☰
☰
Annonce
Ældrepolitik - frihedens ulidelige lethed
Vi skal have en helt grundlæggende drøftelse af etik, næstekærlighed og respekt i ældreomsorgen. Hos os alle. Hos pårørende. Hos ansatte. Hos politikere.
Det er godt regeringen har spillet ud på ældreområdet. Der er i den grad brug for løsninger for at sikre god og omsorgsfuld pleje af vores ældre.
Der tales meget om større frihed, mindre styring og kontrol. Frihed er jo et af de begreber, som bruges med en vis lethed, og som smager godt i munden, men som jo reelt kan føre til det stik modsatte.
I hvert fald for dem, der ikke selv kan gribe ud efter friheden
Det kan jo virke besnærende at lempe alle regler og krav. Men det kræver jo, at tingene fungerer.
Frihed kan i den grad godt animere til ansvar og bedre kvalitet, men friheden skaber også bløde, bøjelige grænser, og i et sådant system er det den stærke, der kommer igennem.
Resten – dem uden personlige ressourcer og netværk – ender derimod med at blive mindre ufri. På den måde skaber friheden også mere ulighed
Universelle krav
Mange ældre og deres pårørende har jo ikke selv ressourcer til at kræve deres ret, til at klage eller for den sags skyld råbe op.
Nogle har aldrig haft ordet i sin magt, kan ikke overskue systemet eller har aldrig skrevet til en offentlig myndighed.
Det har jo netop været kendetegnede for de mange, mange sager de seneste år, at de er afsløret af medierne.
Som socialdemokrater har vi altid kæmpet for frihed for alle – og ikke kun den stærke. Her kan tydelige, universelle krav noget. Det har vi vidst altid.
Det er solidaritet
Hvis ikke lønmodtagerne havde papir på aftaler med arbejdsgiverne, var det intet værd.
Hvis ikke vi fik afløst fattighjælpen med en stærk social lovgivning, der holdt hånden under dem, der har et behov, ville de have være overladt til sig selv.
Sådan er det også på ældreområdet. Klare tydelige krav til det vi som samfund tilbyder. Klare og tydelige rettigheder. For alle. Det er solidaritet.
For frihed for et plejehjem i Holte er ikke det samme som frihed for et plejehjem og dets beboere i København Nordvest.
Det betyder ikke, at vi kan give lidt på de mest rigide regler
Frihed er ikke det samme for en ældre uden pårørende som for en med netværket i orden.
Det betyder ikke, at vi kan give lidt på de mest rigide regler. Men det kræver stærk ledelse og kompetente medarbejdere. Dem er der mange af.
Men det er vel heller ikke helt forkert – det ved vi i hvert fald fra praksis – at den nuværende personalemæssige situation betyder, at der også er meget, der ikke er godt nok.
Borgerlig afmontering
Vi kan i den nuværende situation med mangel på tilstrækkeligt uddannet personale være i tvivl om, man styringsmæssigt er gearet til et regime med mere frihed i opgaveudførelsen.
Når vi år efter år i det nuværende system med klare regler og rettigheder, oplever så mange sager med decideret omsorgssvigt, hvorfor skulle det så blive bedre ved at slække, ved at overlade mere til skønnet?
Vi ser dem som ældre. Som patienter. Som besværlige
For at ældreudspillet ikke skal blive rent borgerlig afmontering af det fælles gods, skal vi i hvert fald være meget klar på, at der må være nogle rettigheder man som ældre klart og tydeligt har krav på, og som derfor også kræver en vis form for tæt styring.
Det lyder ikke så moderne, og måske lidt kedeligt. Men det er solidarisk og giver faktisk mere frihed for de fleste.
Sådan lidt Socialdemokratisk.
Vores syn på ældre
Når det så er sagt, er der i den grad grund til, at vi som samfund kigger indad og ser, hvordan vi bruger de civile ressourcer.
For lige så sikkert er det også, at struktur og styring ikke kan klare alt. Og her kan det måske være en god ide med en mere grundlæggende drøftelse af, hvordan vi som samfund ser på alderdommen
For området er også præget af vores syn på alderdom og ældre. Vi ser dem som ældre. Som patienter. Som besværlige. Ikke som personerne Erik og Else.
Selvfølgelig præges vores ældreomsorg også af vores samfundssyn
Vi har faktisk opbygget en imponerende ”maskine” til at håndtere, at vi alle bliver ældre end vores forældre og deres forældre, og at familien ikke længere er det naturlige sted for pleje og omsorg af ældre.
Men samtidig har vi også distanceret os fra menneskene, der er blevet ” de gamle”, som var de en særlig art.
Og det billede forplanter sig selvfølgelig også i organisationerne, det har vi som nævnt set mange eksempler på tv fra plejehjem.
