Annonce

Skal Socialdemokratiet være bange for Messerschmidt?

Dansk Folkeparti har ikke bare overtaget de nye borgerlige mandater og vælgere. Politikken og partiets sjæl er også rykket markant til højre
Foto: Dansk Folkeparti
Partiformand Morten Messerschmidt (DF).
En T-shirt med “Danskerne Først” i runeskrift og med DF i midten kan sammen med en matchende kasket erhverves som en såkaldt “Vikingepakke” i Dansk Folkepartis webshop.

Det udlagde Ekstra Bladets lederskribent Uffe Gardel som et farvel til Pia Kjærsgaards godmodige folkeparti. I stedet var DF i færd med at udvikle sig til et ekstremistparti.

placeholder

Det er måske at tillægge partiets grafiske designer lige rigelig betydning, men der er en mærkbar ændring i den æstetik og det image, som DF altid har været så bevidste om.

Slut med fotomanipulerede golden retrievers, rødternede duge og den camping-stemning, som ellers har karakteriseret partiets årsmøder.

For når højrefløjen leger med runer og vikinger, så er resultatet ikke altid den godmodige fodbold-variant med øl i hornene, men en mere krigerisk og skallesmækkende type.

Nye Borgerlige 2.0

Ved folketingsvalget i 2022 blev Nye Borgerlige marginalt større end DF. Siden har DF overtaget ikke bare to folketingsmedlemmer plus det meste af ungdomsorganisationen, men også en stor del af vælgerskaren fra dødsboet på den yderste højrefløj.

Det luner i meningsmålingerne og bemærkes ved de mange velklædte slanke unge mænd, der trækker gennemsnitsalderen ned til årsmødet.

Dengang DF havde magt og ære, havde de højrefløjen for sig selv. I dag er konkurrencen om højrefløjsvælgerne intens

Men også politikken ligner i højere grad den man fandt hos Pernille Vermund, dengang hun var partiformand: En kombination af udlændingeskepsis og økonomisk liberalisme.

Selv om DF stadig er et arbejderparti, der forsvarer Arne-pensionen, kan der nu findes skattelettelser til de rigeste og Pia Kjærsgaards og Kristian Thulesen Dahls ældgamle strategi om at erobre midten er droppet til fordel for en klar blå og borgerlig profil.

Er det strategi eller følelser?

Ambitionen om at erstatte De Radikale som kongemagerparti er i forvejen tæt på indfriet af DF’s nye hadeobjekt Lars Løkke Rasmussen, og i en midterregeringstid, giver det måske heller ikke mening at fantasere om en tilbagevenden til magten.

Dengang DF havde magt og ære, havde de højrefløjen for sig selv. I dag er konkurrencen om højrefløjsvælgerne intens.

Mens DF er i færd med at forvandle sig til NB 2.0, så er Inger Støjberg med Danmarksdemokraterne løbet med det meste af det gamle DF, som i 2015 blev landets næststørste parti.

Flamboyant som sine internationale forbilleder

Set i det perspektiv giver det mening for Morten Messerschmidt at flytte partiet langt ud mod højre og muligvis spærre vejen for Lars Boje Mathiesen, der også er på vej med et nyt højrefløjsparti.  

Så kan man altid rykke ind mod midten og magten, når lejligheden byder sig.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke den højreorienterede Morten Messerschmidt ikke bare er, sådan som Morten Messerschmidt er: 

Flamboyant som sine internationale forbilleder, den engelske Nigel Farage og franske Jordan Bardella, der holdt årsmødets gæstetale.

S gør det ikke nemt for DF, og DF gør det ikke svært for S

Borgerlig magt var fra 2001-2019 baseret på, at DF var i stand til at hive stemmer over midten - primært fra Socialdemokratiet. Kun på den måde kunne der skabes flertal bag en Venstre-statsminister.

Og ambitionen om at gøre livet surt for sosserne fyldte også en del på årsmødet, hvor der blev leveret hårde hug til Mette Frederiksen og Rasmus Stoklund.

Den forhenværende DF-pressechef Søren Søndergaard har i Altinget anfægtet visdommen i at angribe de politikere, som mange DF-vælgere sympatiserer med.

