Annonce

Luksuscamping og kørekort til 17-årige: Sådan vil regeringen hjælpe udkantsdanmark

Med mere end 30 initiativer skal der sættes skub i udviklingen i landdistrikterne
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Morten Dahlin (V), minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde
Det nye udspil fra SVM-regeringen indeholder mere end 30 initiativer, som skal sikre udvikling i Danmarks landdistrikter.

Udspillet ‘Sammenhæng og balance Frihed, fremtid og muligheder i hele Danmark’ handler om alt fra turisme, transport og grøn omstilling.

Blandt andet skal 17-årige have lov at køre bil, så de nemmere kan komme rundt i områder, hvor den offentlige trafik ikke er så effektiv.

Ikke for store forskelle 

Udspillet har fire hovedområder, som handler om erhverv, transport, uddannelse og lokal frihed og beslutningskraft.

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin (V), understreger i forbindelse med udspillet, at vi skal passe på, at forskellene ikke bliver for store i Danmark.

”Livet i Danmark leves på mange forskellige måder. Vores hverdag spænder lige fra livet på landet, i landsbyer og købstæder til livet i de store byer. Det er et særkende og en kvalitet ved Danmark og danskerne, at vi er forbundet på tværs af landet, selvom vores hverdag og liv kan være meget forskelligt,” udtaler han ifølge en pressemeddelelse.

Der skal være muligheder for udvikling for alle

“Der skal være muligheder for udvikling for alle. Den balance arbejder regeringen politisk for at sikre. For den er afgørende for et sammenhængende Danmark til gavn for os alle,” understreger ministeren.

Glamping til folket 

Af de mere farverige forslag kan nævnes, at der skal mere glamping til landdistrikterne som en del af fokus på erhverv og turisme.

Glamping kan kort fortalt beskrives som luksus-camping, hvor der er fokus på komfort.

Kommunerne får mulighed for at tillade, at der etables glamping i det åbne landsskab og campingpladser til autocamperne. Samtidig skal der præsenteres en national turismestrategi, som skal udmønte de 4x35 millioner kroner i finansloven for 2024 til turismeområdet.

Derudover skal 17-årige have lov at køre bil uden ledsager, men dog kun i tidsrummet 05-20.

Samtidig nedsættes promillegrænsen til en de facto nultolerance de første tre år efter, man har fået sit kørekort.

Der gives mulighed for udlæg af 2.500 nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen, og der målrettes 200 millioner kroner årligt i tilskud til de kommuner, som bidrager mest til udbygning af vedvarende energi på land.

Udspillet ‘Sammenhæng og balance Frihed, fremtid og muligheder i hele Danmark’ kan læses i sin fulde længde på regeringens hjemmeside.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er vist en gammel våd Venstredrøm at bygge flere sommerhuse i kystnære zoner. Samtidig advarer andre politikere om større risiko for oversvømmelser, og selv vil jeg gerne minde om at det ikke er hele Danmark der stadig er ved at hæve sig over havet efter sidste istid.
Men politikerne kan måske få enderne til at passe sammen.
Men man kan dog have sine tvivl: Sommertiden kan de ikke finde ud af at afskaffe, og nu skal man bruge en saks for at åbne sine plastflasker. Hu, hej, hvor det går.

Så kom der igen et forslag fra den "borgerlige" SVM-regering, som kun gavner de bedre stillede, for hvem andre har råd til at finansiere bilkøb til deres børn, når de fylder 17 år. Det er jo heller ikke gratis at køre i bilen uanset om det er benzin, diesel eller el, hertil kommer vægtafgift og forsikring som er dyre for unge under 25-29 år.
Tror næppe der er mange som kan holde bil for SU alene, man høre jo næsten dagligt klager fra de unge om hvor svært det er for de studerende at få råd til deres fornødenheder.

Jeg kan kun give dig ret i, at hvem har råd til at anskaffe bil til deres 17 årige, så de kan køre til skole, job eller fritidsaktiviteter. Jeg syntes det er et vildskud så det basker, at regeringen prøver at bilde os ind, at det vil løse transports problemerne på landet, er vanvittigt. Selvfølgelig vil der være nogle, der kan få glæde af dette forslag, men at det vil løse store dele af transporten for unge, kan jeg ikke få øje på, men jeg er jo heller ikke medlem af folketinget/regeringen.

Hold da op en gang nonsens fra den borgerlige regering.
Af de få ting man kan læse er det de velhavende der tilgodeses.
Flere sommerhuse. Flere turister. Glamping. Flere vindmøller og marker fyldt med solenergiceller, og så det tåbelige forslag med kørekort til 17-årige, som om vi ikke har trafikuheld nok, og som Bent skriver, er det de riges børn der får bil.
Intet af ovenstående vil redde nogle lokalsamfund, kun belaste. Sommerhuse vil blive udlejningshuse, sandsynligvis til mange tyskere, der tager alt med hjemmefra.

Synes også det er vanvittigt og sætte aldersgrænsen ned til og må køre bil som 17- årig/- lidt en " glidebane " det er et stort ansvar,,og enig hvem har råd & mulighed for både og finasere kørekort mm... unge og nærmest børn bliver forvent og tror alt er muligt.og ser &opfatter ventetid som noget "forfærdeligt ... der er også gode forslag i udspllet..bedre bus & kollektive forbindelser bør prioriteres..

Der også gode forslag i udspil

De ser ikke tappetet på væggen - De er egoister der kun tænker på dem selv om det er solskin hverdag i Danmark - de skulle orienteres sig om Afrika - så tror jeg De vilkle se sig selv som spidsborger - SK's hade opjekt nr. 1..... *
'MAGTEN TILBAGE TIL FOLKET' #Bøvs

Hvor har Morten Dahlin, gjort plads til parkerings pladser.

Ole

Parkeringspladser bliver nok ikke et stort problem, det bliver kun få elever, dem med velstående forældre, som får "råd" til at køre i bil og de unge er jo meget miljø- og klimabevidste. Så mon ikke de indføre "samkørsel" og tager andre elever med i bilen, som skal samme vej.

Plukket fra "Sammenhæng og balance"
kan downloades her: https://www.regeringen.dk/aktuelt/publikationer-og-aftaletekster/regerin...
---
"Etablere en pulje på 20 mio. kr. til støtte til flere frivilligbusser,
fx minibusser, der stilles til rådighed for lokalsamfund"

hvorfor skal 'nogen' arbejde gratis for det offentlige? Tænk lige på hvordan politikere rager til sig:
"I fem år har S og V lovet at ændre deres egne lukrative politikerpensioner – intet er sket"

https://www.dr.dk/nyheder/politik/i-fem-aar-har-s-og-v-lovet-aendre-dere...
---
"Give 17-årige med kørekort ..."
hvem stiller en bil (gratis?) til rådighed?
hvordan med forsikring af bilen: hvad siger forsikringsselskaberne: vil de det? hvad stor bliver forsikringspræmien og selvrisikoen?
.

Der er kun en løsning, som også gavner klimaet gevaldigt, og det er at gøre offentlig transport gratis, og skattefinansieret...
På den måde kan der blive god transport, som er blevet voldsomt besparet igennem tiden - især på landet, til både land og by uden den store luftforurening...

Har man overvejet om ikke en knallert kunne løse transportproblemet - alternativt kunne man give en dispentation så 17årige i de berørte områder kunne få lov til at køre en stor knallert (45kmt) - Under forudsætning af at have taget de nødvendige prøver-