Statsminister får kritik for overdådig julefrokost

Spiste østers og trøfler med overklassen. Anklages for at være blevet borgerlig.
Foto: Wikimedia Commons/Jud McCranie
Der var østers på menuen, da Stauning var til julefrokost.
Det er ikke altid ligetil at være socialdemokrat og mænge sig med eliten og overklassen.

For hvordan kan man gå ind for lighed og solidaritet, samtidig med at man spiser dyre middage.

Den kritik blev i hvert fald rettet mod statsminister Thorvald Stauning i forbindelse med en julefrokost i Charlottenlund i vinteren 1930.

Thorvald Stauning var som statsminister inviteret til ministermiddag hos en departementschef sammen med den islandske minister, overpræsident Bylow, landsretssagfører Sats og kammerherre Kryger.

Tror ikke han er socialist

Men ikke alle var lige begejstrede for statsminister Staunings deltagelse i selskabet. Arbejdermuseet har fundet et brev fra en tjenestepige, der serverede for Thorvald Stauning. Og hun var godt forarget over statsministerens indtag af især en luksusspise: Østers.

I et brev til sine forældre skriver hun følgende:

"Der er Natten mellem Torsdag og Fredag, men jeg synes godt, at jeg kan begynde, at skrive mit Julebrev hjem til jer, så det ikke bliver, alt for kort, for nu har jeg nemlig lidt, at fortælle jer. (…)"

"Jeg serverede for Hr Stauning. Han havde min Frue tilbords. Ihh hvor han åd især Østers. Far jeg tror nu ikke han er Socialist, nej han er snarere Højremand, men Titlen Hr. Statsminister er jo en glimrende og godt lønnet Plads."

"Tror I, at han vilde dele hvad han har, og får, med nogen, for deres Motto er jo Frihed, Lighed Broderskab? nej jeg tror det ikke," skriver tjenestepigen i brevet.

Hamburgerryg og østers

Arbejdermuseet kan også berette om menuen. Middagsselskabet skulle igennem følgende retter:

• Ægte Skildpaddesuppe

• Østers

• Hamburgerryg med Grøntsager

• Trøfler, Asparges, Champignon, Spinat, Ærter og Gulerødder fyldt i Tarteletter

• Fugle med brunede Kartofler

• Kaffefromage med Flødeis og syltet ingefær

• Konfekt og Chokolade

• Kaffe med Likør

Brevet om østerspiseriet blev ikke bragt videre, og fik dermed ikke nogen politiske konsekvenser for Stauning, der fortsatte som statsminister frem til sin død i maj 1942.

Debatten om hvad politikere kan tillade sig at gøre privat, når de har bestemte holdninger offentligt, er dog fortsat lige siden.

placeholder


 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Og hun ankom i minkpels🤣

Ja det bliver den næste artikel, eller at de fattige stod som sild i tønde sultne udenfor Marienborg mens Mette F kastede med kage og frugt og bad sine tjenestefolk om at fjerne dem *G

Jeres overskrift for det til at lyde som om det er Mette F. der har afholdt julefrokost 🙃
Det er altså en ommer

Det interessante er selvfølgelig hvad den kongelige undersøger serverer for at få den brede regering til at glide ned!

Skal der serveres rødt kød med kikærter?

Skal der serveres mest grønt med lilla auberginer?

Og hvad med desserten?

Creme brûlée? Eller jordbærmousse med vaniljerababer? Portionsanrettede?

Et nyt Kanslergadeforlig 2.0 med Mette Frederiksen som chef de cuisine kræver sin menu!

Tænk hvad der er kommet af nye retter til den politiske anretterbord siden 1930!

Pizza, pommes frites, spaghetti bolognese, risotto med spinat, etc.

Biodiversitet, kultur, rejsevaner, rødt, grønt,….

Stakkels statsminister.

Æbleskiver dækker nok bredest!

Og der er ikke noget at skrive hjem om!

Med mindre der serveres norske multebær!

Aksel Jensen - hvad mener du om at Rosa Lund, på grund af sygdommen sklerose, bliver nødt til at at tage sygeorlov fra folketinget, da hun skal behandling med en ny medicin der giver bivirkninger???

Du springer jo let hen over emnet i denne artikel:

https://piopio.dk/efter-sygemelding-stor-stoette-fra-baade-roede-og-blaa

https://piopio.dk/comment/31456#comment-31456

Aksel Jensen - har du nogen menneskelige egenskaber eller er du bare ude på at se dit eget navn på tryk???

Hun serverer sig selv

Annonce