Tænk på sørøverhistorier, Robinson Crusoe og så glem alt om at det er fiktion. Glem alt om ‘Alene i vildmarken’ og stort set alt andet, som du i din vildeste fantasi kan forestille dig, der kan få et menneske til at bryde sammen.

Med netop det udgangspunkt kan du gå i gang med David Granns helt igennem fascinerende, dramatiske og mesterlige roman, 'The Wager', der er udkommet i år.

I flere amerikanske medier er den blevet kåret som årets bedste udgivelse, og det forstår man godt.

Den handler om et mindre, næsten glemt kapitel i britisk-spansk historie, nærmere bestemt om årene 1740 og ca. ti år frem, hvor briterne erklærede Spanien krig. En krig, der grundlæggende handlede om retten til handel med slaver og magten på havene.

David Grann er dykket ned i det fyldige materiale om skibet The Wagers forlis, samt den efterfølgende retssag, forårsaget af beskyldninger om mytteri.

Det er før søheltene Kaptajn Cook og Lord Nelsons tid, og stort set alle har i dag glemt søhelten, George Anson, der leder et togt på hele syv skibe, sendt afsted fra England, med kurs mod Kap Horn, på jagt efter spanske skibe, der fragtede kolossale værdier i form af guld og sølv.

Faktuel og grundig

David Grann går faktuelt og meget grundigt til værks. Tænk på det svenske skib Vasa, som man kan besigtige i Stockholm. Det er kæmpestort, og med plads til over 500 arbejdende passagerer. Omtrent sådan så de største af de syv skibe, som George Anson var admiral for, ud.

David Grann skriver, at man anvendte omkring 4.000 fuldvoksne egetræer til at bygge sådan et prægtigt skib, og at man estimerede at dets levetid blot var på 14 år, førend at det var så beskadiget, at det skulle sendes på bedding.

De vidste, at sådan en tur ville tage flere år og at det sandsynligvis ville ende med deres død

Hele ekspeditionen ender galt. Man kunne ikke skaffe nok sømænd og soldater til frivilligt at deltage i krigen, og så angreb man simpelthen sømændslignende personer i Londons gader, bagbandt dem og sendte dem afsted.

Man sendte soldater afsted til plejehjem for skadede og gamle soldater, og så hev man også dem om bord. Flere af dem var i alderen 70-80 år, og mange af dem havde mistet lemmer.

De vidste, at sådan en tur ville tage flere år og at det sandsynligvis ville ende med deres død.

Farvandet omkring Kap Horn var berygtet for dets vilde strømme og brutale vinde, og man sagde, at alt under 40 breddegrader var et gudløst sted, der mindede om Dantes Helvede.

Skibet Wager forliser på en klippeø, hvor der ikke er meget at spise. Det er vinter, og de har stort set intet at bygge med. I hele fem måneder lider de overlevende af skørbug, sult, kulde, vanvid, interne krige og tvivl om chancerne for at se deres hjemland igen.

Og tænk sig så, at de få overlevende igen måtte lide adskillige måneder på hjemmestrikkede pramme, i farvande, der er nogle af verdens mest ekstreme, tætsiddende og uden at kunne bevæge sig eller søge ly, mens flere og flere bare dør.

Det er denne vilde, sande og ekstremt brutale historie, som David Grann fuldkommen malende optegner, så man ikke rigtig fatter, at det ikke er fiktion.

Man hører om hvordan en rammes af en kanonkugle, og hovedet bare flyver af

Hans beskrivelse af et søslag, hvor to store krigsskibe nærmer sig hinanden, mens hvert skib bare smider alt overflødigt overbord, for eksempel levende kvæg og materiel, der kan splintres, hvis det rammes af kanonkugler, er så overraskende godt skrevet.

Man hører om hvordan en rammes af en kanonkugle, og hovedet bare flyver af; en anden, der bliver ramt i benet, og som skibets læge behandler ved at save benstumpen af, for efterfølgende at overhælde det åbne sår med brændende varm tjære.

Man får beskrevet hvordan det tabende skibsdæk er fyldt med lemmer fra mere end 80 besætningsmedlemmer, og det er bare næsten umuligt at forestille sig, hvor vildt det må have været.

At nogen overhovedet overlevede, for eksempel at omkring 30 mennesker ud af 2.000 overlevede denne ekspedition, og at de forskellige grupper kom tilbage til England efter flere år, er næsten ikke til at fatte.

Pligtlæsning

David Grann skriver fantastisk, er grundig, faktuel, men også utrolig underholdende. Man lærer om de egentlige historier bag myterne, fortællingerne og heltehistorierne, og det er helt klart bare endnu mere spændende.

Livet på skibene, med vrimlen af rotter, sulten, skadedyrene, vildskaben og de drakoniske straffe, hvis man ikke fulgte ordrer, kan man næsten ikke forestille sig.

Om det er faglitteratur eller bare helt utrolig godt skrevet litteratur, er næsten ikke til at sige

Jeg kan ikke komme på en bedre bog at anbefale her i den snarlige sommerferie. Det er også pligtlæsning for alle, der er interesserede i søfartshistorie.

Om det er faglitteratur eller bare helt utrolig godt skrevet litteratur, er næsten ikke til at sige. Det er begge dele på samme tid.

David Grann: ’The Wager: A Tale of Shipwreck, Mutiny and Murder’. 327 sider. Doubleday, 2023.