Michael Nedersøe meldte sig ind i Krifa. Så fik han en arbejdsskade

Da Michael Nedersøe var i midten af tyverne og arbejdede som eksportchauffør, blev han meget utilfreds med sin fagforening.

SiD (den primære forløber til det nuværende 3F, red.) havde ikke, følte han, talt medlemmernes sag godt nok, da der blev lavet nye køre-hviletidsregler.

Han begyndte straks efter at se sig om efter et bedre alternativ, og her fangede de lave medlemskontingenter hos Krifa hans blik.

“Jeg meldte mig ind i Krifa, en af de såkaldte gule fagforeninger. Jeg tænkte, at alle folk siger, at det er billigere, og jeg skal alligevel ikke bruge dem til noget som helst,” forklarer han til Netavisen Pio.

Det viste sig dog snart, at Nedersøe rent faktisk havde brug for noget fra sin fagforening.

Lærte det på den hårde måde

Da Nedersøe nogle år senere var på job i Frankrig, var uheldet ude.

“Jeg var udsat for en arbejdsulykke i Frankrig, og den skulle de jo så hjælpe mig med.”

Han tog straks kontakt til Krifa, men fik langt fra den hjælp, han havde forventet.

“De kom med en masse ting, at så skulle man gøre sådan, og så skulle man gøre sådan, og halvdelen af det fik de ikke gjort alligevel. Jeg kunne se frem til, at sagen ville køre på en vis måde, men halvdelen af tingene skulle jeg selv finde ud af alligevel.”

Jeg har lært det på den hårde måde

Til sidst blev det for meget med de uklare informationer og uvisheden, om hvornår sagen ville få en ende. Nedersøe tog endelig konsekvensen og søgte tilbage til 3F.

Her fik piben straks en anden lyd. Det endda på trods af at 3F ikke var forpligtet til at overtage sagen, der begyndte, mens han var medlem af Krifa.

“De var flinke at overtage sagen, og den blev også kørt igennem,” fortæller Nedersøe.

Hele forløbet ændrede markant Nedersøes syn på den overenskomstbærende fagbevægelse, som han tidligere havde følt sig svigtet af.

Og så fik han øjnene op for, hvorfor medlemskab af en gul fagforening - trods de lave priser - nemt kan ende som en dårlig handel.

“Man må bare sige, at det kan godt være, at man betaler lidt mindre for de gule fagforeninger, men man får altså også det, man betaler for. Det må man bare erkende. Jeg har lært det på den hårde måde.”

Fagbevægelsen skal favne bredt

I dag sidder Nedersøe i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, og så repræsenterer han partiet i Horsens Byråd.

Ved partiets årsmøde i Næstved er han mødt op med en 3F-stand. Det er første gang, at 3F er repræsenteret ved et DF-årsmøde, og Nedersøe håber, at det ikke bliver den sidste.

Der er nogle, der siger, at 3F skal vi ikke støtte, fordi de er nogle røde lejesvende

Nedersøe har længe plæderet for, at Dansk Folkeparti i højere grad skal favne også arbejderklassen og de fagforeningsmedlemmer, der sætter deres kryds ved liste O.

Han peger på, at politikere med arbejderbaggrund bedre kan varetage arbejderinteresser. Derfor er han glad for, at Nick Zimmermann, som er tidligere 3F’er, blev valgt til Folketinget for Dansk Folkeparti ved sidste valg.

Tilsvarende tror Nedersøe, at det er vigtigt for fagbevægelsen, at den også formår at samarbejde med andre end Socialdemokratiet og de andre røde partier.

“Der er nogle, der siger, at 3F skal vi ikke støtte, fordi de er nogle røde lejesvende. Men det er jo så dér, hvor jeg siger, at jeg godt vil være med til at fortælle en anden side af historien. Netop at de rent faktisk også lytter til Dansk Folkeparti og møder op til vores årsmøde.”