Og selvom der helt sikkert er ting, der skal ændres før det bliver til lov, så er min umiddelbare tanke, som tidligere gymnasielærer og som mangeårigt bestyrelsesmedlem i både folkeskole, gymnasium og universitet, at grundtanken om en ny gymnasieuddannelse er en virkelig god idé.

Det er en god idé med en uddannelse, der kan ramme de elever, som ikke har haft faglig succes på stx (alment gymnasium). En uddannelse som kan rumme dem, som har mere brug for tid og afklaring end for lange skriftlige afleveringer og fag på højniveau.

Og en uddannelse, der giver plads til og mulighed for at nogle af disse elever får brug for fag på højt niveau samtidig med at andre har brug for at blive hjulpet i retning af en erhvervsuddannelse.

Men rigtig mange skal nok hjælpes i retningen af erhvervsakademierne og professionshøjskolerne. Og det er i virkeligheden genistreg nummer to: 

At der kommer et langt større fokus på især de korte, men også de mellemlange, videregående uddannelser. Det er uddannelser, som er alt for ukendte, i forhold til hvor godt de fungerer og hvor meningsfulde de kan være for eleverne.

Sidst men ikke mindst er det en god idé allerede nu, at begynde at fremtidssikre udbuddet af ungdomsuddannelser.

Jeg synes primært, at det er et godt udspil for de unge

Vi ser nemlig ind i faldende ungdomsårgange, som undergraver elevgrundlaget for mange skoler – særligt htx og vic (voksenuddannelsescentre i udkantsområderne.

Hvis ikke vi politisk gør noget nu, så risikerer vi at der bliver et endnu dårligere udbud af ungdomsuddannelser i udkantskommuner i fremtiden.

Jeg synes primært, at det er et godt udspil for de unge. Det er eleverne, der i mine øjne ser ud til at blive vinderne: 

Et uddannelsestilbud med passende niveau, mere fleksibilitet, bredere perspektiv og sikring af uddannelse i hele landet. Derfor er jeg også ærgerlig over den megen modstand mod regeringens udspil.

Tre vigtige knaster

Men selvfølgelig er alt ikke perfekt i regeringens udspil. Som jeg personligt ser det, er der især tre vigtige knaster, som skal løses i forhandlingerne:

Ideen om at hæve karakterkravene til stx og hhx (handelsgymnasium) ser måske fornuftigt ud i et djøfsk regneark, men i virkeligheden vil det ramme pivskævt i forhold til klasse, geografi og køn.

Stx og hhx bliver i højere grad til uddannelser for velhavende storbypiger – og det er synd for både de elever som holdes ude af uddannelserne, men også for de øvrige elever på skolerne som mister deres klassekammerater.

Her skal der mere til end regeringen indtil videre har lagt op til

At lade htx (erhvervsskoler) overleve som en studieretning på stx, som regeringen lægger op til, er måske det som kan lade sig gøre.

Men det kommer til at kræve et kæmpe arbejde, hvis man skal sikre at alle de gode ting som htx kan, for de unge men også for især ingeniøruddannelserne, ikke bliver tabt på gulvet.

Her skal der mere til end regeringen indtil videre har lagt op til.

Undervurderet vuc

Og sidst men ikke mindst, så har regeringen i sit udspil markant undervurderet hvilken massiv rolle vuc spiller i dag.

Ikke bare i forhold til at løse opgaven med voksenundervisning.

Den gruppe er jeg alvorligt bange for, at vi taber, hvis vi hovedløst splitter vuc op i mindre dele

Men i dag er vuc også det naturlige skridt for mange af de unge, som ønsker en hf (højere forberedelseseksamen) for at kunne komme ind på en videregående uddannelse, men som har personlige udfordringer og føler sig for sårbare til at være en del af en stor skole.

Den gruppe er jeg alvorligt bange for, at vi taber, hvis vi hovedløst splitter vuc op i mindre dele, og lader de store institutioners epx (ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse) være løsningen for alle unge.

Kort sagt er der både meget godt i regeringen udspil og meget der skal forhandles videre om!