Op til årsdagen for terrorangrebet på Israel 7. oktober, følte Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, sig kaldet til at trække en klar streg i sandet.

“Hvis man på nogen måde forsvarer det (terrorangrebet 7. oktober, red.) eller de organisationer, der deltog, så er man fuldstændig i strid med, hvad Enhedslisten står for, og så hører man ikke hjemme i Enhedslisten,” udtalte Dragsted til Dagbladet Information 2. oktober.

Dragsteds formaninger er dog - i hvert fald i dele af det parti, han leder - faldet for døve øren.

To store uenigheder

Foreningen Rødt Venstre blev stiftet tidligere i år af tidligere og nuværende Enhedslisten-medlemmer, der er utilfredse med den pragmatiske kurs, Enhedslisten er slået ind på under Dragsteds ledelse.

Rødt Venstre retter mange anker mod Enhedslistens ledelse på Christiansborg: Partidemokratiet er blevet for svagt, fokusset på parlamentarismen næsten altoverskyggende, og forbindelsen til græsrødderne og den aktivistiske venstrefløj for løs.

Men det er de to store udenrigspolitiske spørgsmål, der dominerer europæisk politik i disse dage - Ukraine-krigen og Gaza-krigen - som stikker ud som særligt ømme stridsemner.

Også på Palæstina-spørgsmålet er der et forbitret forhold mellem Enhedslistens mainstream og den rebelske venstrefløjsfraktion

På Ukraine-spørgsmålet har Enhedslisten signaleret entydig opbakning til præsident Volodymyr Zelenskyjs forsvarsindsats, og lige så tydelig har fordømmelsen af antisemitisme og terrorgrupper på den pro-palæstinensiske fløj været.

Her er analysen en helt anden i Rødt Venstre.

“Zelensky-regimets sejr vil betyde, at NATO kommer til at bestemme, Ruslands sejr vil betyde et lakaj-regime under russisk imperialisme. Ingen af delene er progressive udfald for arbejderklassen,” lyder det eksempelvis i foreningens politiske grundlag.

Også på Palæstina-spørgsmålet er der et forbitret forhold mellem Enhedslistens mainstream og den rebelske venstrefløjsfraktion.

Torsdag langede Rødt Venstre ud efter Enhedslistens opbakning til antisemitismepakken, der i juni blev indgået mellem alle Folketingets partier.

Foreningen mener, fortæller de til Ritzau, at pakken får modstand mod staten Israel til at fremstå som antisemitisme.

En kritik, der bliver fuldstændig affejet af partiets hovedbestyrelse.

I virkeligheden ville det passe Pelle Dragsted bedst, hvis Rødt Venstre meldte sig ud og blev et nyt parti

“I Enhedslisten er vi dybt uenige med dem og deres forsvar for terroraktionen den 7. oktober. De medlemmer af Rødt Venstre, som også er medlemmer af Enhedslisten, skal selvfølgelig respektere de demokratiske beslutninger, som Enhedslistens medlemmer har taget, og ikke skabe tvivl om Enhedslistens holdninger på fundamentale og principielle spørgsmål,” siger hovedbestyrelsesmedlem Rasmus Holme Nielsen til Ritzau.

Grå hår i partiledelsen

Netavisen Pios chefredaktør, politisk kommentator Niels Jespersen, mener, at roden til konflikten skal findes i, at Enhedslisten længe har været meget tilbageholdende med at ekskludere de mere yderligtgående elementer fra partiet.

de er alt for få og upopulære til at udfordre Pelle Dragsted og hans reformistiske linje

“Enhedslisten har ikke ligesom Dansk Folkeparti sørget for løbende at udrense ekstremister. Det rammer dem nu, hvor en lille men højtråbende gruppe af revolutionsromantikere og terroristsympatisører skaber uklarhed om partiets linje,” siger han.

Dog har den rebelske fløj flertallet imod sig, understreger han. Derfor skal man ikke regne med, at de får held med at rykke ved Enhedslistens udenrigspolitik.

“Rødt Venstre giver grå hår i partiledelsen, men de er alt for få og upopulære til at udfordre Pelle Dragsted og hans reformistiske linje. Enhedslisten kan bare ikke slippe af med dem, fordi det stort set er umuligt at ekskludere medlemmer,” vurderer Jespersen og konkluderer:

“I virkeligheden ville det passe Pelle Dragsted bedst, hvis Rødt Venstre meldte sig ud og blev et nyt parti, men så heldig er han næppe.”