Annonce

Mette Frederiksen undskylder til grønlandske børn

I stedet for at give jer noget, blev meget taget fra jer, siger hun til de seks grønlændere, som stadig lever.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har netop givet en undskyldning til de seks nulevende af de af de 22 grønlandske børn, som blev sendt til Danmark i 1951.

Børnene, der var i alderen 5 til 8 år, blev fjernet fra deres familier i Grønland. Planen var, at de skulle sendes på et kortvarigt ophold i Danmark for at lære den danske kultur og det danske sprog.

Det var en beslutning fra det danske Folketing med tilslutning fra det grønlandske Landsråd, og eksperimentet blev bistået af Red Barnet og Røde Kors. Formålet var at omdanne de pågældende børn til at blive rollemodeller i det grønlandske
samfund som led i en modernisering af Grønland.

Opholdet i Danmark endte med at vare i halvandet år og mange af børnene endte på børnehjem og mistede deres moders

Eksperimentet har haft alvorlige konsekvenser for børnenes identitet, familierelationer, sprog og kultur.

Og det er derfor at Mette Frederiksen, på vegne af den danske stat, undskylder:

"Alle børn har brug for tryghed og stablitet - det var de to ting, man tog fra jer. Man spurgte jer ikke, om I ville være med," siger hun ifølge DR.

"Intentionerne har givetvis været gode - et bedre liv med skole og uddannelse og muligheder. Men det kom med en pris og konsekvenser, der var umenneskelige. I stedet for at give jer noget, blev meget taget fra jer. Jeres familie, jeres sprog og jeres rødder. Det var de voksnes behov," siger hun.

Undskyldningen blev givet til et officielt arrangement med Grønlands to medlemmer af Folketinget og repræsentanter fra Dansk Røde Kors og Red Barnet.

Svigtede

Den officielle undskyldning til de grønlandske børn blev givet tilbage i december 2020, men nu er den så også givet til de nulevende.

”Jeg har fulgt sagen i mange år, og jeg bliver stadig dybt berørt over de menneskelige tragedier, den rummer. Hensynet til børnene blev sat til side. Så de mistede båndene til deres familier og slægt, deres livshistorie, til Grønland og dermed til deres eget folk." 

"Vi kan ikke ændre på det, der er sket. Men vi kan tage ansvaret på os og undskylde over for dem, som vi burde have passet på, men svigtede," sagde Mette Frederiksen dengang.

 

David Troels Garby-Holm er forhenværende redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

I 1951 havde vi en VK-regering under ledelse af Erik Eriksen, som vel har haft en del af ansvaret for at de grønlandske børn kom til Danmark. Derfor burde det vel være Jacob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen der skulle sige undskyld til Grønland og de nulevende grønlandske "børn"

Jeg har skrevet den samme kommentar under Facebook 2 gange, men den er hver gang blevet "slettet" når jeg åbnede igen lidt senere. Gad vide af hvem og hvorfor?

Undskyld mig her og undskyld mig der,ja mette er glad for rampelyset.