Annonce

Opfordring til nye ministre: Afskaf alle løbende boligskatter

Grundlæggende er det godt, at danskerne ejer sine egne ting, og man skal derfor heller ikke straffes, fordi man prioriterer at eje sin egen bolig
Foto: Colourbox
Regeringen har lavet en ministerrokade, hvor der både er kommet en ny boligminister og en ny skatteminister.

Og hermed vil jeg komme med en opfordring til de to nye ministre, nemlig at afskaffe alle løbende boligskatter.

For i dag har vi et skattesystem med løbende boligskatter, der er over 300 år gammelt, og bunder i, at det var nemmere for enevælde-styret at opkræve skatter, hvis man havde løbende boligskatter.

I dag står vi tilbage med et system, der ikke mindst er dyrt for danskerne, men også grundlæggende skaber de forkerte incitamenter.

Vi skal nemlig ikke straffe folk, der tager en yderst fornuftig beslutning

Grundlæggende er det godt, at danskerne ejer sine egne ting, og man skal derfor heller ikke straffes, fordi man prioriterer at eje sin egen bolig.

Vi beskatter det som vi gerne vil have mindre af, så derfor er det helt forkert, at vi straffer folk, der vælger at prioritere at eje sin egen bolig.

Afskaf SU'en

Når man tager en god beslutning som at eje sin bolig, så er det dybt uretfærdigt, hvis man bliver straffet for det ved løbende boligskatter, for vi skal nemlig ikke straffe folk, der tager en yderst fornuftig beslutning.

Jeg mener derfor, at vi skal afskaffe alle løbende boligskatter.

Ydermere er der et effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor alene indenfor administration og ledelse

Hvis man afskaffede alle løbende boligskatter, så ville det koste 35,6 milliarder kroner.

Regeringen har et økonomisk råderum på 31 milliarder kroner, der endnu ikke er brugt, så der kunne man starte.

Ydermere er der et effektiviseringspotentiale i den offentlige sektor alene indenfor administration og ledelse på 21 milliarder kroner, og så kunne vi afskaffe SU’en, som i dag koster os hele 23 milliarder kroner.

Lokalformand for Furesø Konservativ Ungdom. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi kunne også beskatte arbejdsfrie indtægter som fortjeneste ved boligslag, aktieudbytte og lignende med 70% og hæve topskatten til 70%, hæve arveafgiften til 70% og igen sikre en ordentlig omfordeling af de let tjente gratis penge i det danske samfund og komme den stadig voksende ulighed til livs, sikre en folkepensionsalder på 65 år, hæve folkepensionen, SU'en og andre overførelsesindkomster med minimum inflationen, investere i offentlige sygehuse, børnehaver, skoler og andet meget godt og samfundsnyttigt frem for at forgylde de få. Samtidig kan man fjerne al offentlig støtte til privathospitaler (Lego familien har haft et overskud på et støre tocifret million beløb på Mølholm i Vejle betalt af skattekroner - Som om de ikke har penge nok), private børnehaver og andet.

Synes du ikke det var gode ideer Louie Skougaard til at skabe et mere retfærdigt samfund.

Det samfund du foreslår findes jo allerede. Google: "Nordkorea".

Før Ronald Reagan bliv præsident i USA var der en top skat på 70% og en selvskabsskat på 40% og the-american-dream fungerede. Ved finanskrisen i 2008 udløst af hæmningsløs psykopatisk grådighed løb den rigeste 1% af den amerikanske befolkning med 90% af kagen, mens adskillige millioner hårdtarbejdende mennesker mistede ALT. Deres hjem, deres pension, deres livsopsparing. The-american-dream var på det tidspunkt forlængst ophørt med at eksistere. Og kom aldrig tilbage. Nu ser mange amerikaner i panik løsningen som Donald Trump, som kan løse Ukraine krisen på 24 timer.

Igen rammer du helt ved siden af skiven Peter Jensen.

De bredeste skuldre skal bære mest...
Hvem har medvirket til at bygge de store formuer virksomhederne besidder...???
Det har arbejderen med sin viden og ihærdighed...Indfør overskudsdeling - det vil gavne alle...

Så mangler vi bare at høre om de enorme skattefrie formuer der scores ved et salg, også stadig skal være skattefrie.

Selvfølgelig skal provenuet (friværdien) fra hussalg være skattefri, ellers er hun jo ikke en "rigtig" konservativ.

Hvordan kan det være det blå værdisæt har vind i sejlene, når det kun er et fåtal af befolkningen, der har gavn af det?

Det har absolut INTET med demokrati at gøre. Det er ren og skær manipulation.

Skat er vel ikke en straf, men en nødvendig byrde, der skal fordeles. Vi skal netop øge beskatningen af forbrug og ejendom og sænke skatten på arbejde ud fra den logik om at undgå at beskatte det vi vil have mere af. I øvrigt er beskatning af fast ejendom og bolig jo netop reduceret betragteligt til nogle få promille, fremfor de oprindeligt tiltænkte procent.

Fuld grundskyld - større personlig frihed ( Retsforbundet stiftet i 1919 )

Hvorfor er der aldrig nogen der efterlyser hvad mettes enorme udvidelse af den offentlige sektor
koster i skattekroner.

Mon ikke vi har set nok negative konsekvenser af offentlige nedskæringer under blå blok? Det er ikke noget, vi lige kan indhente på en studs. Og det gælder inden for stort set alle områder af den offentlige sektor, herunder basen for hele vores velfærdssystem, nemlig SKAT.

Jeg tror Bent Hansen har glemt konsekvenserne af Løkkes og Hjort Frederiksens såkaldte omprioriteringsbidrag med kravet om 2% besparelser på alle områder i kommunalt og statsligt regi -
Det var det som blev kaldt grønthøstermetoden - angiveligt opfundet fordi den tidligere regering havde soldet alle pengene op - Det viste sig efterfølgende ved et nærmere kasseeftersyn - at være faktuelt forkert .

Staten har ekspropriationsretten og ejer dermed - de facto - al jord. Den grundskyld, vi betaler, må dermed betragtes som en lejeudgift. Vi betaler leje af jorden til staten. Det er vel helt OK?

Derimod kan det nok diskutteres, om investering i boligen med midler, hvoraf der ER betalt skat, skal medføre forhøjet ejendomsværdiskat.