Tværtimod peger analytikerne på, at de seks finansinstitutioner kan se frem til lavere omkostninger i fremtiden, fordi de med statsgarantier i ryggen kan låne penge billigere på de internationale finansmarkeder.

Der er ikke noget nyt i, at to forskellige aviser kan have to forskellige udlægninger af den samme begivenhed. Men det er nu alligevel tankevækkende, når der er tale om Danmarks to førende erhvervsaviser, Børsen og JP Erhverv. Det var tilfældet torsdag 15. marts, hvor de to aviser havde vidt forskellige udlægninger af, hvad det vil betyde for bankkunder og boligejere, hvis regeringen kommer igennem med sit forslag til en liste over systemisk vigtige banker.

Med det udspil, Erhvervs- og Vækstminister Annette Vilhelmsen præsenterede i onsdags, ønsker regeringen at udnævne seks banker og realkreditinstitutter til ’Systemisk Vigtige Finansinstitutioner’ (SIFI). Det drejer sig om Danske Bank, Nordea, Sydbank, Nykredit, Jyske Bank og BRFkredit. De seks vurderes at være så centrale for dansk økonomi, at det vil få uoverskuelige konsekvenser, hvis de går konkurs.

Regeringen udstikker på den ene side noget nær en statsgaranti for bankernes indlån, fordi man ikke vil acceptere, at bankerne går konkurs. På den anden side vil de seks institutter blive mødt med skrappere kapitalkrav, netop for at undgå, at staten bliver tvunget til at træde til for at rede dem.

Den selvsamme direktør, som i Børsen tages til indtægt for, at de nye regler vil betyde højere priser på boliglån, fortæller altså i JP Erhverv, at hans bank vil blive bedre stillet ved at blive optaget på SIFI-listen!

Kunderne betaler regningen

Slog man op i Børsen, er der ingen tvivl om, hvad konsekvensen vil blive. Under overskriften ’Boligejerne må bøde for nye bankkrav’ beretter avisen, at de skærpede kapitalkrav ikke giver bankerne andet valg, end at hæve priserne på især boliglån. Når bankerne skal polstres bedre, må de ud at finde flere penge, og de kan kun komme fra kunderne.

Blandt de bankdirektører, som Børsen citerer, er direktøren i BRF Kredit, Sven Blomberg. Hans realkreditinstitut skal ifølge Børsen finde mellem 1 og 3 milliarder inden 2019 for at leve op til de nye krav. ”Det betyder jo enten højere priser eller lavere omkostninger”, udtaler direktøren til Børsen.

Under overskriften ’Regningen lander hos kunderne’ beretter finansredaktør Morten Jeppesen i en efterfølgende artikel, hvordan de nye krav ikke bare vil sætte væksten i stå, men også rammer danskernes privatøkonomi. ”Spørgsmålet er så, om vælgernes støtte til den hårde linje mod bankerne ændres, når pengepungen bliver ramt”, slutter han.

Kunderne får billigere lån

Et helt andet billede tegnes derimod, hvis man i stedet havde slået op i JP Erhverv. Under overskriften ’Staten uddeler gratis støtte til store banker’, forklarer en række fremtrædende analytikere, at de nye kapitalkrav ikke vil medføre stigende omkostninger for bankerne. Bankerne overholder nemlig allerede de nye, skærpede krav.

Intet sted nævner Børsen det faktum, at bankerne faktisk allerede lever op til de skærpede krav, eller at de seks banker nu får en klar fordel, fordi de kan låne penge billigere.

Eksempelvis har Danske Bank i dag en solvensprocent på 21,3, mens de nye, skærpede krav kun lyder på 17,4. Vicedirektør Peter Rostrup afviser derfor også, at kunderne står over for umiddelbare prisstigninger.

Tværtimod peger analytikerne på, at de seks finansinstitutioner kan se frem til lavere omkostninger i fremtiden, fordi de med statsgarantier i ryggen kan låne penge billigere på de internationale finansmarkeder. Det trækker altså i retning af, at kunderne faktisk kan se frem til billigere lån.

Det får et næsten komisk skær, når JP Erhverv under overskriften ’Anbefalinger giver billigere BRFkredit-lån’ kan citere BRF Kredits direktør, Sven Blomberg, der udtaler, at ”jeg [er] da glad for og enig i, at det nok kommer til at stille os lidt bedre at være udpeget som systemisk vigtigt”. Den selvsamme direktør, som i Børsen tages til indtægt for, at de nye regler vil betyde højere priser på boliglån, fortæller altså i JP Erhverv, at hans bank vil blive bedre stillet ved at blive optaget på SIFI-listen!

Børsen artikel kommer derfor til at fremstå voldsomt unuanceret, som om konklusionen har været givet på forhånd. Det giver alvorlige ridser i lakken for en avis, der gerne vil leve højt på sin troværdighed.

Fører Børsen kampagnejournalistik?

Hvilken af de to udlægninger, der kommer tættest på virkeligheden, må tiden vise. Det er dog tankevækkende, at Børsens artikel kommer efter at avisen i flere måneder har kørt intensiv kampagne mod øget regulering af finanssektoren. I lederspalterne har man uge efter uge kunne læse, hvorfor alle dem, der ønsker mere bankregulering, ikke har forstået noget som helst af det hele.

Intet sted nævner Børsen det faktum, at bankerne faktisk allerede lever op til de skærpede krav, eller at de seks banker nu får en klar fordel, fordi de kan låne penge billigere. Derimod vinkler man bevidst en direktørers udsagn på en sådan måde, at man som læser sidder tilbage med det indtryk, at prisen på boliglånet vil stige.

Børsen artikel kommer derfor til at fremstå voldsomt unuanceret, som om konklusionen har været givet på forhånd. Det giver alvorlige ridser i lakken for en avis, der gerne vil leve højt på sin troværdighed.