For det er svært at se, hvordan DF atter skal vokse sig store, så længe flertallet af danskerne er trygge ved den rets- og udlændingepolitik som S står for.

Danskerne er bare ikke lige så højreorienterede som Morten Messerschmidt. I hvert fald ikke dem, der svinger mellem S og DF

På den måde gør S ikke livet nemt for DF.

I gamle dage var det ellers sådan, at DF ofte havde en bedre forståelse af de socialdemokratiske vælgere end partiets egne ledere. I dag virker det nærmest omvendt.

Danskerne er bare ikke lige så højreorienterede som Morten Messerschmidt. I hvert fald ikke dem, der svinger mellem S og DF.

Så længe DF placerer sig på den yderste højrefløj, hvor de i øvrigt bidrager til fløjens rygte for gak og løjer med udfald mod Lars Løkke Rasmussen, gør Messerschmidt livet nemt for S.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Men S gør det dælme heller ikke nemt for sig selv. Og det er ikke kun SVM, der tynger, længe har gjort det, og vll gøre det længe efter dens død. Nu har partiet også kendte folk til at trække i helt kuleskøre retninger.

Det gælder Trine Bramsen, som nu har kase sig ud i en kamp for at få mere woke nonsens ind i partiet, samt Laura Rosenvinge og Mathias Kring Niebuhr, der længe har gjort det. Det er rent guf for DF, hvis det får lov at brede sig. Folkeligt er det en åbenlys tabersag. Og en helt tosset sag, ikke at forglemme.

Og i Debatten på DR kunne vi forleden høre Magnus Barsøe tale for, at Danmark skulle anerkende Palæstina som stat - og det var altså ikke langt fra 1-årsdagen for det angreb, der satte det hele i gang, og gjorde den gnist, der altid ulmer i det område, til et flammende bål.

Hans argument var, at det havde de gjort i Irland, Norge og Spanien, og det er da lande, vi sagtens kan sammenligne os med, ikke?
Udover at det ikke er et argument, at andre har gjort noget, er det også helt væk at bruge lande med regeringer af den 70er-venstrefløjs-skøre slags som forbilleder, er det også velkendt, at Irland aldrig har været nogen stor ven af Israel for nu at sige det pænt.

Så må vi ikke nok bede om lidt jordforbindelse fra Socialdemokratiet? På forhånd tak.

Vi må under alle omstændigheder erkende at vi kan takke DF for at der er
styr på indvandringen, det har socialdemokratiet ingen andel i.

Jeg får myrekryb af Messerschmidt, han tiltaler ikke socialdemokrater. Thulesen Dahl kunne man tale med, men der er da en grund til så mange DF gik til andre partier, DD og M. De fik så nye de værste fra nye Borgerlige. Så nej tak til DF som de er nu, og med de højre national konservative partier som Afd og le Pen m.m.

Det kan undre at der stadig er så mange vælgere der bakker op om DF og dermed om den "anløbne" person, Morten Messerschmidt, som godt nok ikke blev dømt for bedrageri for brug af EU-midler (MELD og FELD), hvad det så skyldtes. Men når vi ser hvordan en "Syrisk/Somalisk dreng" med en syrisk teoririst som far og en Somalisk kvinde som mor af højesteret kan blive anerkendt som "Dansk" er det vel ikke underligt at Messerschmidt blev "frikendt" for sine "bedragerier".

Nej det skal S ikke , altså være bange for Messerschmidt - Hans optræden i den seneste tid med meget personlige angreb på personen Løkke viser at han slet ikke er parlamentarisk moden til at kunne udgøre en trussel -
Under åbningsdebatten i dag brugte han det meste af sin taletid på Løkke og hans meritter - og meget lidt om hvad DF ellers har at byde ind med rent politisk -
Selvom jeg på ingen måde er fan af Løkke og gerne ser ham langt væk fra indflydelse på dansk politik -Så må der være en grænse for hvad tingets talerstol bliver brugt til - Så fuldt forståeligt at flere partier (‘herunder S ) boykotter Messerschmidt med en begrundelse om at de ikke ønsker at debattere på det niveaue -