Fat om hjertet
Selvfølgelig præges vores ældreomsorg også af vores samfundssyn, hvor begreber som respekt og omsorg, erstattes af byrde og patienter.
Denne situation forstærkes også af mangel på hænder og ressourcer. Men det er afgørende at holde sig for øje, at det her ikke løses hverken af mere frihed end strukturelle tiltag alene, vi skal have fat i os selv.
Det er på tide, vi opfører os som enhver gæst bør
Fat om hjertet.
Vi skal have en helt grundlæggende drøftelse af etik, næstekærlighed og respekt i ældreomsorgen. Hos os alle. Hos pårørende. Hos ansatte. Hos politikere.
Så alt i alt godt med et udspil fra regeringen, der giver os god mulighed for at får den drøftelse, som passende kan begynde med en erkendelse: Husk på, at vi kun er gæster i de ældre medborgeres liv.
Det er på tide, vi opfører os som enhver gæst bør.
Kommentarer
Klart ældre skal behandles med respekt og værdighed. Men ældre og demente kan være gange besværlige at håndtere.
Mange har ikke deres evner i behold, og kan ikke træffe de frie valg der lægges op til, derfor er team samarbejde blandt de involverede yderst vigtigt. Det er så nemt for TV 2 at finde noget der kan forarge, puste det op, men en sag har to sider. Hvordan er personen. Senest viste man en dement gammel mand, der havde afføring på hænder og møbler, og man forarges voldsomt, men historien viste så også at samme person ikke ville i bad, var voldsom mod personalet, osv osv. og så er det jo nemt for de pårørende at gå til medierne, mens personalet ikke kan tage til genmæle.
Politikerne - herunder den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen - bruger også betegnelsen "opgør med 30 års regeltyranni". Atctto at de samne menbesker som har haft det politiske ansvar for dette regeltyranni kan barsle med noget nyt der er BRUGBART er naivt. Det nu foreliggende udspil er SÅ tyndt, at enhver socialdemokrat burde gøre oprør. I stedet kommer man med mere ukonkret lapperi. Skam jer.
Husk på, at vi kun er gæster i de ældre medborgeres liv.
Det lyder flot og gælder for alle offentligt ansatte og privatansatte! Kunden har altid ret!
I årtier var det meget ofte kvinder der var superglade for blot at komme ud på arbejdsmarkedet og tjene deres egen løn og blot udføre det de var allerbedst til - at yde omsorg!
Kvinder i deres bedste alder! Imellem egne børn og kommende børnebørn!
Sidenhen forandrede verden sig adskillige gange og den seneste verden beskriver statsminister Mette Frederiksen som “public management kulturen” som hun og regeringen vil have et opgør med!
Desværre er der en kultur som breder sig med lynets hast i disse år!
Og det bedste modsvar kunne lyde:
Husk på, at vi kun er gæster i velfærdssamfundet!
Lidt ydmyghed over for hvad man får for ingenting!
LA er de værste repræsentanter for den nye kultur!
Ingen skat! Men frit valg på alle hylder i velfærdssamfundet!
Bare drik, bare brug rusmidler, bare æd løs, bare flyv løs, bare gør som det passer dig, foruren en hel by, etc.
Men når der skal ryddes op?
Ja, så må velfærdssamfundet klare opgaven!
Læger og sygeplejersker skal stå til rådighed til udpumpninger 24-7.
Psykiatrien stå til rådighed når rusmidlerne overtager magten.
Pædagoger samle børnene op når mor og far går fra hinanden
Bedsteforældre og oldeforældre passes 120% så familien kan rejse til Maldiverne og være på skiferie.
Offentligt og privatansatte har også et liv!
Respekten for den der servicerer kunden!
Det starter tidligt i livet!
Livsstils-sygdommene og livsstils-adfærden gør at alting koster det dobbelte og er dobbelt så besværligt som i 1970erne!
Takket være LA mentaliteten!
Vi gør hvad der passer os! Frihed! Frihed! Frihed!
Hvis man allerede som 20-årig er overvægtig og på alverdens rusmidler, etc.
Ja, så koster det i et helt liv fire gange så meget for velfærdssamfundet!
At være gæst i velfærdssamfundet kræver en moral der ligger tilbage hos socialdemokrater og Venstre-folk i 1970erne!
Unges mistrivsel ligger mest i at de tænker som LAere. Stemmer på LAere.
De ønsker ikke at være gæster i velfærdssamfundet!
Hvorfor?
Samfundsforskerne på Århus universitet burde interessere sig for dette, før ældreudspillet lægges i faste rammer!
Tilliden i det danske samfund er borte!
LAere har kun tillid til milliardærer og millionærer!
Milliardærer og millionærer nærer ingen tillid til fællesskabet!
