Løkke gør comeback trods blodigt opgør og vælgerflugt

Voxmeter

Løkke gør comeback trods blodigt opgør og vælgerflugt

Moderaterne går overraskende frem i dagens meningsmåling trods endnu en krise og Jeppe Søes exit. Mens Socialdemokratiet går tilbage og SF frem, nærmer de to partiers størrelser sig igen hinanden

Foto: Henrik Bjerregrav, Venstre (Flickr)

I denne uge ser det ifølge dagens måling af Voxmeter for Ritzau overraskende optimistisk ud for Moderaterne. 5,8 procent af vælgerne - svarende til 10 mandater - ville stemme på det lilla regeringsparti, hvis der var valg i dag.

Noget kunne dog tyde på, at det med lidt held og Løkke er lykkedes Moderaterne at inddæmme krisen. For nu

I sidste uge gjaldt det kun 4,6 procent af vælgerne, hvilket betød, at Moderaternes vælgertilslutning var halveret i forhold til folketingsvalget 1. november 2022. Det skrev Netavisen Pio om her.

Det nedslående resultat kom efter nogle turbulente uger med krisestemning i partiet, der kulminerede med, at partistifter Jeppe Søe trak sig.

Noget kunne dog tyde på, at det med lidt held og Løkke er lykkedes Moderaterne at inddæmme krisen. For nu.

Uanset er Moderaterne nu større end både Dansk Folkeparti, De Konservative og De Radikale trods endnu en krise i bagagen

Om det skyldes partileder Lars Løkkes udmelding om, at det ikke er sexchikane, der ligger bag medarbejderkrisen, trods Jeppe Søes udtalelse om det modsatte, står hen i det uvisse.

Uanset er Moderaterne nu større end både Dansk Folkeparti, De Konservative og De Radikale trods endnu en krise i bagagen.

Andre blå er gået tilbage

Anderledes tilbage er det gået for Danmarksdemokraterne og Venstre.

Danmarksdemokraterne er gået fra i sidste uge at blive tildelt 10,5 procent af stemmerne - svarende til 19 mandater - til 9,6 procent - svarende til 17 mandater i denne uge. To mandater har de altså tabt.

En mindre tilbagegang fra sidste uge, men en lidt mere alvorlig en i forhold til folketingsvalget i 2022, hvor de fik 13,3 procent af stemmerne og 23 mandater

Partiet står dog stadig bedre end de gjorde ved folketingsvalget den 1. november 2022, hvor de fik 8,1 procent - svarende til 14 mandater.

Venstre stod i sidste uge til at få 10,4 procent af stemmerne - svarende til 19 mandater -, mens de i denne uge står til 9,7 procent - svarende til 18 mandater.

En mindre tilbagegang fra sidste uge, men en lidt mere alvorlig en i forhold til folketingsvalget i 2022, hvor de fik 13,3 procent af stemmerne og 23 mandater.

S og SF nærmer sig hinanden

Socialdemokratiet er for tredje uge i træk også gået tilbage. 19,1 procent af stemmerne bliver de tildelt i dag - svarende til 35 mandater - mod sidste uges 20,3 procent - svarende til 37 mandater.

Ved folketingsvalget i 2022 fik SF 8,3 procent - svarende til 15 mandater, så partiet har ifølge dagens måling dermed mere end fordoblet sig selv siden valget

Man kan fristes til at tænke, at der er en sammenhæng med SF’s flotte fremgang for anden uge i streg. 16,9 procent af stemmerne - svarende til 31 mandater - står Pia Olsen Dyhrs parti til. Kun fire mandater til forskel fra Socialdemokratiet.

Ved folketingsvalget i 2022 fik SF 8,3 procent - svarende til 15 mandater, så partiet har ifølge dagens måling dermed mere end fordoblet sig selv siden valget.

Om regeringen formår at lokke vælgerne tilbage, må vi nok vente med at se til den politiske sæson starter med Folketingets åbning den 1. oktober

Samlet set står regeringen i dag til at få 34,6 procent af stemmerne - svarende til 63 mandater. Ved folketingsvalget i 2022 tegnede de sig for 50,1 procent af stemmerne og 89 mandater.

Om regeringen formår at lokke vælgerne tilbage, må vi nok vente med at se til den politiske sæson starter med Folketingets åbning den 1. oktober.

Dagens Voxmeter-måling baserer sig på telefoninterview med 1.003 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 9. september 2024 til d. 15. september 2024.

Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier udgør i denne måling +/- 2,4 procentpoint.

 

Anne-Sofie Søndergaard Bak Madsen

Journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.