Debat: Vikarstop virker, vi har aldrig haft flere jordemødre
Debat: Vikarstop virker, vi har aldrig haft flere jordemødre
For et år siden indførte vi et vikarstop, fordi vi vil have vores egne ansatte ikke være afhængig af meget dyre eksterne vikarer. I dag ser vi resultatet. Der har aldrig været så mange fastansatte jordemødre som nu i Region Hovedstaden.

Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden
Fødeområdet har længe været udfordret i Region Hovedstaden på grund af manglende jordemødre kombineret med flere fødsler og trange fysiske rammer.
Vi har fra Socialdemokratiets side haft fødeområdet som mærkesag i lang tid, og jeg har som regionsrådsformand brugt mange kræfter på at vende skuden velvidende, at det ville kræve et langt sejt træk og kræve ressourcer.
Vi har derfor i flere budgetter afsat penge til mere personale, vi har bygget nye fysiske rammer, hjemlige fødeklinikker på hospitalerne, og vi har indgået aftaler om bedre tillæg både til erfarne og nyuddannede jordemødre.
Og for et år siden indførte vi et vikarstop, fordi vi vil have vores egne ansatte ikke være afhængig af meget dyre eksterne vikarer.
Ikke helt i mål
Vi tog beslutningen, selvom vi manglede jordemødre, det var der ikke mange, der bakkede op om, men det var nødvendigt.
I dag ser vi resultatet. Der har aldrig været så mange fastansatte jordemødre som nu i Region Hovedstaden.
udgiften til eksterne vikarer faldet med omkring 30 millioner kroner
Vi er ikke helt i mål, og har omkring 23 ledige jordemoderstillinger, men det lå for et år siden og svingede mellem 75 -100 og dermed må man sige, at vi har vendt udviklingen.
Takket være godt arbejde ude på fødeafdelingerne.
Tilfredshed
Vi kan nu bygge på og forbedre trivslen på fødegangene, det giver også tryghed for de fødende, og ja, udgiften til eksterne vikarer faldet med omkring 30 millioner kroner.
Det er penge, der gør nytte andre steder i et presset hospitalsvæsen.
Faktisk er de fødende på Nordsjællands hospital i Hillerød de mest tilfredse i Danmark
Det er et resultat, jeg er stolt over.
Vi vil have fødeafdelinger i Region Hovedstaden, hvor de fødende er trygge, tilfredse og vores medarbejdere glade.
Faktisk er de fødende på Nordsjællands hospital i Hillerød de mest tilfredse i Danmark, og mit mål er, at de fødende i Hvidovre, Herlev og på Rigshospitalet skal være mindst lige så tilfredse.
Vikarstoppet er en del af vejen derhen.
Tilføj kommentar