Husk på, at vi kun er gæster i de ældre medborgeres liv.
Milliardæren var kun gæst i de ældre medborgeres liv i Randers?
SoSU var kun gæst i de ældre medborgeres liv i Randers!
Nu gik hun konkurs med hold i ryggen, en nedslidt hofte og dårlig søvn på grund af alt det som hun ikke nåede!
Sygemeldt på syvende måned!
“Men danskerne venter forgæves derhjemme, for milliardæren har gemt sig i Paris, hvor han torsdag har vist sine mange luksusbiler frem for tusinder af bilentusiaster.”
Husk på, at vi kun er gæster i velfærdssamfundet!
Behandl det respektfuldt!
Pas godt på dig selv så du er sund og rask til den sidste dag!
Pas godt på dine nærmeste så de er sunde og raske til den sidste dag!
Pas på dine omgivelser så de forbliver bæredygtige også for den næste generation!
LAerne har desværre gået i public management folkeskolen!
Scor kassen og lev som det passer dig!
Husk på, at vi kun er gæster i velfærdssamfundet!
Offentligt ansatte der påny kan udvikle et tillidsbaseret samfund er vejen frem!
I vuggestuen, i børnehaven, i folkeskolen, på gymnasiet, på fagskoler, på universitetet, etc.
Og hvis den private sektor kunne gå foran ville det være fantastisk!
Især fra succesfulde millionærer og milliardærer!
Et tillidsbaseret samfund!
Husk på, at vi kun er gæster i velfærdssamfundet!
Det gælder også for milliardærer og coladrikkende og pizza-spisende og berusede pensionister der i ren vellevned har en vægt på 150 kg.
Frihedens ulidelige tunghed!
Tons på tons af foruret jord der fjernes i Randers!
SoSuer der er sygemeldte med løfteskader på syvende måned!
Husk på, at vi kun er gæster i velfærdssamfundet!
Gensidig tillid!
LAerne tilbage på skolebænken!
Det handler om værdighed,,respekt omsorg & være imødekommende se den enkelte, s behov &ønsker..ikke kun blandt ældre,,Alle..🔅..tid & behov er en faktor der har indflydelse, samt hvem &hvordan vi som mennesker/personer ser hinanden..🫠.vise værdier & omsorg, eller med et stort ord kald det "Næstekærlighed "..& respekt .Frivillighed kan meget men må ikke overtage det solidariske og samfundet,s ansvar..derfor har regeringen også et ansvar 🚩
Det blåøjede frie valg. Vil du have en kaffesnak eller på toilet?
- Du bestemmer selv dit valg. Du tager ansvar for dig selv.
Omsorg først...betalt af staten(os selv)...
og så kan de frie valg komme...
Den nærmest rituelle udskamning af reformudspil er igang - ukonkret lapperi læser man blandt andet om udspillet - Selv om der blandt områdets aktører er en generel positiv indstilling til at der tænkes nye tanker på området -
Giv det nu tid og hvis man er utilfreds med elementer i reformudspillet - så kan man jo bruge sin politiske indflydelse til at ændre på det -
Personligt er der da en stor tidsel i buketten jeg gerne så luget ud - forslaget om de lokale plejehjem med en privatdrevet bestyrelse, men i kommunalt ejerskab - den ide tror jeg ikke på -
For at det ikke skal misforståes så er forslaget med lokale plejehjem i kommunalt regi med en privatdrevet bestyrelse - (Som jeg har forstået det) -Ikke at forveksle med privatejede plejehjem - Men et plejehjem hvor man har mulighed for at tilkøbe sig ekstra ydelser -
Nytænkning ? Så absolut ! -Men også med et potentiale til forskelsbehandling af beboerne -
Der er brug for private plejehjem så de ældre har mulighed for at vælge hvor de vil tilbringe
deres sidste tid, ligeledes giver det lidt konkurrence til det offentlige, hvad der er tiltrængt.
Private plejehjem kan måske være udmærket, hvis de konkurrere på lige vilkår som de offentlige og modtager de samme "klientel", men det har jo ikke været tilfældet indtil nu. De private plejehjem der tidligere er gået konkurs har fra dag 1 efter konkursen overladt pleje og pasning af de ældre de havde ansvaret for at passe. Det blev så lige kommunernes ansvar at skaffe pladser og personale til at varetage pasning og pleje af de "forladte" ældre, som de iflg. loven har pligt til. Jo, de private gør det virkelig godt, men løber fra ansvaret når det giver underskud.
Hvis der skal oprettes flere private plejehjem, må der stilles et krav til dem om oprettelse af en garantifond, som kan træde til i tilfælde af det private plejehjems konkurs, på samme måde som rejseselskaberne har oprettet over for deres kunder i tilfælde af konkurs. Hvor svært skal det være?