Ny forskning: Derfor giver lighed højere økonomisk vækst

Hvis de lavtlønnede får flere penge, så bliver væksten i samfundet højere. Det viser nye studier fra OECD og IMF. Mere økonomisk lighed betyder at flere får en uddannelse, og det gør hele samfundet rigere.

Hen over sommeren har to opsigtsvækkende rapporterne konkluderet, at større ulighed betyder lavere vækst. Både de riges samarbejdsorganisation, OECD, og Den Internationale Valutafond, IMF, er på baggrund af grundige studier af de rige lande kommet frem til, at der er en tæt sammenhæng mellem ulighed og vækst.

Rapporterne er særligt opsigtsvækkende, da de gør op med den tilgang, der i mange år har domineret synet på vækst og ulighed, nemlig den såkaldte trickle-down teori, hvor velstanden så at sige ’siver ned’ gennem samfundet. Det har også ofte været fremført, at ulighed skaber dynamik i samfundet, da folk får et større økonomisk incitament til at tage en uddannelse og søge arbejde.

Den sammenhæng kan ingen af de to organisationer genkende, når de ser på de seneste årtiers udvikling. Tværtimod finder både IMF og OECD frem til, at stiger indkomsten for de fattigste i et samfund, vil det betyde, at den samlede vækst i samfundet øges. Stiger indkomsten derimod for de rigeste, vil det faktisk betyde lavere vækst og et fattigere samfund”, fortæller Jonas Schytz Juul, der er analysechef i AE-Rådet og har skrevet et notat om de to rapporter.

Større ulighed gav fem procents lavere vækst
OECD har konkret undersøgt sammenhængen mellem ulighed og vækst i 14 OECD-lande i perioden 1990-2010. I den periode steg uligheden, målt ved hjælp af den såkaldte ginikoefficient, med to procent. Som det fremgår af Figur 1, kommer OECD frem til, at den væksten blandt 14 OECD-lande havde været godt 33 procent, hvis uligheden i landene ikke var steget fra 1990 til 2010. Det er fem procentpoint højere end den faktiske vækst på 28 procent.

Figur 1: Vækst 1990-2010 i 14 OECD-lande
vækst ulighed

Tendensen i tallene fra OECD ligger i tråd med resultaterne fra IMF. IMF har således beregnet, at en indkomstfremgang på 1 procent til de 20 procent fattigste vil øge væksten med 0,38 procent. Omvendt vil en lignende indkomstfremgang til de 20 procent rigeste faktisk betyde, at væksten falder med 0,08 procent!

Økonomisk lighed giver høj social mobilitet
Den centrale pointe hos både OECD og IMF er, at der tæt sammenhæng mellem økonomisk lighed og social mobilitet: Hvis der er høj grad af økonomisk lighed, er der flere fra lavindkomstgrupper som gennemfører en uddannelse og får fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Omvendt har lande med høj ulighed ofte lav social mobilitet, og det betyder, at færre fra lavindkomstgrupperne gennemfører en uddannelse.

Den lave sociale mobilitet og manglen på uddannelse til lavindkomstgrupper betyder, at samfundet som helhed ikke udnyttet sine ressourcer godt nok. Manglen på uddannelse går ud over produktiviteten i samfundet, og mange fra lavindkomstgruppen fastholdes i arbejde med lav løn, eller står helt uden for arbejdsmarkedet. Det mindsker den samlede vækst i samfundet.

Effekten af den manglende sociale mobilitet overskygger dermed de mulige effekter, der måtte være af øgede økonomiske incitamenter: ”Det er jo rigtig nok, at mere ulighed giver større økonomisk incitament til at uddanne sig og arbejde. Det er bare et alt for snævert perspektiv, når vi ser på samfundet som helhed. For hvis der ikke er adgang til ordentlig uddannelse for alle, så hjælper det ikke meget, at man har et stort incitament”, forklarer Jonas Schytz Juul.

Figur 2: Andel der med videregående uddannelse efter forældres uddannelsesbaggrund
ulighed social mobilitet

Som det ses af Figur 1, så gælder det for både lige og ulige samfund, at sandsynligheden for at gennemføre en videregående uddannelse afhænger af forældrenes uddannelsesbaggrund. Figuren viser også, at har forældrene en lang eller mellemlang uddannelse, så er sandsynligheden for at gennemføre en videregående uddannelse ikke afhængig af den økonomiske ulighed i samfundet.

Derimod har graden af ulighed stor betydning, hvis forældrene kun har en kort uddannelse. Hvor det i de mest lige samfund er knap 25 procent af dem, hvis forældre har en kort uddannelse, der gennemfører en videregående uddannelse, så er det i de mest ulige lande mindre end 15 procent.

Vi kan se, at der er en tæt sammenhæng mellem økonomis ulighed og sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse, hvis man kommer fra et hjem hvor forældrene har kort uddannelse. Så i praksis viser det sig, at økonomisk lighed og lige muligheder er tæt forbudne”, forklarer Jonas Schytz Juul.

Ulighed giver færre uddannelsesinvesteringer
Når den sociale mobilitet er mindre i lande med stør ulighed, hænger det ifølge OECD og IMF først og fremmest sammen med investeringerne i og kvaliteten af uddannelse.

Det tyder på, at øget økonomisk ulighed betyder, at der underinvesteres i uddannelse. Det går især ud over den fattigste del af befolkningen. Vi kan se, at der bliver større forskel i den kvalitet som henholdsvis de rigeste og de fattigste får, når uligheden i samfundet stiger”, fortæller Jonas Schytz Juul.

En større økonomisk ulighed kan eksempelvis betyde, at der sker en større opsplitning mellem rige og fattige, hvor de velstilledes børn sættes i privatskoler, mens de fattiges børn klumpes sammen i ’ghettoskoler’. Dermed falder kvaliteten af den undervisning, de fattige børn modtager.

I naturlig forlængelse heraf anbefaler både IMF og OECD, at der investeres mere i uddannelse. Det gælder ikke kun den primære uddannelse såsom folkeskoler, men også efteruddannelse, med henblik på at opkvalificere arbejdsstyrken og øge produktiviteten i samfundet. Det vil både øge væksten og den økonomiske lighed i samfundet.

Anbefaler højere faglighed organisering
Udover flere investeringer i uddannelse anbefaler OECD og IMF også, at der gøres mere for at sikre økonomisk lighed. Det kan blandt andet ske ved at have mere fokus på ikke kun at sikre job, men også gode job til en ordenig løn.

Det er meget interessant, at der ikke bare taler om flere job, men om flere gode job. Det står i modsætning til det vi har set i eksempelvis Tyskland, hvor der er sket en stor stigning i antallet af woorking poor, hvor folk er nødt til at have flere job for at klare sig økonomisk”, mener Jonas Schytz Juul.

IMF peger desuden på, at uligheden kan imødegås gennem stærkere faglig organisering, idet organisationen finder en tæt sammenhæng mellem graden af faglig organisering og lønmodtagernes evne til at forhandle sig til gode lønforhold.

Endelig kan den økonomiske lighed forbedres ved at styrke den økonomisk omfordeling i samfundet. Begge organisationer finder frem til, at mere progressive skatter og højere overførselsindkomster godt kan gennemføres, uden at det går ud over væksten i samfundet.


Kommentarer fra Facebook