En T-shirt med “Danskerne Først” i runeskrift og med DF i midten kan sammen med en matchende kasket erhverves som en såkaldt “Vikingepakke” i Dansk Folkepartis webshop.

Det udlagde Ekstra Bladets lederskribent Uffe Gardel som et farvel til Pia Kjærsgaards godmodige folkeparti. I stedet var DF i færd med at udvikle sig til et ekstremistparti.

Det er måske at tillægge partiets grafiske designer lige rigelig betydning, men der er en mærkbar ændring i den æstetik og det image, som DF altid har været så bevidste om.

Slut med fotomanipulerede golden retrievers, rødternede duge og den camping-stemning, som ellers har karakteriseret partiets årsmøder.

For når højrefløjen leger med runer og vikinger, så er resultatet ikke altid den godmodige fodbold-variant med øl i hornene, men en mere krigerisk og skallesmækkende type.

Nye Borgerlige 2.0

Ved folketingsvalget i 2022 blev Nye Borgerlige marginalt større end DF. Siden har DF overtaget ikke bare to folketingsmedlemmer plus det meste af ungdomsorganisationen, men også en stor del af vælgerskaren fra dødsboet på den yderste højrefløj.

Det luner i meningsmålingerne og bemærkes ved de mange velklædte slanke unge mænd, der trækker gennemsnitsalderen ned til årsmødet.

Dengang DF havde magt og ære, havde de højrefløjen for sig selv. I dag er konkurrencen om højrefløjsvælgerne intens

Men også politikken ligner i højere grad den man fandt hos Pernille Vermund, dengang hun var partiformand: En kombination af udlændingeskepsis og økonomisk liberalisme.

Selv om DF stadig er et arbejderparti, der forsvarer Arne-pensionen, kan der nu findes skattelettelser til de rigeste og Pia Kjærsgaards og Kristian Thulesen Dahls ældgamle strategi om at erobre midten er droppet til fordel for en klar blå og borgerlig profil.

Er det strategi eller følelser?

Ambitionen om at erstatte De Radikale som kongemagerparti er i forvejen tæt på indfriet af DF’s nye hadeobjekt Lars Løkke Rasmussen, og i en midterregeringstid, giver det måske heller ikke mening at fantasere om en tilbagevenden til magten.

Dengang DF havde magt og ære, havde de højrefløjen for sig selv. I dag er konkurrencen om højrefløjsvælgerne intens.

Mens DF er i færd med at forvandle sig til NB 2.0, så er Inger Støjberg med Danmarksdemokraterne løbet med det meste af det gamle DF, som i 2015 blev landets næststørste parti.

Flamboyant som sine internationale forbilleder

Set i det perspektiv giver det mening for Morten Messerschmidt at flytte partiet langt ud mod højre og muligvis spærre vejen for Lars Boje Mathiesen, der også er på vej med et nyt højrefløjsparti.  

Så kan man altid rykke ind mod midten og magten, når lejligheden byder sig.

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke den højreorienterede Morten Messerschmidt ikke bare er, sådan som Morten Messerschmidt er: 

Flamboyant som sine internationale forbilleder, den engelske Nigel Farage og franske Jordan Bardella, der holdt årsmødets gæstetale.

S gør det ikke nemt for DF, og DF gør det ikke svært for S

Borgerlig magt var fra 2001-2019 baseret på, at DF var i stand til at hive stemmer over midten - primært fra Socialdemokratiet. Kun på den måde kunne der skabes flertal bag en Venstre-statsminister.

Og ambitionen om at gøre livet surt for sosserne fyldte også en del på årsmødet, hvor der blev leveret hårde hug til Mette Frederiksen og Rasmus Stoklund.

Den forhenværende DF-pressechef Søren Søndergaard har i Altinget anfægtet visdommen i at angribe de politikere, som mange DF-vælgere sympatiserer med.

For det er svært at se, hvordan DF atter skal vokse sig store, så længe flertallet af danskerne er trygge ved den rets- og udlændingepolitik som S står for.

Danskerne er bare ikke lige så højreorienterede som Morten Messerschmidt. I hvert fald ikke dem, der svinger mellem S og DF

På den måde gør S ikke livet nemt for DF.

I gamle dage var det ellers sådan, at DF ofte havde en bedre forståelse af de socialdemokratiske vælgere end partiets egne ledere. I dag virker det nærmest omvendt.

Danskerne er bare ikke lige så højreorienterede som Morten Messerschmidt. I hvert fald ikke dem, der svinger mellem S og DF.

Så længe DF placerer sig på den yderste højrefløj, hvor de i øvrigt bidrager til fløjens rygte for gak og løjer med udfald mod Lars Løkke Rasmussen, gør Messerschmidt livet nemt for S.