Sådan betegner næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Flemming H. Grønsund, over for Netavisen Pio den gule fagbevægelsens få overenskomster.

Indtil sidst i september havde den største gule fagforening, Det Faglige Hus, et vist overenskomstsamarbejde med de kristelige arbejdsgivere, Arbejdsgiverforeningen KA.

Men som omtalt i Netavisen Pio onsdag er dét samarbejde brudt sammen.

I stedet er det nu igen - efter syv års pause - den kristelige fagbevægelse, Krifa, og de kristelige arbejdsgivere i Arbejdsgiverforeningen KA, der har et overenskomst-samarbejde.

Et samarbejde, som Krifa og KA forventer munder ud i en overenskomst senest 1. marts 2025.

Ifølge Krifa og KA vil den mulige kommende, gule overenskomst komme til at omfatte omkring 1.400 virksomheder og knap 20.000 ansatte.

Flemming H. Grønsund advarer dog mod at tro, at de gules overenskomst kan sammenlignes med de overenskomster, som den etablerede fagbevægelse i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og hovedorganisationen Akademikerne, indgår med arbejdsgiverorganisationer.

Overenskomster, som dækker godt 1,7 millioner lønmodtagere.

Gule overenskomster skraber bunden

De gule fagforeninger som Krifa og Det Faglige Hus har, ifølge Grønsund, gennem tiden helt grundlæggende lukreret på de resultater, som den etablerede og klassiske fagbevægelse har opnået i forhandlinger med arbejdsgiverorganisationer:

“Og så har de for at legitimere sig lavet nogle overenskomster, som i deres indhold rammer bunden i forhold til stort set alle de FH-overenskomster, de konkurrerer med. Hvis man læser i deres overenskomster, er der mulighed for at lave så mange fravigelser, at beskyttelsen for den ansatte bliver minimeret.”

Grønsund peger også på en anden grundlæggende forskel på den gule fagforening, som indgår overenskomster med de kristelige arbejdsgivere. I de sidste syv år har det været Det Faglige Hus, og nu bliver det så - igen - Krifa:

Lønmodtagerne har fået trukket tænderne ud på forhånd

“Den helt store forskel på gule fagforeninger og den etablerede fagbevægelse er, at de gule har afskrevet sig det vigtigste våben, vi har i fagbevægelsen, nemlig strejkevåbnet - altså konfliktretten.”

de gule har afskrevet sig det vigtigste våben, vi har i fagbevægelsen

“Uden konfliktvåbnet står man på lønmodtagersiden afmonteret. Så virker systemet ikke, og så ved vi godt, hvem der er den stærke part: Det er jo altid arbejdsgiversiden.”

Grønsund mener, at det faktum, at de kristelige arbejdsgivere nu for anden gang har skiftet aftalepartner er endnu et eksempel på, at systemet ikke virker ligeværdigt:

“Når overenskomsten ikke indeholder konfliktvåbnet, kan arbejdsgiverne frit og uhindret vælge ny samarbejdspartner, når den eksisterende aftaleparter bliver for bøvlet og stiller for store krav.”

“Derved udstiller deres overenskomst, at den altid kun vil være til arbejdsgivernes fordel. For lønmodtagerorganisationen har jo fået trukket tænderne ud på forhånd og kan ikke bide igen når arbejdsgiverne bliver utilfredse.”

“Taberne bliver de lønmodtagere som skal acceptere at arbejde efter et aftalesystem som kun er til på arbejdsgivernes præmisser, og det vil uundgåeligt medføre ringere forhold for de ansatte.”

I en kommentar på FH’s hjemmeside omtaler Flemming Grønsund retten til konflikt, som en hammer:

“Retten til konflikt – enten strejke eller lockout – er den hammer, der tvinger både arbejdstagere og arbejdsgivere til lange nætter ved forhandlingsbordene for at blive enige. Ingen ønsker konflikten, men du er nødt til at have muligheden i redskabskassen.”

Et tæt net af tillidsrepræsentanter

Grønsund peger i kommentaren også på en anden afgørende forskel mellem de gule fagforeninger og den etablerede fagbevægelse.

“Den etablerede fagbevægelse har et tæt net af tillidsrepræsentanter ude på arbejdspladserne. Fagforeninger under FH har tillidsrepræsentanter lokalt på tusindvis af danske arbejdspladser, som hjælper kollegerne og sørger for et godt og fair samarbejde med arbejdsgiverne.”

Tillidsrepræsentanterne kender dit fag indgående

“Tillidsrepræsentanterne kender dit fag indgående og kan levere uundværlige bidrag, når det kommer til udvikling af arbejdspladsen, uddannelsesforløb og meget mere.”

“Derfor er der i FH’s fagforeninger et fællesskab om det fag og de arbejdspladser, medlemmerne arbejder på. Den kristelige fagbevægelse (Krifa) og Det Faglige Hus har ikke tillidsrepræsentanter, ikke den samme lokale viden, og derfor heller den samme faglighed med i fællesskabet.”