876, hvor Socialdemokratiet i øvrigt valgte Louis Pio som formand, holdt sin første kongres og vedtog ”Gimle-programmet” – partiets første principprogram. Der er altså ingen direkte organisatorisk linje fra hverken Marx eller Louis Pio til den yderste venstrefløj i Danmark.

Venstre var med

Og mens den yderste venstrefløj altså ikke kan trække historiske spor direkte tilbage til Louis Pio, så er der et andet nuværende dansk parti, der lidt overraskende kan, fortæller Martin E.O. Grunz:

“Det kan nemlig Venstre - Danmarks Liberale Parti, med en vis ret. Det var nemlig fordi, ikke kun Louis Pios parti meldte sig ind i Første Internationale, det gjorde også Det Bjørnsbakske Venstre, som udgjorde en af de helt uoverskueligt mange Venstrefraktioner eller partier, som eksisterede fra 1860’erne og frem til at Venstres landsorganisation blev dannet i begyndelsen af det forrige århundrede”.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Venstre har i flere år opfordret til historieforfalskning i tiden under WW2 for at få Danmark til at fremstå i et mere heroisk billede målrettet den blå ideologi, hvor hver man kæmper til sidste åndedrag frem for at redde liv.

Annonce