SVM-regeringen nærmer sig bundrekord
SVM-regeringen nærmer sig bundrekord
Der er ikke meget at råbe hurra for hos regeringens tre parter i dagens Voxmeter-måling
Ifølge denne uges Voxmeter for Ritzau går både Venstre og Socialdemokratiet tilbage.
Socialdemokratiet står i denne uge til at få 20,4 procent af stemmerne - svarende til 36 mandater. I sidste uge stod de til 20,8 procent - svarende til 37 mandater.
Venstre står til at få 10,7 procent af stemmerne - svarende til 19 mandater, hvis der skulle være folketingsvalg i morgen.
I sidste uge havde partiet ellers bevæget sig op på 12,3 procent af stemmerne - svarende til 22 mandater.
at han ikke synes, at: “Mette Frederiksen skal være statsminister resten af mit politiske liv.”
Venstrevælgerne er måske blevet lidt usikre over partiformand, Troels Lund Poulsens, begyndende løsrivelsesproces fra regeringen.
I den forgangne uge sagde han blandt andet, at han ikke synes, at: “Mette Frederiksen skal være statsminister resten af mit politiske liv.”
Det er ikke Moderaterne Venstres vælgere er smuttet tilbage til, for heller ikke i denne uge er Moderaterne en mandatmagnet, der kan kompensere for de to andre regeringspartiers mandattab.
SVM-regeringen står samlet til at få 61 mandater
En stort set umærkelig fremgang får de dog fra sidste uges 3,3 procent, og absolutte bundniveau siden valget, til i denne uge at stå til at få 3,4 procent af stemmerne - svarende til 6 mandater.
SVM-regeringen står samlet til at få 61 mandater. Det er tæt på deres hidtidige absolutte lavpunkt, der er de 60 mandater de stod til at kunne mønstre i juli.
Inger springer
Regeringens tabte blå vælgere ser for en dels vedkommende ud til at være hoppet over til Danmarksdemokraterne.
Inger Støjbergs parti står nemlig til at ville få 10,6 procent af stemmerne - svarende til 19 mandater. I sidste uges meningsmåling blev partiet tildelt 9,4 procent - svarende til 17 mandater.
Om det er Ingers opskrift på “afhuggede fingre” eller hendes modstand mod solcelleparker
Det er ikke meget man hører til partiformanden, men hun har dog givet interview og delt en bageopskrift i Her&nu i den forgangne uge i anledning af Halloween.
Om det er Ingers opskrift på “afhuggede fingre” eller hendes modstand mod solcelleparker, der har fået vælgerne til at indfinde sig, må stå hen i det uvisse.
Rod i Enhedslisten
På den anden fløj fortsætter Enhedslisten den sidste måneds nedadgående trend. 6,1 procent af stemmerne - svarende til 11 mandater -, står partiet til at få.
Vælgerflugten skyldes muligvis den interne uenighed, der ulmer i partiet takket være partifraktionen Rødt Venstre
I sidste uge fik de tildelt 7,0 procent - svarende til 12 mandater og for en måned siden lå de på 8,3 procent - svarende til 15 mandater.
Vælgerflugten skyldes muligvis den interne uenighed, der ulmer i partiet takket være partifraktionen Rødt Venstre som Enhedslisten ikke lader til at kunne slippe af med.

Tilføj kommentar