Annonce

Sikandar Siddique mødes med korruptionsdømt højrefløjspolitiker

Frie Grønnes leder har mødt den tidligere pakistanske premierminister Nawaz Sharif, der er dømt for korruption og nævnt i Panama Papers. Sikandar Siddique bekræfter.
Foto: Screenshot: Pakistan Muslim League (N), Facebook
Sikander Siddique (FG) til møde med Nawaz Sharif (ikke på billedet)
Frie Grønnes politiske leder, Sikandar Siddique, har mødt den forhenværende pakistanske premierminister Nawaz Sharif mindst en gang, efter Nawaz Sharif blev dømt for korruption i kølvandet på en stor, international læk om store formuer i skattely.

Det bekræfter Sikandar Siddique over for Netavisen Pio.

Nawaz Sharif fra partiet Pakistans Muslimske Liga blev omtalt i en stor international læk om formuer i skattely, de såkaldte Panama Papers i 2016. Efterfølgende blev Nawaz Sharif dømt for korruption af retten i Pakistan i 2018. Han forlader fængslet i 2019 for at modtage medicinsk behandling i London og er ikke vendt tilbage til Pakistan siden.  

Video med Nawaz Sharif

Den 1. december 2021 har partiet Pakistans Muslimske Liga lagt en video op på deres Facebook-side, som viser Sikandar Siddique sidde til et møde med Nawaz Sharif sammen med en gruppe andre mennesker.

placeholder

Privat møde

Sikandar Siddique bekræfter, at han har mødt Nawaz Sharif  “i privat regi”:

“Det er vist offentligt kendt, at jeg har mødtes med Nawaz Sharif, ligesom jeg i øvrigt har mødtes med mange andre politikere. Men det var et møde i privat regi, og derfor har jeg naturligvis også betalt alle udgifter selv. Mødet havde ikke noget med Frie Grønne at gøre, og partiet har ikke noget at gøre med partier i andre lande,” skriver Sikandar Siddique i et mailsvar til Netavisen Pio.

Det var et møde i privat regi

Netavisen Pio har yderligere spurgt Sikandar Siddique om, hvad mødet drejede sig om, og hvorfor det blev holdt. Men det har Sikandar Siddique ikke forholdt sig til i sit i mail-svar.

Murren i krogene hos Frie Grønne

Pakistans Muslimske Liga er et konservativt parti, som har regeringsmagten i Pakistan, hvor det er forbudt at være homoseksuel, og der er indført dødsstraf mod blasfemi.

I teksten til videoen, hvor Sikandar Siddique deltager, præsenteres den danske politiker som værende medlem af Folketinget.

Så selvom Siddique giver udtryk for, at der er tale om et besøg som privatperson, er det altså ikke sådan han bliver fremstillet af det pakistanske parti, som har lagt videoen ud på deres officielle Facebook-side.

Netavisen Pio erfarer, at Sikandar Siddiques møde med Nawaz Sharif har været kendt i Frie Grønne og længe givet anledning til både undren og murren i krogene hos det lille grønne parti.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

En mærkelig konstruktion ham Sikandar Siddiques. Ikke til at blive klog på. Hvilken platform er "Frie Grønne" egentlig?

Pakistansk politik - nu i Danmark.
Årsag: Love om indfødsrets meddelelse.

Pakistans lobbyister i DK

Hvem har givet dem indfødsret her, Dorte?

Jeg har sådan en lille bitte smule på fornemmelsen, at Sikandars budskab til sit pakistanske bagland både i Danmark og Pakistan måske ikke er heeeelt det samme som det, han fortæller sine naive danske kampfæller i Frie Grønne og øvrige netværk, han måtte færdes i.

Sikanders møde med en korrupt højrefløjspolitiker og deres reaktion i Pakistan viser, at Frie Grønne har en anden dagsorden, end den de fremfører op til valget i Danmark. I kraft af formanden, er Frie Grønne et muslimsk parti, med hvad deraf følger af frygt for vort demokrati.

- hm, det er nok ret godt Sikander Siddique ikke har meldt sig under fanerne hos Alternativet og kan blive regeringsgrundlag for Mette F. Stem ikke på den liste - det er rent stemmespild...

Husker udmærket hvordan Sikander Siddique højlydt beklagede sig over at noget af finansieringen til Arne pensionen skulle findes ved at kontanthjælpsmodtagere kom igang med fuldtidsaktivering på 37 timer - Hans udsagn gik på at det var et krav målrettet til at ramme gruppen af ikke etniske danskere , som ikke ville få den samme mulighed om en ret til den tidlige pension -
Et begreb som gør din pligt og kræv din ret er helt fraværende i hans argumentation -

Erindrer om denne artikel:

https://piopio.dk/spindoktor-gaar-i-koedet-paa-partileder-jeres-politik-...

Der er en grund til at vi ikke alle er begejstrede for den indvandring der er sket i Danmark de seneste årtier.
F.eks.:
"Frie Grønnes leder, Sikandar Siddique, er født af to forældre med rødder i Pakistan.

Hans far, Siddique Malik, var i mange år meget aktiv som organisator i Skandinavien for et pakistansk parti"
.

Annonce