Man begynder at glemme og erindringen klæber til gentagende ritualer, hvor hjemmet er reduceret til et mausoleum for en tilværelse, hvor man ikke var alene.

Det er i sådan en fælde, at den litterære forfatter, Seymour Baumgartner, befinder sig i. Og ligesom stort set altid, når det gælder den amerikanske succesforfatter, Paul Auster, deler

romanfiguren flere kendetegn med ham selv.

Forsoning og sorg

Baumgartner har mistet sin kone under et ferieophold, hvor en bølge tog hende. Han er gået i stå, folder hendes tøj sammen og lægger det på plads, igen og igen. Hendes mange noter og digte, som hun aldrig fik udgivet, gemmer Baumgartner på som var de hellige skrifter.

Denne lille men betagende roman læses som et trækopfugl, der længe har stået stille hen, men som trækkes op og genvækker den aldrende fortsætter.

Det er en roman om bearbejdning og forsoning af sorg.

Som sædvanlig er Paul Auster grundig. Det er tempoet og det sirlige arbejde, med mange små omveje og sidehistorier, der gør bogen læseværdig.

Ukrainsk oprindelse

Man får for eksempel at vide, at Paul Austers efternavn er ukrainsk, og i romanen besøger Baumgartner den lille by, midt i den nuværende konflikt, hvor der for øvrigt altid har været

Baumgartner er en lille roman, men som sagt godt skrevet og ind imellem fængende.

konflikt nationerne imellem, for at besigtige sin bedstefaders fødeby, før han immigrerede til USA, ligesom så mange andre jødiske familier fra denne region gjorde det.

Baumgartner er en lille roman, men som sagt godt skrevet og ind imellem fængende. Det er ikke en af Paul Austers bedste, men lidt har også ret.

Paul Auster: Baumgartner. 176 sider. Oversat af Rasmus Hastrup. Lindhardt & Ringhof. Bogen har verdenspremiere 6./10-2023.