Lars Løkkes ramponerede bus har kurs mod bunden i ny måling
Lars Løkkes ramponerede bus har kurs mod bunden i ny måling
Moderaterne har laveste vælgertilslutning siden valget. Socialdemokratiet ligger også og roder rundt i nærheden af historisk lav opbakning. Hos både SF og Venstre går det til gengæld godt
Det er længe siden, at det danske medielandskab har oplevet en uge uden uro i Moderaterne, og det kan man se i meningsmålingerne.
Ikke siden partiets tilblivelse har det ligget så dårligt i meningsmålingerne
I dagens Voxmeter-måling for Ritzau når Moderaterne et nyt bundniveau. 3,4 procent af stemmerne - svarende til 6 mandater - står Lars Løkkes klovnebus til at få, hvis der var valg i morgen.
Ikke siden partiets tilblivelse har det ligget så dårligt i meningsmålingerne.
partiet har udsat sine medarbejdere for en sundhedsmæssig risiko
Ved folketingsvalget den 1. november 2022 fik Moderaterne 9,3 procent af stemmerne - svarende til 16 mandater. 10 mandater står partiet altså til at tabe efter knap to år.
Denne uges vælgerdyk kan måske forklares med arbejdstilsynets konklusion fra sidste uge om, at partiet har udsat sine medarbejdere for en sundhedsmæssig risiko. Det har Netavisen Pio skrevet om her.
Måske vælgerne er rykket til Venstre
Lars Løkkes svipser med at lade skatteborgerne betale for hans indhug i minibaren, som Ekstra Bladet kunne berette om i sidste uge, har nok heller ikke hjulpet på partiformandens popularitet hos vælgerne.
Måske vælgerne er rykket til Venstre. Det er i hvert fald det eneste regeringsparti, der går frem i denne uge.
Venstre rykker nemlig pænt frem fra sidste uges 9,9 procent - svarende til 18 mandater - til i denne uge at få 11,1 procent af stemmerne - svarende til 20 mandater.
2 frem og 1 tilbage
Apropos regeringspartier, så nærmer Socialdemokratiet sig igen deres tidligere bundniveau. Hverken uddannelsesreform eller pensionsudspil lader til rigtig at have ræsonneret hos vælgerne.
Også her er vælgerne muligvis rykket til venstre. Ikke partiet, men retningen
I denne uge går det røde regeringsparti i hvert fald tilbage fra i sidste uge at få tildelt 20,1 procent af stemmerne - svarende til 36 mandater -, til at få 19,6 procent af stemmerne - svarende til 35 mandater i denne.
Også her er vælgerne muligvis rykket til venstre. Ikke partiet, men retningen.
Partiet står dermed til at fordoble sit mandattal, hvis der var valg i morgen
SF går nemlig frem fra sidste uges 15,8 procent - svarende til 28 mandater - til i denne uge at få tildelt 16,9 procent af stemmerne - svarende til 30 mandater.
Ved folketingsvalget den 1. november 2022 fik de 8,3 procent - svarende til 15 mandater. Partiet står dermed til at fordoble sit mandattal, hvis der var valg i morgen.

Tilføj kommentar